Kruse deltager i en konference i Færøerne

Naalakkersuisoqmedlemmet Karl-Kristian Kruse skal deltage i en internationalkonference i dagene den 2. og 3. juni i Nordens Hus i Færøerne. Konferencens titel er ”Vækst i blå bioøkonomi”.

Konferensens formål er at drøfte politiske udfordringer for at realisere økonomisk vækst baseret på marine levende ressourcer i Nordøst Atlanten og i Arktis.

Konferencen er delt i tre sessioner: Blå bioøkonomiske globalt og regionalt, og potentialer og eksempler på udviklingen af blå økonomi, endvidere politiske udfordringer og løsninger for denne udvikling.

Blå biomasse handler dels om dyrkning af alger og tang, dels om produktion af fisk og anvendelsen af bifangster og biprodukter fra fiskeriet. Blå biomasser kan blandt andet anvendes til farmaceutiske produkter, fødevarer og foder.

Konferencen er arrangeret af det færøske fiskeriministerium i samarbejde med den Nordiske Marine Tænketank.

Kontaktperson Jørgen Isak Olsen, departementschef, Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Mail: jio@nanoq.gl