Tale ved arbejdernes kampdag

Tale ved Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel Vittus Qujaukitsoq 1. maj 2015

Første maj - arbejdernes internationale kampdag - er en god tradition. En anledning til at hygge sig i gode venners lag og til at tænke på, hvor langt det er lykkedes arbejderklassen at nå gennem konstruktivt og utrætteligt arbejde, gennem forhandling og indgåelse af aftaler med arbejdsgiverne. 

Næste år kan SIK fejre 60 års jubilæum, – og det endda med en formand, der gennem hele 25 år har stået i spidsen for de overenskomstforhandlinger, der sikrer gode vilkår for landets arbejdere. Alene i år skal der forhandles 8 overenskomster på plads. 

Meget er nået - men vi har ikke nået alt. Derfor er første maj stadig en kampdag – og derfor har Naalakkersuisut igangsat arbejdet med en holdbarheds- og vækstplan – der vil bygge på en række reformspor som blev fastlagt i vores koalitionsaftale.

Koalitionsaftalen

Koalitionsaftalen er udarbejdet med det overordnede motto at vi skal skabe ”Fællesskab - Tryghed – Udvikling”.

Vores reformprogrammer fokuserer derfor på, at indføre reformer der sikrer bedre levevilkår og ikke mindst igangsætter en dynamisk udvikling af økonomien, der skal sikre skabelse af nye arbejdspladser og dermed få udviklet flere arbejdspladser til den arbejdsdygtige del af befolkningen.

Koalitionen har aftalt, at arbejdet for at minimere arbejdsløsheden skal prioriteres højt.  Eftersom mange af de arbejdsløse er under de 30 år, har koalitionen besluttet at en stor del af arbejdsindsatsen skal være rettet mod ungegruppen. Indsatsen skal sikre, at de ikke går i stå, men i stedet opmuntres til at tage sig en uddannelse. Samtidig skal de bogligt svagt stillede gives større muligheder for uddannelse indenfor håndværksbranchen. 

Koalitionen skal arbejde for at skabe et folk, der er selvforsynende og som tager medansvar.

For at skabe et folk som er i udvikling er velfærd nøgleordet. Et stærkt folk kommer af en stærk familie og derfor er det vigtigt, at de familier som har behov for hjælp også får den fornødne hjælp. Et folk der lever i velfærd kendetegnes ved adgang til arbejde, adgang til sundhedsydelser, adgang til uddannelse uanset hvor man nu måtte bo.

Reformspor 1: Forøgelse af uddannelsesniveauet 

Uddannelsesniveauet er altafgørende for udviklingen af vores samfund, både i den private og offentlige sektor. Naalakkersuisut ønsker at øge kompetenceniveauet i hele samfundet og sikre et effektivt uddannelsessystem, hvor de unge sikres lige muligheder for at komme hurtigt gennem deres uddannelse og får de rigtige kompetencer til en succesfuld start på arbejdsmarkedet.

Reformspor 2: Fremme vækst og omstilling til en flerstrenget økonomi 

Der skal skabes et større indtægtsgrundlag ved at skabe vækst og øget beskæftigelse i den private sektor. Denne vækst og beskæftigelse skal ikke kun skabes i én sektor, men derimod i flere sektorer. Det kræver en forbedret konkurrenceevne og erhvervsfremmende initiativer indenfor råstofområdet og turismeerhvervet. Samtidigt skal der skabes bedre rammer for videreudvikling af fiskeriet.

Reformspor 3: Modernisering af den offentlige sektor

Den offentlige sektor udgør en stor del af den samlede samfundsøkonomi, og det er vigtigt, at de offentlige ressourcer udnyttes bedst muligt. Der er et stort potentiale i at tænke anderledes, og udnytte nye tekniske og digitale muligheder. 

Reformspor 4: Modernisering af arbejdsmarkedet og nedbringelse af ledigheden

Indsatsen sker over en bred kam og omfatter 16 konkrete initiativer. Naalakkersuisut øger opkvalificering af grønlandsk arbejdskraft, for at sikre flest mulige hjemmehørende i job, og ungdomsarbejdsløsheden skal reduceres markant gennem en øget indsat under Piareersarfiit.

Det skal være lettere at flytte efter job, og derfor vil reglerne for mobilitetsfremmeydelse vil blive moderniseret. Og ikke mindst bliver tilsynet med udefrakommende arbejdskraft trappes op.

Med ekstraordinære anlægstiltag vil der skabes en øget aktivitet og beskæftigelse, og dette kombineret med at Naalakkersuisut øger opkvalificeringen af grønlandsk arbejdskraft, vil sikre flest mulige hjemmehørende i job. 

