Emner i NAMMCO´s 23. møde

Den Nordatlantiske havpattedyrskommission NAMMCO afholdte sit 23. møde i Reykjavik i begyndelsen af februar i år. Under mødet blev der blandt andet fremlagt etiske retningslinjer for jagt af havpattedyr og manualer for hvalfangst. NAMMCO´s medlemslande er Grønland, Færøerne, Island og Norge. Else Olsvig fra Informationskontoret har interviewet næstformand i NAMMCO´s Råd og afdelingsleder i Departementet for Fangst, Amalie Jessen om emnerne i NAMMCO-mødet.

Amalie Jessen:- En punkterne handlede om hvordan livet i arktisk er ramt af dyreværnsorganisationers og enkelte landes aktiviteter for at beskytte dyr. Grønland fremlagde etiske spørgsmål, som handler om striden mellem NGO-ernes og vores egen forståelse af det etiske i sæl- og hvalfangst. Dyreværnsorganisationer mener at streng beskyttelse af havdyrene er det mest etiske der findes, mens vi der vi lever af havdyrene mener at vores bæredygtige fangst er mest etisk. Modstandere af sæl- og hvalfangst mener at vores fangstmetoder får dyrene til at lide mens vi mener og ved at vi bruger det mest hensigtsmæssige og hurtigste aflivningsmetoder i fangsten. Det er derfor meget svært at få de to vidt modstridende argumenter til at mødes med hinanden. På den baggrund fremlagde en forsker, som har forsket i fangstmetoder, sine resultater til mødet efterfulgt med en god og konstruktiv debat.

Planen for indsamling af viden og data af sæler og hvaler som fødekilde blev fremlagt under mødet i NAMMCO.

Amalie Jessen:- Det er planen at man ved hjælp af for eksempel NGO-er såsom den Italienske organisation – FAU, at oplyse verdensbefolkningen om, at sæl- og hvalkød faktisk godt kan bruges som fødekilder i områder, som er ramt af sult. Selvfølgelig er det forbudt at handle med sæl- og hvalkød, men hvis man kan finde ud at bruge dem på en bæredygtig måde, hvorfor skal der være så mange restriktioner? Det var et af de spørgsmål der blev stillet under mødet. Disse spørgsmål rykker dog ikke ved IWC´s restriktioner for hvalfangst. EU´s importforbud af sæler blev også diskuteret og der blev påpeget at, forbuddet allerede har ramt Inuit trods Inuit-undtagelsen. Verdensorganisationen for handel WTO blev desuden kriseret, da planer for yderligere restriktioner af hvalfangsten står i organisationens årlige rapport for 2014.

Den grønlandske manual for fangst af større hvaler blev også præsenteret under NAMMCO mødet.

Amalie Jessen:- Det er en vigtig manual for både dem der arbejder med fangst på det administrative plan og ikke mindst for fangerne. Manualen er udformet i samarbejde med fisker- og fangernes organisation KNAPK og vi er allerede gået i gang med at sende manualerne ud til alle fangerne på kysten. I manualen kan det for eksempel ses, hvilke fangstredskaber der skal bruges i forbindelse med fangst af både store og mindre hvaler og, hvordan fangsten skal foregå for at byttet bliver aflivet på den hurtigste måde. I manualen kan man også se, hvordan man bedst vedligeholder fangstredskaber.

En anden manual om fangst af mindre hvaler udkommer senere.

Amalie Jessen:- Det er en manual for fangst af mindre hvaler, såsom narhval, marsvin, grindehval og spækhuggere. Begge manualer kan bruges i undervisningen på fisker- og fangskolen i Uummannaq. Både vi selv og deltagerne til NAMMCO´s møde var glade for at Grønland har lavet disse manualer, fordi det viser at Grønland arbejder for et bæredygtigt og sikkert hvalfangst.

Vil manualerne sendes ud så alle kan se dem?

Amalie Jessen:- Ja, det er meningen at manualerne sendes til ud alle fangerne men også bliver lagt på naalakkersuisut.gl så alle kan hente dem.

NAMMCO har selv udgivet bøger om de forskellige havpattedyr i arktisk. I blandt dem er bogen om hvalrosser, som bliver den allersidste trykte bog i serien.

