Karl-Kristian Kruses mål og visioner

Karl Kristian Kruse

Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Karl-Kristian Kruse taler i denne udsendelse om sine mål og visioner for sit ressortområde. Dette interview er udarbejdet af Else Olsvig fra Tusagassiivik.

Karl Kristian Kruse er selv fanger og fisker. Han blev valgt ind i Inatsisartut i 2013, og efterfølgende blev han, efter valget i 2014 Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Karl Kristian Kruse kommenterer i denne udsendelse sin nye rolle og hans mål og visioner for området.

Karl-Kristian Kruse: - Når man er interesseret i politik, uanset erhverv, og får en ansvarspost i samfundet, så er det meget vigtigt at acceptere sin nye rolle. Nogle gange kan det være svært, især hvis man tidligere har haft tid til at være ude på farten i naturen. Som Naalakkersuisoq skal jeg omstille mig en ny verden, som har sine egne tidsbegrænsninger, opgaver med deadlines og tidsfrister. Jeg skal give mig fuldt ud til min nye rolle og opgaverne der følger med.

Hvad handler de prioriterede opgaver om i år?

Karl-Kristian Kruse: - Fiskeriet er landets største erhvervsgrundlag. Op til Inatsisartuts kommende efterårssamling, arbejdes der for at forbedre fiskeriloven. Dette er en af de store opgaver i 2015. Jeg kan sige at arbejdet går godt, og uden større hindringer indtil videre.

Og fiskeriet fortsætter imens. For at forbedre fiskernes forhold, hvilke opgaver har i så?

Karl-Kristian Kruse: - Vi har en tæt dialog sammen med både fiskere og indhandlingsstederne om deres forhold. Deres fremtidsversioner er vigtige, især med et ansvar som mit. Det er vigtigt at politikerne skal være med til at fiskeriet holdes i gang. Derfor skal vi have en løbende og tæt dialog med de forskellige fiskeriaktører.

På baggrund af dette har du lige været på en rejse til nord Grønland.

Karl-Kristian Kruse:- Ja, jeg har foretaget denne rejse nordpå, netop for at komme komme i tættere dialog med fiskerne og forskellige fiskeriaktører. Vi havde en dialog om forholdene i de tre forvaltningsområder. Disse forvaltningsområder har siden 2009 været meget omdiskuteret under Inatsisartut forsamlingerne. Desuden er der siden sommeren 2014 tilføjet nye fiskerilinjer indenfor de 3 forvaltningsområder, Qeqertarsuaq, Uummannaq og Upernavik. Det betyder at, hvis der fiskes indenfor de nye fiskerilinjer i forvaltningsområdet, så bliver fangsten ikke trukket af den samlede kvote i hele forvaltningsområdet. Denne beslutning gav stor debat til følge, og derfor er det nødvendigt at vide, hvad fiskerne og aktørerne har at sige til løsningen og hvad deres ønsker handler om. Men jeg oplyste dem at, jeg ikke agter at foretage ændringer foreløbigt, da der er brug for indhentning af erfaringer indenfor året, før man revurderer fordelene og ulemperne ved løsningen. Spørgsmålet om muligheden for at fiske andre fiskearter, blandt andet torsk, fik vi nogle gode oplysninger om at, torskebestanden er i god fremgang i nord.

Målet med rejsen nordpå handlede også om at snakke med fiskerne og fiskeriaktørerne om eventuelt flere nye indhandlingssteder i fiskeriområderne:

Karl-Kristian Kruse:- Der er 3 kørende fiskefabrikker i Uummannaq fjorden, hvor 4 andre aktører har søgt om at åbne fabrikker i området. Det vil betyde i alt 7 indhandlingssteder, hvis de fik mulighed for det. Men selvom konkurrence er sundt, så det vil ikke være realistisk at have 7 indhandlingsselskaber kørende i området med den kvotemængde vi giver i dag. Vi kan regne med at det vil begynde at gå skævt med det ene eller det anden selskab næsten med det samme. Derfor har det været nødvendigt at høre fiskernes og aktørernes meninger og prioriteringsønsker. Derudover har vi snakket med fiskerne om sammenhængen mellem lovgivningen og den praktiske del af garnfiskeriet og fået at vide at fiskerne ønsker en snarlig revurdering af det.

Fiskerne har gennem tiden ytret utilfredshed om kvotetildelinger. Hvordan ser dine planer om forbedringer ud for den opgave?

