Fordeling af makrelkvoter er i overensstemmelse med fiskeriloven

Makrel

Der har været massiv kritik af fordelingen af årets makrelkvote på 85.000 tons, fra blandt andet oppositionen, NUSUKA og KNAPK. De sidstnævnte mener, at fordelingen af makrelfordelingen er sket på en uhensigtsmæssig afgørelse.

- Jeg vil gerne på det kraftigste understrege, at al fordeling er sket på baggrund af objektive og saglige kriterier, og er i overensstemmelse med lovgivningen, siger departementschef Jørgen Isak Olsen, departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

NUSUKA og KNAPK mener, at Departementet ikke har udvist vilje til at imødekomme hjemmehørende fiskeres ønske om at deltage i makrelfiskeriet, og at dette må ændres radikalt, så grønlænderne kan få mulighed for at deltage i makrelfiskeriet.

- Jeg vurderer, at årets tildeling af makrelkvoter til hjemmehørende er i mødekommet i forhold til forrige år. Der er mindst fem selskaber, hvis ejerkreds indgår en betydelig andel af kystnære fiskere. Tilsammen er der mindst 250 hjemmehørende, der er jolle- eller fartøjsfiskere, der er medejere af selskaberne, siger Jørgen Isak Olsen.

Sammenslutningerne kritiserer tildeling af makrelkvoter blandt andet til Arctic Prime Fisheries og Malik Seafood, hvor de fremhæver, at kvotetildelingerne må tilbagekaldes, og det ikke er hensigtsmæssig, at de har fået tildelt kvoter.

Tildeling af makrelkvoter til de to selskaber er sket i overensstemmelse med lovgivningen.

- Jeg vil understrege, at alle selskaber, der har fået makrelkvote, opfylder Fiskerilovens bestemmelser om ejerskab, højst 1/3 udenlandsk ejerskab. Det er ikke nødvendigvis en ulempe, at der indgår udenlandsk ejerskab. På den måde tilføres der ekspertise, som kan være en fordel i udviklingen af et rentabelt fiskeri, understreger departementschefen.

Naalakkersuisut prioriterer størst muligt økonomisk og beskæftigelsesmæssig gevinst ved makrelfiskeriet. Dette opnås langt bedre med grønlandske fiskerfartøjer, som ansætter grønlandsk bemanding, og betaler al deres skat i Grønland.

Højere skatteprovenu

En opgørelse om, hvor stor forskel, der er på et grønlandsk selskab, som fisker 10.000 tons makrel med et grønlandsk fiskefartøj med grønlandsk besætning og et indchartret udenlandsk fartøj med udenlandsk besætning, viser, at det grønlandske selskab vil opnå højere skatteprovenu på i alt 8,1 million kroner.

- Derfor er det meningsløst, at kritisere grønlandske selskaber, som bidrager til Landskassen og til beskæftigelsen i Grønland, fremhæver Jørgen Isak Olsen.

Departementschefen er forundret over sammenslutningernes kritik efter tildelinger af makrelkvoter.

I årets løb har departementet holdt møde flere gange med selskaber, som drev makrelfiskeri og sammenslutninger.

Ved møderne har man fra departementets side bedt og opfordret mødedeltagerne om at få stillet forslag for, hvordan man kan forbedre planlægningen af makrelfiskeriet.

NUSUKA var den eneste organisation, som har fremsat forslag.

- Jeg er især uforstående om KNAPK´s holdning til fordeling af årets makrelkvoter. Sammenslutningen kunne have påvirket årets tildelinger af kvoter, hvis den havde udvist sin interesse for sagsforløbet af det forestående tildelinger, siger Jørgen Isak Olsen.

Departementschefen er endvidere forbavset over Grønlands Erhvervs (GE) tilbageholdenhed i forbindelse med den massive kritik af tildeling af årets makrelkvote. Royal Greenland Pelagic, Arctic Prime Fisheries og Malik Seafood er selskaber, som er medlem af Grønlands Erhverv.

- Jeg kan ikke forstå, hvorfor formanden for GE, Henrik Leth, ikke har reageret for al den polemik omkring tildeling af makreller, som ellers plejer at forsvare sine medlemmers interesser, i sådanne sammenhænge, siger Jørgen Isak Olsen.

Hvorfor nævner NUSUKA og KNAPK ikke Polar Seafood i deres kritik, spørger departementschefen, og pointerer, at selskabet også har udenlandske medejere.

- Jeg kan også nævne Halibut Greenland, som er ejet af mange lokale fiskere, også har udenlandske investorer i sin ejerkreds.

Organisationerne kan ikke nægte udefrakommende borgere i Grønland, som er blevet borgere i landet, for at kunne fiske efter makrel, idet de har ret til at fiske efter makrel på lige fod med herboende borgere, ifølge grundloven.

Hvor mange år skal så borgere, som kommer fra andre lande, der er flyttet til Grønland, ifølge KNAPK vente på at kunne fiske, og for den sags skyld makrel?

Kontaktperson, Jørgen Isak Olsen, departementschef, Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Mail: jio@nanoq.gl