Berigtigelse

Tårnet

Ugeavisen Sermitsiaq bringer i udgaven fredag den 24. april 2015 en række artikler om NunaMinerals og om Selvstyrets rolle i de forsøg, der har været på at redde selskabet og dets aktiviteter fra en konkurs. Som bekendt oplyste bestyrelsen i NunaMinerals søndag den 19. april 2015, at selskabet vil indgive konkursbegæring.

I artiklerne bringes en række alvorlige usandheder og spekulationer, som efterlader læseren i vildfarelser og giver et fejlagtigt billede af Selvstyrets deltagelse i de forsøg, der har været på at redde NunaMinerals.

Selvstyret har i forløbet, siden man i efteråret 2014 konstaterede akutte og alvorlige økonomiske udfordringer i NunaMinerals og indtil nu, været den enesteuden for NunaMinerals selv, som konkret og aktivt har hjulpet NunaMinerals og rakt selskabet en hjælpende hånd til at finde vej ud af problemerne.

Først ved i efteråret 2014 at yde selskabet et kortfristet lån på 4,5 mio. kr., som kunne give bestyrelsen ro og finansiering til at fremkomme med en plan for NunaMinerals’ overlevelse. Ingen andre aktionærer eller kreditorer foretog sig noget, måske bortset fra at vente og se tiden an.

Dernæst ved at skabe en ramme for selskabets overlevelse, som bestyrelsen præsenterede aktionærerne for ved en ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2015. Denne plan blev ikke godkendt af det nødvendige flertal blandt de øvrige aktionærer. Selvstyret er som bekendt mindretalsaktionær i NunaMinerals, uden bestemmende indflydelse.

Ingen andre aktionærer kom med forslag. Selskabets generalforsamling tog derefter stilling til et alternativt forslag fra bestyrelsen, om at kunne få bemyndigelse til at rekapitalisere selskabet, som Selvstyret faktisk støttede som et alternativ. Men det blev kun delvist vedtaget. Tilbage stod bestyrelsen i NunaMinerals efter generalforsamlingen i samme situation som inden generalforsamlingen. Ingen penge, ingen plan, ingen løsning.

GMM

Lånet fra Selvstyret på de 4,5 mio. kr. til NunaMinerals skulle tilbagebetales den 1. februar 2015. Men det blev ikke tilbagebetalt, uanset rykkere. Til gengæld formidlede bestyrelsen for NunaMinerals et ønske der indkom fra et nyt selskab, Greenland Mining Management (GMM), om at give GMM tid til at udarbejde et forslag til en redning. Det har Selvstyret taget velvilligt imod og det har vi været i dialog med GMM om, siden de første ideer til et løsningsforslag kom fra GMM. Selvstyret har velvilligt set på GMM’s ideer og kommenteret på dem. Af samme grund har Selvstyret for længe siden berostillet at kræve vores lån tilbagebetalt i henhold til låneaftalen.

Nogen egentlig og bæredygtig plan kom dog aldrig på bordet. Der viste sig nogle kardinalpunkter i dialogen, fra begge sider. F.eks. stillede GMM krav, som Selvstyret vurderede at det ikke ville være lovligt at medvirke til. Det blev GMM tydeligt og i flere omgange gjort opmærksom på. Omvendt stod Selvstyret fast på nogle grundlæggende krav, som GMM bekræftede at de ikke ville imødekomme.

Det var situationen lige før påsken, 2 måneder efter den famøse generalforsamling i slutningen af januar, som efterlod NunaMinerals tomhændet. Efter en grundig vurdering og med professionel juridisk bistand sammenfattede Selvstyret efter påsken, at vi ikke så GMM’s ideer som et bæredygtigt grundlag for at redde NunaMinerals. Vi gjorde opmærksom på, at vi ikke kan ikke medvirke til løsninger som går ud over lovgivningens rammer. Det skrev vi til GMM den 16. april og vi har intet hørt fra GMM siden.

Det overrasker derfor og virker ikke troværdigt, når Sermitsiaq refererer GMM for, at ”sådan var det heller ikke ment”, når nu GMM sort på hvidt har gentaget sine betingelser over for Selvstyret.

Samtidig må jeg gentage, at Selvstyret indtil videre er de eneste jeg kender til, som har ydet NunaMinerals en aktiv konkret økonomisk hjælp til at finde en vej ud af problemerne og Selvstyret har vist en i mine øjne meget stor tålmodighed over for GMM.

