Lykønskning til statsministeren

Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen ønsker statsminister Lars Løkke Rasmussen tillykke med den nye regering

Kære Lars Løkke Rasmussen,

Jeg vil i forlængelse af valgresultatet i Danmark gerne ønske dig hjerteligt tillykke med hvervet som Danmarks nye statsminister. Ligeledes ønsker jeg på vegne af Naalakkersuisut tillykke med den nye regering.

Jeg ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde mellem din regering og Naalakkersuisut. 

Jeg er glad for at se, at Grønland indgår positivt og på væsentlige områder i det nye regeringsgrundlag. Vi skal fortsat have et stærkt samarbejde med Danmark på områder, der har betydning for Grønland og for rigsfællesskabet.

Jeg ser frem til at vi mødes, forhåbentligt allerede til august, hvis det dér bliver muligt at gennemføre et rigsmøde i Grønland.

 

Med venlig hilsen

 

 

Kim Kielsen
Formand for Naalakkersuisut