Karl-Kristian Kruse:- En af mine første opgaver handlede om reducering af rejekvoten. Der er opstået stor debat om det, men ikke desto mindre, så er beslutningen taget ud fra koalitionsaftalen, der kræver at beslutninger tages med udgangspunkt i brugernes egne erfaringer og de forskningsbaserede data. Fiskerne har oplyst at deres fangst er halveret, og derfor er gået med til en reducering af kvoten med frygt for en faldende rejebistand i fremtiden. Så kvotereduceringen, som alle er enige om, blev sat til 73.000 tons i stedet for det oprindelige forslag om en nedsættelse på 60.000 tons.  Derudover så modtager vi løbende mange ansøgninger om fiskeri af nye fiskearter, såsom sild og lodde, som vi i Naalakkersuisut skal tage stilling til sammen med spørgsmålet om kravene skal bibeholdes eller ændres. Naalakkersuisut er desuden så godt som klar til at tage stilling til spørgsmålet om en eventuel forøgelse af torskekvoter udefra, oplysninger om større tilgang i den kystnære torskebistand. Vi er også i gang med at behandle ønsket om forøgelse af hellefiskekvoten for TAC områderne. Jeg håber derfor selvfølgelig på, at resten af Naalakkersuisut vil støtte disse mål, fordi de er baseret på den politiske debat.

Hvad er begrundelsen til ønsket om forøgelse af fiskekvoterne?

Karl-Kristian Kruse:- Ønsket er baseret på fiskernes og biologernes oplysninger om flere og flere nye fiskearter og flere af eksisterende bestande. Og vi kan derfor se, at det er bæredygtigt forsvarligt at øge kvoterne.

I det kystnære fiskeri bruges der 2 forskellige størrelser af fartøjer. Hvilke fartøjer vil få gavn af kvoteforhøjelsen?

Karl-Kristian Kruse:- Der er fiskerfartøjer over 6 meter, som har fået tildelt for lidt kvote, og så er der andre som har fået nok kvote i de 3 forvaltningsområder. Det har betydet at i alt ca. 40 fiskere har måtte indstillet deres fiskeri siden 2012 og indtil nu. De har solgt kvoten simpelthen, fordi det ikke kan betale sig at fiske den op selv. Denne tendens vil vi gøre op med, ved at forhøje kvoterne for dem som har fået for lidt kvote. Derudover så er der ca. 70 personer som vil begynde at fiske med fartøjer under 6 meter og de fleste bor i de 3 forvaltningsområder i nord. Det er vores mål at de fleste borgere her i landet skal kunne forsørge sig selv, derfor er det nærliggende at vi i takt med dette mål forhøjer fiskekvoterne. Jeg håber i hvert fald at de fleste vil bakke op om dette mål.

Problemet er at, hvis man har et fartøj over de 6 meter og har valgt at sælge kvoten, så får man ikke noget de næste år?

Karl-Kristian Kruse:- Det problem er en konsekvens af ændringen af fiskeriloven i 2011, hvor ændringen trådte i kraft i 2012. Denne ændring kan i det korte forstås, som at sælge sit eget erhverv. Det betyder at, hvis man sælger sin kvote, så kan man foreløbig ikke komme ind i fiskeriet de næste kommende år. Og det er faktisk et ret svært problem, da man ifølge den gældende lov ikke kan give de fiskere, der har solgt deres kvote, licens til at fiske igen. Så for at sikre, at de resterende fartøjer over 6 meter bliver ved med at fiske, er vi gået i gang med at finde løsninger til at de ikke skal ende som de andre, der allerede har solgt deres kvoter.

Du siger at, forhøjelse af kvoter i indenskærsfiskeriet er Jeres mål, men på den anden side skal I også være opmærksomme på at det ikke kommer på tværs af målet med at opnå MSC mærkningen.

Karl-Kristian Kruse:- Målet er MSC mærkede fisk fra Grønland, men ikke desto mindre vil vi også gerne prioritere indsamlingen af viden og data for fiskebestandene i vores 44.000 kilometers fiskerifarvand. Derfor har vi en dialog med Naturinstituttet om ønsket af en forhøjelse af fiskekvoten, hvor det påpeges at eksisterende fiskerifarvand ikke længere er nok til at bruge som udgangspunkt, og begrundelse for beslutninger om kvoter, men at alle fiskeressourcerne i hele fiskerifarvandet skal være udgangspunkt for disse beslutninger. Derfor er det vigtigt at, vi arbejder for at få indhentet viden og data for hele fiskerifarvandet og fiskebestandene. Det betyder ikke at vi er imod arbejdet og målet med at opnå MSC mærket, men det er vigtigt at vi har indsamlet data nok om ressourcerne for at få et bedre grundlag og overblik i arbejdet for at opnå mærket.

Forholdene i fangsten skal også revideres.

