Kruse til GE og KNAPK: I skal have medansvar

Karl Kristian Kruse

Naalakkersuisoqmedlemmet Karl-Kristian Kruse mener, at det er på høje tid, at organisationerne Grønlands Erhverv, GE, og KNAPK skal tage medansvar for tildeling af makrelkvoter i fremtiden. Naalakkersuisoqmedlemmet vil invitere organisationerne til efteråret til drøftelse for næste års makrelkvote. 

I skarpe vendinger kritiserer KNAPK og Grønlands Erhverv i medierne skarpt Departement for Fiskeri, Fangst og Landbrug for langsommelig sagsbehandling i forbindelse med tildelingen af årets makrelkvoter.

- Jeg er glad for at organisationerne kan være enige om at sagsbehandlingen for årets makrelkvotetildelinger er for langsommelige, siger Karl-Kristian Kruse. 

Naalakkersuisoqmedlemmet er vidende om, at sagsbehandlingen har trukket ud, idet 49 selskabers ansøgninger for i alt 400.000 tons makrel skal fordeles til de enkelte selskaber. Årets makrelkvote er på 85.000 tons. 

- Det kræver megen tid for departementets få medarbejdere at få sagsbehandlet ansøgernes henvendelser om tildeling af årets makrelkvote. Sagsbehandlingen og afgørelserne skal ske på grundlag af objektive kriterier.  

GE og KNAPK spørger endvidere i deres kritik, hvorfor departementet ikke kan træffe de nødvendige beslutninger, når man er belært af sidste års erfaringer. Og henviser til at makrelfiskeriet i Grønland er nyt og derfor kræver ekstra planlægning.

- Makrelfiskeriet er forholdsvis nyt fiskeri i Grønland, hvorfor den stiller nye krav for på hvilket grundlag man kan fordele kvoter m.v., idet der ikke foreligger  faste producerer herom, ligesom det i dag sker med kvotefordelinger for rejer, hellefisk med videre, understreger Karl-Kristian Kruse.

For at lette arbejdet for fremtidige tildelinger af makrelkvoter vil Nalakkersuisoqmedlemmet invitere fiskerierhvervet til et møde i efteråret. Det vigtigste dagsordenspunkt vil være: Saglige og objektive kriterier for fordeling af næste års makrelkvoter.

- Jeg håber, at organisationerne vil være lige så enige til den tid og hvis det er tilfældet kan det resulterer i at vi allerede i begyndelsen af årets måneder kan tildele makrelkvoter, siger Karl-Kristian Kruse.

Korrekt og hvem

Enhver har ret til at ytre sig. Dog er det vigtigt når man ytrer sig, at begrunde sine udtalelser korrekt.

GE og KNAPK peger på ved deres udtalelse, at det vil koste mange arbejdspladser for landet, men udtrykker ikke hvilke arbejdspladser, der er tale om. 

Hjemmehørende fiskefartøjer har grønlandsk besætning ombord, og dermed skaber de skatte indtægter til landet. Disse har derfor første prioritet til at fiske makreller, fordi de skaber flest indtægter til landet.

På den anden side har vi selskaber, som ikke ejer fiskefartøjer, men ønsker, at fiske makreller, som benytter udenlandsk besætning og fartøj. 

Sidste år var der et antal fartøjer, som fiskede på denne måde, og ud af disse selskaber var der kun et selskab, som oplærte grønlandsk besætning. Der er tale om 14 personer.

Man kan derfor spørge GE og KNAPK, hvilke mistede arbejdspladser der er tale om.

Departementet har hele tiden henvendt sig til fiskerierhvervet for at få et nærmere samarbejde om makreller. 

I årets løb har departementet holdt møde flere gange med selskaber, som driver makrelfiskeri og sammenslutninger. 

Ved møderne har man fra departementets side bedt og opfordret mødedeltagerne om få stillet forslag for, hvordan man kan forbedre planlægningen m.v. af makrelfiskeriet.

NUSUKA var den eneste organisation, som har fremsat forslag. Spørgsmålet er nu, hvem der har forhalet sagsbehandlingen af tildelinger af makrelkvoten.

For et par dage siden skrev Fiskerirådet en tilkendegivelse til Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug om, at de støttede at der bør tilgå flere ansatte til departementet.

Kontaktperson: Afdelingschef, Emanuel Rosing, Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Mail: emanuel@nanoq.gl