Førtidspension

Reform af førtidspension gavner de svageste

Debatten om reformforslaget af vores førtidspension er endt i en debat om reformens sociale profil, senest i forbindelse med 2. behandling af finanslovsforslaget for 2015. Det er en debat, som Naalakkersuisut meget gerne deltager i. Da vi udformede førtidspensionsreformen var det magtpåliggende for Naalakkersuisut, at reformen indeholder den rette sociale balance.

For Naalakkersuisut betyder en socialt balanceret reform, at vi dels målretter vores midler mod de svageste i vores samfund. Dels motiverer gruppen af førtidspensionister, der har en arbejdsevne, til at de stadigvæk fastholder deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Begge elementer afspejles i det grundigt gennemarbejdede reformforslag, der tog sin begyndelse helt tilbage i 2008 i forbindelse med førtidspensionsredegørelsen.

Mere konkret betyder det, at ingen skal føle sig udstødt eller opgivet af fælleskabet. Alle skal have en mulighed for at være en del af samfundet og gøre en forskel. Som samfund har vi ikke råd til at opgive mennesker, der har mulighed for at bidrage. Omvendt er det også væsentligt at få fastslået, at de allersvageste af førtidspensionisterne skal vi tage særligt vare på.

Eller sagt på en anden måde: Det er Naalakkersuisuts holdning, at fuld førtidspension skal være for de svageste i samfundet, og gruppen af førtidspensionister, der har en vis arbejdsevne, skal vi kæmpe for, at de bliver inkluderet i fællesskabet i form af et flex-job eller revalidering.

Og det er muligt. Allerede i dag oplever vi blandt førtidspensionisterne, at en del af dem har formået at skabe sig en plads på arbejdsmarkedet – og dermed sikret sig en indkomst, endda en fuld indkomst for visse førtidspensionister. Det er positivt, og det er Naalakkersuisut glad for.

Tilbage til reformen. Det er vigtigt at understrege, at ingen af de svageste førtidspensionister vil blive økonomisk ramt af reformen. I forhold til den nuværende ordning vil de svageste enten blive stillet bedre eller få samme vilkår som før. Det er vigtigt for os at få påpeget. Lad os komme med to eksempler: En enlig uden arbejdsevne vil modtage det samme før og efter reformen, hvilket vil sige 106.000 kroner (2013). Og et par, hvor begge er førtidspensionister, vil i dag modtage 159.000 kroner – og med reformen vil de samlet modtage 212.000 kroner (2013) – en nettostigning på 53.000 kroner.

I forhold til gruppen af førtidspensionister, der besidder en vis arbejdsevne. Her er det meningen, at de skal revalideres og få en tilknytning til arbejdsmarkedet, der afspejler deres arbejdsevne. Det er der en god grund til.

Naalakkersuisuts grundholdning er nemlig den, at alle skal bidrage til fællesskabet i det omfang, det er muligt. Hvis man har evnen, har man også pligten. Det er det lim, der holder et samfund sammen. Og dernæst er det sundt for alle at have noget at stå op til, at ens kollegaer forventer, at man kommer, og at man bidrager til fællesskabet.

Vi står ikke alene med den opfattelse. En lang række videnskabelige analyser når frem til det samme resultat. Al erfaring viser nemlig, at hvis man har stået uden for arbejdsmarkedet i en lang periode, har det ofte alvorlige negative indvirkninger for den enkeltes liv, som man bestemt ikke skal undervurdere. Tværtimod. Sådanne analyser kan Naalakkersuisut naturligvis ikke sidde overhørigt. Derfor handler vi, som vi gør.

Når Naalakkersuisut på sigt forventer en besparelse på området, skyldes det en positiv konsekvens – og ikke en indtægtsnedgang for førtidspensionisterne. Vi forventer, at en større andel af fremtidens førtidspensionister, der har en vis arbejdsevne, i et vist omfang får fodfæste på arbejdsmarkedet. På den måde sparer fællesskabet midler – og flere førtidspensionister får berøring med arbejdsmarkedet. Det betragter Naalakkersuisut som en situation, hvor alle bliver vindere.

Af selv samme årsag står Naalakkersuisut uforstående overfor synspunktet, at reformen er en omvendt Robin Hood-politik, da den holder hånden under de svageste, og samtidig sikrer den, at gruppen af førtidspensionister, der har arbejdsevne, får en fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet.

I relation til muligheden for at tilvejebringe flere flex-jobs og revalideringstilbud har der i debatten været udtrykt bekymring. Og ja, Naalakkersuisut anerkender, at vi har sat barren højt for at få udnyttet den ressource mest optimalt, som en andel af førtidspensionisterne udgør.

Men vi er stolte af det. Førtidspensionisterne fortjener, at vi yder en ekstra indsats – og vi er klar til at påtage os opgaven. For at nå i mål, vil vi trykke på alle tænkelige knapper, det er muligt, for at fremskaffe de nye jobs til borgere med nedsat arbejdsevne.

Her er der behov for nytænkning, både i forhold til de revalideringstilbud og de job vi skal tilvejebringe. Naalakkersuisut vil derfor søge at etablere et samarbejde med relevante parter for at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked, som vort samfund har stærkt brug for. For at få indfriet vores mål om at få udviklet et rummeligt arbejdsmarked, vil vi gerne understrege, at alle må være med til at løfte opgaven. Det er ikke udelukkende er en opgave for Selvstyret – men for hele samfundet. Udover os selv – drejer det sig også om kommunerne, de selvstyreejede virksomheder og de øvrige private virksomheder, hvoraf mange af dem slår til lyd for, at de støtter idéen om at påtage sig et samfundsansvar, også kaldet CSR.

Af     Naalakkersuisoq for Familie, Ligestilling og Sociale anliggender, Martha Lund Olsen

        Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer, Anda Uldum