Forvaltningsområdernes nye grænser vurderes

Karl Kristian Kruse

Den 15. september 2014 indførte Naalakkersuisut nye regler for forvaltningsområder i Upernavik, Uummannaq og Diskobugten, som betød, at der blev oprettet nye områder indenfor de gældende forvaltningsområder, hvor fangsterne ikke bliver fratrukket af kvoten for området.

Det nye tiltag har været genstand for debat, hvor der blandt andet blev stillet spørgsmål om det er rigtigt, at fangsterne ikke skal fratrækkes kvoten for området.

KNAPK var imod indførelsen af den nye ordning.  

Karl-Kristian Kruse erfarer dog, at der er KNAPK-lokalafdelinger i nord, som er glade for ordningen. SQAPK, sammenslutningen for kystnært fiskere og fangere, går ind for det nye tiltag.

Naalakkersuisoqmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug siger, at han ikke agter at foretage ændringer af de nye regler, da der er brug for indhentning af erfaringer, når der er gået et år.

 - Jeg har i sinde om, at få vurderet den nye ordning i slutningen af dette år, siger Karl-Kristian Kruse, og understreger, at det nye tiltag er en genial ordning.

- Fiskerne havde kun to-tre måneders erfaringer med de nye regler. Fiskerne i forvaltningsområde Upernavik og Uummannaq har ikke benyttet sig ret meget af den nye ordning, hvor fiskerne i Diskobugten har mindre erfaringer.

- Når havisen i de pågældende forvaltningsområder er smeltet, og højsæsonen for hellefisk fiskeriet er over, vil det være passende, at få det vurderet, om vi fortsat skal have de nye regler, hvor man kan fiske frit i dele af forvaltningsområder, siger Naalakkersuisoqmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

Karl-Kristian Kruse vurderer, at fiskerne er tilfredse med den nye ordning, da han var på rejse i Nordgrønland.

- Jeg har forventning om, at fiskerne vil blive rigtig glade for de nye regler, når de har fået erfaring med den nye ordning. Hvis der er problemer vil man kunne tilrette bekendtgørelsen efter høring hos fiskernes sammenslutninger, siger Naalakkersuisoqmedlemmet.

Naturen passer på

Naalakkersuisoqmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug mener, at det er forsvarligt, at der er frit fiskeri i en del af forvaltningsområdet, idet naturen ”passer” på resurserne i et halvt års tid, hvor det er svært at komme til fiskestedet.

 

- De nye fiskesteder har altid masser af hajer, hvor man skal sørge for at minimere antallet af disse, før man endelig kan begynde at fiske efter hellefisk.

- Desuden er der altid dårlige bundforhold lige i nærheden af gode hellefiskesteder, hvor det er umuligt at fiske, selv om stedet har masser af hellefisk. De er forsyningssteder for hellefisk, og områder, hvor hellefiskene passer sig selv.    

- Derfor kan man bare ikke sige, at man ikke har taget hånd om bæredygtighedsprincippet, understreger Karl-Kristian Kruse.

 

Naturinstituttet og MSC

Naalakkersuisoqmedlemmet mener, at Naturinstituttet feltundersøgelser må styrkes, og undersøgelserne skal ske med lokalforankrede fiskere, hvor man bruger tidssvarende fiskeredskaber.

- Naturinstituttet foretager ikke feltundersøgelser på steder, hvor der ikke fiskes.

- Man har heller ikke viden om i dag, især hvordan økosystemerne hænger sammen, i vores enorme havområder og på den lange kyststrækning, som er på 44.000 kilometer.

- Eftersom Naturinstituttet ikke har formået at undersøge store dele af det grønlandske farvande, må instituttet støttes end hidtil. Det er også i tråd med vores koalitionsaftale, som udtrykkeligt står: Bevillingen af midler til Naturinstituttet forøges, for at nøje undersøge fiskebestanden i fiskerizoner, forøgelse af bevillingen af midler skal der stilles krav om, et samarbejde med fiskerierhvervet i forundersøgelserne, siger Karl-Kristian Kruse.

Rejerne og stenbiderrogn har i dag MSC-mærke.  Der er overvejelser fra Sustainable Fisheries Greenland, SFG, om, at hellefiskene skal have MSC-certifikat i den nærmeste fremtid.

Karl-Kristian Kruse mener, at data for videnskabelige undersøgelser for hellefisk bør være mere vidtgående end hidtil, før man sætter MSC-mærkat på en hellefisk.

 

Hellefisken er i dag meget udbredt i de grønlandske farvande, idet den ikke kun fiskes i forvaltningsområde Upernavik, Uummannaq og Diskobugten. Den fiskes desuden ved Narsaq, Paamiut, Nuuk og Maniitsoq.

 

- Derfor mener jeg, at grundlaget for MSC-certificering af hellefisk er spinkel, hvor man har hæftet sig ved de omtalte forvaltningsområder, idet også man bør tage hensyn til de nye hellefiskeområder, understreger Karl-Kristian Kruse.

Kontaktperson Jørgen Isak Olsen, departementschef, Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. E-mail: jio@nanoq.gl