Tale af Formand for Naalakkersuisut

Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsens velkomsttale ved Konference om udvikling af den offentlige sektor der holdes på Hotel Hans Egedes Konferencesal i dagene 4.-5. Juni 2015.

(Det talte ord gælder).

 

Kære alle sammen,

Jeg er glad for at kunne byde velkommen til denne konference om udviklingen af den offentlige sektor. Vi skal drøfte mange vigtige emner de næste to dage og jeg ser frem til et godt udbytte af konferencen.

Med Strukturreformen i 2009 tog man det første skridt mod en mere effektiv offentlig sektor, men der er stadig lang vej igen. Vi skal vurdere strukturreformen på denne konference. Har reformen virket efter hensigten, og sikrede reformen de forventninger og krav vi som borgere har til den offentlige sektor? Er kommunernes størrelse rigtig? Bruges midlerne fornuftigt? Kan vi gøre det bedre?

Kvaliteten i borgerbetjeningen er helt central, når vi skal gennemføre en ændret indretning af den offentlige sektor. Det betyder som udgangspunkt ikke noget for borgerne, om det er selvstyret eller kommunerne der varetager en opgave – det vigtige er, at borgerne får den bedste service til den bedste pris.

Vi må altid holde os for øje, at hvad vi kan spare ved at indrette den offentlige sektor hensigtsmæssigt kan vi i stedet bruge til andre områder. Den offentlige administration må indrettes, så den er både kosteffektiv og serviceorienteret og passer til vores virkelighed her i landet.

Der er ingen tvivl om, at medarbejderne i den offentlige sektor yder en stor indsats, men vi kan gøre det endnu bedre. Der er i dag en stor udskiftning af personale i den offentlige sektor. Medarbejdere skifter hyppigt arbejdsplads, og nogle forlader desværre også landet efter få års arbejde. Den store udskiftning af personale koster mange penge og giver tab af viden. Derfor bør vi i de kommende år sætte særligt fokus på at øge uddannelsen af medarbejderne og fastholde og udvikle deres kompetencer. Vi er gået i gang med kompetenceafdækningen på udvalgte områder, herunder på økonomistyring, og vi fortsætter arbejdet.

Naalakkersuisut vil i samarbejde med kommunerne arbejde for at etablere en større forståelighed og forenkling af reglerne, så den daglige borgerbetjening gøres smidigere, og fri for unødvendigt og dyrt bureaukrati.

Evalueringerne viser, at der kan konstateres positive effekter af strukturreformen. Vi vil på konferencen få redegjort for de forskellige effekter og anbefalinger som nu foreligger i analyserne.

Kommunerne har siden sammenlægningen arbejdet hårdt med at opfylde mange af Strukturreform-kommissionens betænknings forudsætninger. De faglige miljøer er blevet styrket, der er gennemført serviceharmoniseringer til gavn for store grupper i samfundet, og kommunerne arbejder seriøst med at styrke borgerbetjeningen ved etablering af servicecentre. De administrative omkostninger i forhold til kommunernes samlede økonomi er også faldet, ligesom udgifterne til de folkevalgte er reduceret.

Nærdemokrati

Der er imidlertid ingen tvivl om, at nærdemokratiet er blevet udfordret i forbindelse med kommunesammenlægningerne. De foreløbige vurderinger peger bl.a. på, at borgerne udenfor hovedbyerne vurderer at lokaldemokratiet er blevet ringere. Det viste blandt andet den vejledende folkeafstemning i Qaasuitsup Kommunia i 2013.

Udfordringen er derfor, på den ene side at sikre og styrke de positive effekter af strukturreformen, og samtidig på den anden side at øge nærdemokratiet. Vi må drøfte om en eventuel deling af de nuværende kommuner er løsningen, eller om vi kan finde andre løsninger. Det er jo ingen hemmelighed, at jo mindre kommunerne er, jo vanskeligere har de ved at løfte de kommunale opgaver og fastholde et tilstrækkeligt højt fagligt niveau i borgerbetjeningen.