Amalie Jessen:- Bogen handler om resultater og data fra undersøgelser af hvalrosser i hele arktisk. I bogen kan man for eksempel se hvalrossernes forskellige levesteder, flyttemønstre og ruter. Forskerne har for eksempel påsat radiosendere til både hanner og hunner for at se, hvor de hver især opholder sig i løbet af året.

Det er den allersidste trykte bog der blev udgivet, hvad vil man så gøre i fremtiden med hensyn til oplysning?

Amalie Jessen:- De oplysninger som kan ses i bogen blev brugt i forbindelse med rådgivningen for 2014. Alle oplysninger om hvalrosbestanden opsamles i et samarbejde mellem Naturinstituttet og fangerne og gennem fangernes egne rapporteringer. Og disse oplysninger var også baggrunden for kvoteforhøjelsen fra 2014 for Thuleområdet og Baffinbugten. Takket være disse oplysninger fandt man også ud af at hvalrosbestanden er i fremgang. Der opsamles oplysninger løbende og de oplysninger bruges løbende i forbindelse med fremtidig rådgivning for fangst af hvalrosser. Derfor er det meget vigtigt at fangerne fortsætter med at rapportere fangede men også de anskudte hvalrosser.

NAMMCO arrangerer forskning af havdyr i samarbejde med flere aktører indenfor feltet, og forskningsresultaterne bruges til rådgivning i forbindelse med kvotenedsættelse. Hvordan ser det ud for i år?

Amalie Jessen:- Under mødet blev planerne om den kommende undersøgelse af mindre og større hvaler i hele det Nordatlantiske område fremlagt og der blev oplyst at undersøgelsen vil ske i et samarbejde mellem alle medlemslandene. Det er planen at undersøgelsen starter her i år 2015. Det kan så være at nogle dele af undersøgelsen kan blive forsinkede på grund af økonomiske årsager. I Grønland finder vi først ud af om hvor meget vi får til undersøgelserne efter Landstingets forårssamling. En del af undersøgelserne som ikke er omfattet af Finansloven, men finansieret udefra starter selvfølgelig i år. Der er planer for undersøgelser af hvaler i Grønlands vest- og østkyst, i Islands, Færøernes og Norges kyster. Hele forskningsarealet er i alt på over 1.7 mio. kvadratsømil.

Hvordan ser Grønlands deltagelse ud i disse undersøgelser?

Amalie Jessen:- Flere forskere fra Naturinstituttet med forskellig ekspertise kommer til at deltage i undersøgelserne, og forskerne indsamler jo viden og data i samarbejde med fangerne.

I undersøgelser spiller klimaændringen også en vigtig rolle.

Amalie Jessen:- Ja, Forskningsgruppens formand i NAMMCO fremlagde resultater fra den seneste undersøgelse om klimaændringens konsekvenser for den nordatlantiske sælbestand. Her blev det oplyst at der i Canada er observeret flere og flere druknede unger af Grønlandssæler, der yngler udfor Canadas østkyst. Der er mindre og mindre hav-is på grund af klimaændring. Tilsyn og løbende undersøgelser af Grønlandsælbestanden er derfor skærpet.

NAMMCO holder årlige møder og de grønlandske deltagere møder bare ikke op til møderne. Man skal være velforberedt og nu er I er allerede i gang med nye opgaver til næste møde?

Amalie Jessen:- Vi skal i gang med at opsamle viden om netsider. Vi skal vide konsekvenser for resten af økosystemet, hvis netsiden flytter yderligere mod nord på grund af klimaændring. Vi vil anmode om løbende finansiering til undersøgelsen af denne sælart, fordi mange andre dyrarter er afhængige af den. Derudover fortsættes undersøgelsen af sæler og hvaler som fødevarer. Vi skal dog være meget opmærksom på om de andre medlemslande holder planerne for kommende undersøgelser eller om vi skal til at omprioritere på grund af økonomi. Hvis tidshorisonten for undersøgelserne bliver for lang kan vi risikere at resultaterne bliver alt for gamle til næste rådgivning om kvoter, og vi kan risikere at det vil gå ud over vores rådgivning med udgangspunkt i bæredygtig udnyttelse og i værste fald kan det skade omverdenens tillid til vores troværdighed.