Reformspor 5: Reform af skattesystemet og velfærdsydelser 

Det er vigtigt, at velfærdssamfundet er indrettet optimalt, og agerer som et rimeligt økonomisk sikkerhedsnet for borgerne. De offentlige ydelser skal gå til de borgere med størst behov, og samtidig skal velfærdsystemet skabe incitament til selvforsørgelse og arbejdsmarkedsdeltagelse.

Det skal kunne betale sig at arbejde. Alle skal have mulighed for og pligt til at bidrage til samfundet, og alle er bedst tjent med at have et aktivt liv frem for et liv på passiv forsørgelse. 

Vi har gennem en periode haft en høj ledighed her i landet, men gennem særlige indsatser er det lykkedes for Naalakkersuisut at vende ledighedskurven. I marts måned 2015 blev 3.953 i alt registreret som arbejdssøgende, heraf 612 i bygderne. Hvilket er et fald på 432 arbejdssøgende personer i forhold til samme måned året før. De ekstra indsatser som Naalakkersuisut har igangsat – ses nu at virke. Det har været en succes med en koordination af fiskeriindsatsen, opkvalificeringskurser, det ekstraordinære anlægs- og renoveringsprogram med omfattende indsatser til vedligehold, miljøforbedringer, oprydning af affaldsdumpe, udbedring af havnefaciliteter m.v. 

Erhvervspolitik og væksterhverv

Fiskeriet er stadig landets vigtigste erhverv. Men vi erkender, at landets økonomi er meget sårbar, når langt hovedparten af eksportindtægterne kommer fra en enkelt søjle. Derfor er det målet, at udvikle flere bærende erhvervssektorer. 

Der er oplagte muligheder for at udvikle både turisme- og råstofområdet yderligere til bærende erhverv. 

Hvis vi skal skabe en betydelig vækst i turismen er det nødvendigt at øge tilgængeligheden til Grønland. Naalakkersuisut vil derfor allerede i år fremsætte forslag om at styrke vore havne- og landingsbaneforhold således, at vi kan tiltrække endnu flere turister til Grønland. Vi har også gennemført en nedsættelse af afgiften for krydstogtspassagerer, således at vi kan tiltrække endnu flere turistskibe til Grønland.

Råstoferhvervet vil naturligvis også i de kommende år komme til at stå meget stærkt i udviklingen af vort land. I Qeqertarsuatsiaat går det fremad med anlæggelsen af rubinminen, der starter produktionen i løbet af sommeren. I næste uge er der høringsmøder omkring projektet i Kangerlussuaq Fjorden, hvor endnu en mine forventes at blive etableret næste år.

Så selv om de internationale konjunkturer på råstofområdet de seneste år ikke har udviklet sig så gunstigt som ønsket – ser vi at projekterne udvikler sig. 

Erfaringerne fra rubinminen viser, at det er vigtigt, at vi stiller krav om at råstofprojekterne skal udvikles på en måde der er til gavn for Grønland. Vi skal sikre at flest mulige aktiviteter gennemføres her i landet. 

Udover de arbejdspladser er knyttet til selve stenbruddet, skal vi også sikre at flest mulige af arbejdspladserne knyttet til forarbejdning af råstofferne bliver her i landet.

Et godt eksempel er mineprojektet i Kuannersuit, hvor en delvis oparbejdning af malmen her i Grønland vil betyde, at der etableres 7-800 permanente minejobs i Grønland. Industriprojekter af denne type er helt afgørende for en positiv udvikling af Grønlands økonomi. 

Den klare udmelding fra SIK om opbakning til Naalakkersuisuts råstofpolitik og uranpolitik er glædelig. Jeg er helt enig i, at Grønland har brug for de mange arbejdspladser det store projekt i Sydgrønland vil medføre.

Jeg skal i den forbindelse understrege, at det er helt afgørende at ethvert mineprojekt i Grønland skal leve op til de højeste internationale sikkerheds- og miljøstandarder. 

Afslutning

Forudsætningerne for en positiv udvikling af det private erhvervsliv er stabile politiske rammevilkår samt ikke mindst et arbejdsmarked med velfungerende organisationer. 

Naalakkersuisuts store reformarbejde og de mange initiativer til at styrke og udvikle erhvervs- og arbejdsmarkedsområdet er gode skridt imod økonomisk selvbårenhed.

Jeg vil endnu engang ønske jer en rigtig god 1. maj dag.

Tak for jeres opmærksomhed.