Der er ikke tvivl om, at en deling af kommunerne vil medføre meromkostninger, og organisatoriske udfordringer. Der er ikke nogen garanti for, at en opdeling af kommunerne i sig selv sikrer et bedre nærdemokrati.

Efter et ønske fra kommunerne fremsatte Naalakkersuisut i 2013 forslag til ændring af inatsisartutlov om den kommunale styrelse. Det blev herefter muligt for kommunerne at etablere lokaludvalg og yde vederlag til medlemmerne.

Som jeg nævnte under debatten i Inatsisartut om bygdebestyrelsesmedlemmers ansvar og beføjelser for nogle uger siden kan det være relevant at drøfte om kommunerne skal etablere bybestyrelser i de tidligere kommunebyer, på samme måde som det i dag i loven er fastsat at bygderne skal have bygdebestyrelser. Dette kan være en måde at styrke nærdemokratiet på. Men det kan også udvikle sig til noget, der minder om de tidligere kommunalbestyrelser.

Den kommunale styrelseslov giver i dag muligheder for at kommunalbestyrelsen på budgettet kan afsætte et dispositionsbeløb til bygdebestyrelserne, som kan anvendes efter egen beslutning til aktiviteter som for eksempel kultur og folkeoplysning, idrætsaktiviteter, teknisk virksomhed og forsyningsvirksomhed, lokale erhvervsprojekter, og sociale aktiviteter. Kommunerne er frit stillet med hensyn til at vurdere om øvrige områder, som for eksempel besættelse af stillinger lokalt på institutioner m.v. også kunne henlægges til de lokale bestyrelser. Såfremt man indfører ”bybestyrelser” må man forvente, at de skal have et ansvar og beføjelser som bygdebestyrelserne.

Opgavevaretagelse

Når vi drøfter de lokale bestyrelsers varetagelse af ansvar og beføjelser må vi imidlertid også drøfte de lokale kompetencer. Varetagelse af ansvar og beføjelser kræver at man har de relevante kompetencer til rådighed. Kompetencerne skal også være på plads når vi drøfter opgavevaretagelsen af de offentlige opgaver.

Varetagelsen af de offentlige opgaver skal ske der hvor opgaverne varetages bedst muligt, med det bedst mulige ressourceforbrug menneskeligt og økonomisk, på baggrund af solide faglige kompetencer og hvor betjeningen af borgerne og retssikkerheden er det vigtigste.

Naalakkersuisut konstaterer desværre, at det har været vanskeligt at opnå enighed mellem Selvstyret og kommunerne om opgavernes placering. Naalakkersuisut besluttede derfor i marts måned, at Selvstyrets departementer skal indlede månedlige forhandlinger med KANUKOKA om overdragelser af opgaver.

Naalakkersuisut overvejer desuden, om der er behov for et mere fast regelsæt omkring varetagelse af opgaver i det offentlige. Naalakkersuisut vil gerne drøfte om det for eksempel kunne være relevant at udarbejde et lovforslag om den offentlige opgavevaretagelse og om overførsel af opgaver, hvor principperne for opgaveoverførsel og processerne fastsættes.

De sidste økonomiske nøgletal viser fremgang i den offentlige økonomi. Ledighedstallet på landsplan er også dalende. Dette er meget glædeligt, og viser at vores indsats virker, men det må ikke blive en sovepude. Vi står stadig overfor meget store udfordringer, og det er nødvendigt at vi gennemfører reformer på en lang række områder for at sikre en holdbar udvikling – også i indretningen af den offentlige sektor.

Kommunerne nævner i deres høringssvar behovet for yderligere evalueringer, og for nødvendigheden af borgerinddragelse i beslutningsprocessen. Det er spørgsmål vi skal arbejde videre med på konferencen og efterfølgende i det gode samarbejde der er etableret mellem Selvstyret, kommunerne og KANUKOKA i den Politiske Koordinationsgruppe.

Jeg glæder mig derfor til at vi sammen kan drøfte de muligheder og udfordringer vi står overfor, og i fællesskab komme frem til brugbare løsninger og til hvordan vi skal arbejde videre med udviklingen af den offentlige sektor.

God konference og god debat!

Informationer om konferencen.