Besøg fra hele Norden

I anledning af det danske formandskab for Nordisk Ministerråd i 2015, afholdes der to embedsmandsmøder i henholdsvis Embedsmandskomiteen for Arbejdsliv og Arbejdsmarkedsudvalget, i Ilulissat i dagene 27. -30. april 2015.

På mødet deltager 25 embedsmænd fra de nordiske landes beskæftigelsesministerier i Finland, Norge, Sverige, Færøerne, Island og Danmark.

Udover møder skal embedsmændene besøge fiskefabrikken HALIBUT og Piareersarfiit i Ilulissat, ligesom de vil få et indblik i Grønlands aktuelle arbejdsmarked gennem oplæg fra bl.a. SIKs formand Jess G. Berthelsen og Departementschefen for Råstofdepartementet.

Ved en særlig festmiddag på Restaurant Mamartut deltager Borgmester Ole Dorph, samt flere lokale virksomhedsejere, der er involveret i NordJobb, en organisation under Nordisk Råd, som sender nordiske unge på arbejds- og kulturophold i andre lande.

For yderligere oplysning kontakt :

Specialkonsulent Janus Chemnitz Kleist, jck@nanoq.gl, mobil +299 48 59 11