Karl-Kristian Kruse:- Den gældende lov om fangst er fra 1999, herunder i alt 19 gældende bekendtgørelser. Der er nye bekendtgørelser på vej og der arbejdes på at forny nogle af de eksisterende bekendtgørelser. Fangst af hvalrosser, isbjørne, hvid- og narhvaler samt fuglebekendtgørelsen fra 2009 skal fornys. Derudover er vi i gang med en opstramning af bekendtgørelsen om at det er forbudt at bruge snescootere til fangst. Der kommer også ændringer i bekendtgørelsen om brugen af ammunition og rifler og skydevåben. Ud over de kommende ændringer af de forskellige bekendtgørelser om fangst, kan det også forventes at, der kommer ændringer på fiskeriloven og loven om fangst fra henholdsvis 1999 og 1996, samt loven om landbrug, som er fra 1996. Indholdsmæssigt er disse 3 love meget store, men lovgivningen er også nødt til følge med den generelle politiske og samfundsmæssige udvikling.

Grønland har også fået en fisker- og fangerskole, der betyder at man nu kan få uddannelsespapir på erhvervet. Hvilke visioner har du for det?

Karl-Kristian Kruse:- Enhver uddannelse handler om at opnå et uddannelsesbevis for det erhverv du tager uddannelsen for. Dette har dog ikke været tilfældet med fisker- og fangerskolen indtil sidste år 2014. Men efter ikrafttrædelsen af bekendtgørelsen om licenser og kvoter til fiskeri den 17. juli, så får de der bliver færdige på fisker- og fangerskolen licens til at starte i erhvervet. Og jeg mener ikke at der er problemer med skolens undervisning, som køres på linje med de eksisterende bekendtgørelser indenfor fiskeri og fangst.

Er det så nødvendigt at tage en uddannelse som fisker og fanger, når det forholder sig sådan at der er unge der venter på at starte i erhvervet udenom fisker og fangeruddannelsen?

Karl-Kristian Kruse:- Her skal vi kigge på samfundsstrukturen og den måde vi opdrager vores børn på. Der findes unge, der nødvendigvis ikke behøver at tage fisker- og fangeruddannelsen, fordi de som er børn af fiskere og fangere allerede er oplært fra barndommen. Dog giver uddannelsen som fisker- og fanger dig også gode og praktiske værktøjer, så du kan forstå den økonomiske og regnskabsmæssige side af erhvervet. Det er tale om papirarbejde man skal kunne, hvis man skal drive erhvervet på en fornuftig og rentabel måde. Som fisker og fanger kan du jo ikke altid regne med, hvornår du får næste indtægt, da det hele er afhængig af vejret. Der findes også unge, som gerne vil være fiskere og fangere, men kommer fra familier, som ikke er fiskere og fangere, og derfor har disse unge brug for at blive uddannet til erhvervet.  Og dette er en af grundene til at vi har brug for en fisker- og fangskole.

Du fik også landbruget under dit ressortområde da du blev Naalakkersuisoq, og her har du også store og vigtige opgaver at tage fat om.

Karl-Kristian Kruse:- Ja, landbrugsområdet er helt nyt for mig, og derfor er det vigtigt for mig at kende loven om landbrug og herunder gældende bekendtgørelser, der trådte i kraft i 1996. Der kan altid laves undersøgelser, men vi kan ikke længere komme udenom det faktum at, loven om landbrug har brug for at blive tilpasset de nuværende forhold, især efter Landbrugskommissionens store arbejde og anbefalinger til forbedringer i erhvervet. Arbejdet med fornyelsen er allerede i gang, hvor 6 af bekendtgørelserne om landbrug skal ændres, og derudover har loven om tilskud til landbruget fra 2009 også brug for fornyelse. Vi har allerede udsendt en ny høring om en ændring af bekendtgørelsen om fåreavl. Den handler nemlig kun om får og lam og ikke om kvæg, der ellers nu er blevet en del af fåreholdernes dyrehold. Der er i alt lidt over 40 fåreholdere i syd Grønland, hvor størstedelen har økonomiske problemer og gælden må ifølge lovgivningen arves ved generationsskifte. Det er en tung start for enhver ny fåreholder, der ellers i grunden ikke har ansvaret for den oparbejdede gæld. Så for at være med til at arbejde en fornuftig start og drift af fåreholdererhvervet har vi politikere en stor opgave for at være med til at sikre at det går godt for erhvervet.   

Du har lige været i nord Grønland for at komme i tættere dialog med fiskerne og fangerne. Vil du også gøre det samme for fåreholderne?

Karl-Kristian Kruse:- Vi er gået i gang med planlægningen af min kommende rejse til syd Grønland, for der skal jeg ikke kun holde møde med fåreholderne, men også de sydgrønlandske fiskere og fangere i både Nanortalik, Narsaq og Qaqortoq. Det bliver en rejse i flere etaper, hvor jeg også skal være med til at fejre Fåreholdernes Dag den 2. juli, som jeg vil benytte til at komme i god dialog med fåreholderne.