Naalakkersuisoq for Sundhed indvier venteværelse

Indvielse venteværelse

Mandag d. 27. april indviede Naalakkersuisoq for Sundhed, Martha Lund Olsen, det nye venteværelse til patienter på gennemrejse i Kangerlussuaq.

-”Vi ved alle, at når man er syg, har man behov for at kunne trække sig tilbage og få ro. Jeg er rigtig glad for, at patienter på gennemrejse nu får den mulighed. Naalakkersuisut har ønsket at skabe bedre forhold for de rejsende patienter, og med indvielsen af venteværelset realiserer vi koalitionsaftalens mål om at oprette et venterum til de syge i Kangerlussuaq,” udtaler Naalakkersuisoq for Sundhed, Martha Lund Olsen og fortsæt-ter:

-”En særlig stor tak skal lyde til Arktisk Kommando, som beredvilligt sagde ja, da vi bad om hjælp til transport af møblerne til venterummet fra Danmark til Kangerlussuaq. Mittarfeqarfiit har også været til stor hjælp. Tak til begge parter for hjælp og støtte til sundhedsvæsenet og patienterne i denne sag.”

Det nye venteværelse er på 44 m² og ligger i umiddelbar nærhed af sygeplejestationen i Kangerlussuaq.

For yderligere oplysninger kontakt Naalakkersuisoq for Sundhed Martha Lund Olsen via Ministersekretær Lea Holm på +299 346605 eller e-mail leah@nanoq.gl