Men det er nu en gang sådan, at hvis man vurderer, at man er inde i et forløb, hvor der ikke er udsigt til en farbar løsning, er det intet mindre end rettidig omhu, at man på et tidspunkt gør situationen op og konstaterer, hvor parterne står.

Selvstyret var, med professionel juridisk bistand, overbevist om at GMM’s planer i den form, vi fik præsenteret, ikke var levedygtige. Det ændrer imidlertid ikke ved, at vi har medvirket åbent, tålmodigt og positivt til, at GMM kunne udvikle en bæredygtig plan for NunaMinerals’ overlevelse, og vi har stillet de spørgsmål til GMM’s planer, der som minimum burde kunne besvares overfor aktionærer, kreditorer og NunaMinerals’ øvrige interessenter.

Kores

Om det sydkoreanske selskab Kores’ brev til selvstyret fra den 17. marts 2015, som omtales i en artikel i Sermitsiaq, vil jeg sige at Selvstyret i høj grad har gjort en aktiv indsats for at hjælpe NunaMinerals til overlevelse og til at bistå Kores med, at deres investering i Qeqertaasaq projektet ikke skulle gå tabt. Vi har mødtes med Kores og tilbudt at hjælpe selskabet med finde veje til at få gavn af deres investering i Qeqertaasaq projektet. Vi har også tilbudt fortsat at bistå selskabet, naturligvis inden for de lovgivningsmæssige rammer, der nu en gang gælder.

Jeg har til journalisten fremsendt vores udførlige svar til Kores på det nævnte brev, der citeres fra,i god tid inden deadline. I vores svar til Kores gentager jeg vores invitation til at bistå Kores med en positiv udgang på deres investering i Qeqertaasaq projektet. Imidlertid har Sermitsiaq undladt at nævne vores brev til Kores, som redaktionen var i besiddelse af, og undladt at yde vores svar en tilsvarende journalistisk opmærksomhed.

Worthington Group

Historierne om de redningsforsøg, der har været for NunaMinerals, følges op med endnu en artikel, som ikke bygger på fakta, der er oplyst til Sermitsiaq. Det er naturligvis artiklen om, at jeg ved passivitet og underforstået modstand har ignoreret et sidste øjebliks tilbud fra Worthington Group om at redde selskabet. Man har i redaktionslokalet regnet sig frem til, at jeg så skulle være skyld i, at NunaMinerals’ bestyrelse to dage efter indgav konkursbegæring.

Om den mailkorrespondance, jeg havde med NunaMinerals’ bestyrelsesformand fredag den 17. april, kan det oplyses:

  • at jeg fik en orientering fra NunaMinerals’ bestyrelsesformand om at der var indkommet en henvendelse fra et andet engelsk selskab investeringsselskab, Worthington Group, til NunaMinerals. Selve henvendelsen blev ikke videresendt i orienteringen til undertegnede, fordi bestyrelsen valgte ikke at videresende den i den form den havde,
  • at jeg straks bekræftede over for bestyrelsesformanden, at jeg havde modtaget hans orientering,
  • at jeg så bestyrelsesformandens henvendelse som et varsel om, at der kunne komme et nyt forslag på bordet fra Worthington Group. Som jeg nævnte til Sermitsiaq, så var orienteringen fra NunaMinerals’ bestyrelsesformand sådan, at vi kunne forvente en henvendelse fra Worthington Group.

Ud fra den viden, jeg ligger inde med, forstod bestyrelsen i NunaMinerals situationen på samme måde som jeg gjorde: – at bestyrelsesformandens mail til mig var en orientering om, at noget måske var undervejs, og de forventede ikke andet af mig, end at Selvstyret ville forholde sig til et forslag fra Worthington Group, hvis et sådant kom på bordet. Det var bestemt også min hensigt at se på det, der måtte dukke op, og det var bestyrelsen tilfreds med.

Men der kom aldrig nogen henvendelse. Hverken fra NunaMinerals eller fra Worthington Group. Det var imidlertid ikke fordi de ikke havde hørt andet fra mig, som journalisten ellers gætter på. Det havde en anden og ligetil god grund.

Ud fra den viden, jeg ligger inde med, fandt bestyrelsen i NunaMinerals ikke forslaget fra Worthington Group levedygtigt. Derfor kom der ikke mere ud af den historie.

Skulle nogen have misset det undervejs, så har Selvstyret gennem hele det kritiske forløb haft en udmærket dialog med NunaMinerals og Selvstyret har med sin indsats ikke haft andre intentioner, end at hjælpe med til selskabets overlevelse.

 

Søren Hald Møller
Kst. departementschef
Formandens Departement