Tillykke Kuummiut med de 100 år

Billede af det Grønlandske flag

100 års jubilæet for bygden Kuummiut ved Tasiilaq bliver fejret i dag. Med til festlighederne er Naalakkersuisoq for Natur, Miljø og Justitsområdet Mala Høy Kúko.

”Som Naalakkersuisoq for Natur og Miljø er jeg særlig glad for at kunne være med til at markere 100 års jubilæet for Kuummiut - idet Kuummiut er et unikt sted netop på grund af bygdens smukke natur, de rigtig gode fiske muligheder og bygdebefolkningens venlighed og positive indflydelse, ” udtaler Naalakkersuisoq Mala Høy Kúko
Dagen igennem bliver den runde fødselsdag markeret i bygden Kuummiut. Kuummiut blev grundlagt i 1915 som en missionsstation. Før da lå der en inuit boplads ved navn Tsiarngarmiit. I dag huser bygden ca. 400 indbyggere. Den eneste fiskefabrik i Ammassalik-området ligger i Kuummiut.