Et turbulent år for Great Greenland

Great Greenland logo

Fredag d. 29. maj 2014 kl. 14.00 blev der afholdt ordinær generalforsamling i Great Greenland A/S.
På dagsordenen var blandt andet godkendelsen af selskabets årsrapport.

Great Greenland seneste regnskabsår viste et underskud på 37,9 mio. kr. Det har været et udfordrende år for selskabet, som fortsat er under er likviditetsmæssigt pres. Det negative resultat kan henføres til nedskrivninger ovenpå retssagen mod en tidligere samarbejdspartner, som man trods en vundet retssag har været tvunget til at nedskrive. Tages den direkte påvirkning af retssagen ud af 2013 og 2014, så har Great Greenland præsteret fremgang, fra et underskud på omkring 6 millioner kroner i 2013 til et underskud på omkring 2,6 millioner kroner i 2014.

Styrkelse af bestyrelsen
På generalforsamlingen valgte Naalakkersuisut, at styrke bestyrelsen ved at indsætte Ditte Hejberg Sorknæs, der har en længere karriere i Kopenhagen Fur bag sig. Det forventes at Ditte Hejberg Sorknæs med sit store netværk, kan bidrage med nye mulige salgskanaler for selskabet

Herudover var der genvalg til den opstillede bestyrelse. Bestyrelsen vil fremadrettet bestå af, Bruno Olesen, som fortsat formand, samt Dorthea Rødgaard, Erik Sivertsen, Annette Greiner samt Ditte Hejberg Sorknæs.

 

For yderligere kontakt:
govsec@nanoq.gl