Start af stenbiderfiskeri i Sisimiutområdet

Det meddeles hermed, at fiskeriet efter stenbiderrogn i det midlertidige forvaltningsområde 1Bb starter i morgen, torsdag den 30. april. Kvoten er på 90 tons rogn. Fiskeriet indstilles, når denne mængde er fisket eller senest efter 47 dage. Sidste mulige indhandlingsdag i 1Bb bliver således mandag den 15. juni, medmindre kvoten opfiskes tidligere.

Meddelelsen om start af fiskeriet i 1Bb følger af, at Naalakkersuisut i dag har godkendt en dispensation til at opdele forvaltningsområde 1B i en sydlig og en nordlig del. Den sydlige del betegnes nu 1Bb, mens den nordlige del har fået betegnelsen 1Ba. 1Bb omfatter bl.a. Sisimiut, mens 1Ba omfatter Kangaatsiaq og Aasiaat. Grænsen mellem de to områder er 67o22,5’ N, hvilket er lige syd for fjorden Nassuttooq.

Start af stenbiderfiskeriet i område 1Ba meddeles senere.

Kontaktperson Jóhanna Lava Køtlum, kontorchef, Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. E-mail: jool@nanoq.gl