Kruse: Svært at efterkomme kravene

Karl Kristian Kruse

Formanden for Inatsitisartuts udvalg for fiskeri, fangst og landbrug, Nikolaj Jeremiassen, langede kraftigt ud efter medlemmet af Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Karl-Kristian Kruse, i KNR´s morgenradioavis, den 10. februar, at han endnu ikke har udmeldt sine politiske mål, siden han blev medlem af Naalakkersuisut for to måneder siden.

Nikolaj Jeremiassen sagde blandt andet, at Karl-Kristian Kruse ikke har en klar politik for hvid- og narhvaler, hvor han ufortrødent følger Karl Lyberths, tidligere medlem af Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug, narhvalpolitik.

- Eftersom vi har en international kvoteaftale for hvid- og narhvaler, som er treårig, kan vi umiddelbart ikke ændre vores politik herom, siger Naalakkersuisoqmedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

Den 31. december 2012 vedtog daværende Naalakkersuisut en 3-årig kvoteplan for fangst af hvid- og narhval.

- Jeg besluttede den 23. december 2014, som medlem af Naalakkersuisut, at kvoten for fangst af hvid- og narhvaler for kvoteåret 1. januar 2015 – 31. december 2015 skal følge 3 årig kvoteplan. Kvotefastsættelsen sker endvidere under hensyntagen til internationale aftaler, biologisk rådgivning, brugerviden samt høring af Fangstrådet, understreger Karl-Kristian Kruse.

Rejer

Formanden for Inatsisartuts udvalg for fiskeri, fangst og landbrug er bekymret for den faldende TAC for rejer for i år, og gav udtryk for, at den vil ramme mange familier, idet mængden af rejer ikke vil give mange arbejdspladser.

Naalakkersuisut fastsatte den 30. december 2014, at TAC-kvoten for rejer ved Vestgrønland skal være på 73.000 tons, inklusiv 2.000 tons til EU og 1.939 tons til Canada. 6.100 tons ved Østgrønland, hvoraf de 5.500 tons tildeles EU.

- Naalakkersuisut skulle tage et særligt hensyn i forhold til fastsættelsen af TAC-en på vestgrønlandske rejer, for opretholdelsen af MSC-certificeringen, siger Karl-Kristian Kruse.

- Fiskerierhvervet deler biologernes synspunkt om, at situationen for den vestgrønlandske rejebestand er alvorlig. Blandt andet synes off-shore biomassen i løbet af kun et år at være reduceret med næsten 50 procent, hvilket har bragt den ned på det laveste niveau i 20 år, understreger Naalakersuisoqmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

 

Kontakt: Jørgen Isak Olsen, departementschef. Departement for Fiskeri, Fangst og Landbrug. E-mail: jio@nanoq.gl