Formand for Naalakkersuisut besigtiger den kommende havn

Tirsdag den 23. juni var formand for Naalakkersuisut forbi for at besigtige det nye havnebyggeri i Nuuk. Vejret viste sig fra sin bedste side og humøret var højt under besøget, hvor Kim Kielsen blev vist rundt på byggepladsen.

Formand for Naalakkersuisut kunne konstatere, at arbejdet var godt i gang og der blev arbejdet igennem for at udnytte de lyse timer.

”Det var et lærerigt besøgt, som var spændende at se på nært hold. Det lader til, at byggeriet er godt på vej og jeg ser frem til, at havnen endelig står færdig”, udtalte Formand for Naalakkersuisut, Kim Kielsen.

Billeder fra besøget.

 

For yderligere oplysninger, kontakt afdelingschef Rasmus Pedersen, Bestyrelsessekretariatet, på telefon +299 34 50 00 eller e-mail rasp@nanoq.gl.