Generalforsamling i Greenland Holding

Torsdag den 18. juni kl. 15.00 blev der afholdt generalforsamling i Greenland Holding A/S.

Selskabet kom ud af 2014 med et overskud på 41,8 mio. kr. efter skat, mod et overskud i 2013 på 46,3 mio. kr.

Greenland Holding oplyser at de vil fokusere på at fortsætte deres understøttelse af erhvervsfremme i hele Grønland, igennem forskellige initiativer.

”Naalakkersuisut er glade for det store fokus der er på hele Grønland, og Naalakkersuisut håber, at Greenland Holding får succes med at øge kendskabet til de forskellige støttemuligheder, så det kan komme til gavn for flere virksomheder i Grønland.”
Udtalte Formand for Naalakkersuisut, Kim Kielsen på generalforsamlingen

På generalforsamlingen blev hele den nuværende bestyrelse i Greenland Holding genvalgt. Bestyrelsen vil derfor fortsat bestå af Christian Motzfeldt som formand, samt Taitsiannguaq Olsen, Hanne Kristiansen og Vitta Motzfeldt som bestyrelsesmedlemmer.

For yderligere kontakt:
govsec@nanoq.gl