Modernisering af erhvervsrammerne

VQ Bygde seminar 140913

Vittus Qujaukitsoq igangsætter modernisering af erhvervsrammerne.

Nalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender har i den seneste uge ført omfattende drøftelser med den danske regering om modernisering af de grønlandske erhvervsrammer.

På et møde med Erhvervs- og Vækstminister Henrik Sass Larsen har Vittus Qujaukitsoq anmodet den danske regering om, at der iværksættes en ajourføring og opdatering af den grønlandske lovgivning på en række erhvervsområder, således at rammebetingelserne i højere grad svarer til det, der er gældende i Danmark og EU.

Nalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender har konkret anmodet om, at det udarbejdes forslag til ajourføring lovgivning om aktie- og anpartsselskaber, bogføringsloven, årsregnskabsloven, lov om statsautoriserede og registrerede revisorer, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om finansiel virksomhed og voldgiftsloven.

Det er målet, at samtlige opdateringer skal kunne sendes i offentlig høring og efterfølgende forelægges for Inatsisartut i løb af 2015 og 2016.

"En af de vigtigste målsætninger for Naalakkersuisut er, at der sker en markant nedbringelse af arbejdsløsheden. Det kræver vækst i den private sektor. Det er derfor væsentlig, at erhvervslivets ramme vilkår svarer til det, der kendes i Danmark, EU og andre store markeder, således at udefra kommende investorer er fortrolige med vilkårene," udtaler Vittus Qujaukitsoq og fortsætter:

"Jeg har derfor også anmodet Erhvervsminister Henrik Sass Larsen om, at vi i fællesskab udvikler en model hvor vi i fremtiden på en enkel, systematisk og hurtig måde kan få i kraftsat såvel danske regler som EU-regler inden for bl.a. erhvervsområdet og ikke mindst på det finansielle område."

Allerede på forårssamlingen 2015 planlægger Naalakkersuisut at fremlægge en buket af beslutningsforslag, som skal sikre gennemførelse af finansielle regler for Grønland, der svarer til det som gælder i Danmark og EU.

"Det er helt afgørende at EUs nye regler om kapitalkrav til pengeinstitutter også sættes i kraft for Grønland, så vi kan undgå højere renter på lån til eksempelvis offentlige grønlandske virksomheder," siger Vittus Qujaukitsoq.

Vittus Qujaukitsoq har desuden holdt møde med Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen om samarbejdet på arbejdsmarkedsområdet. Parterne er blevet enige om at igangsætte et udredningsarbejde som skal kortlægge fordele, ulemper og konsekvenser ved en mulig hjemtagelse af arbejdsmiljø området til Grønland.

 

For yderligere oplysninger kontakt departementschef Jørn Skov Nielsen, tlf. 34 56 34.

 

Faktaboks

Forsøgsmodel for en smidig og hurtig proces for opdatering af lovgivning for Grønland på det finansielle område mv. som følge af nye EU-forordninger.

En del erhvervsrettet lovgivning i Danmark og Grønland er baseret på international regulering, herunder EU-regler. I de senere år er det blevet mere almindeligt, at regulering af særligt det finansielle område udformes i EU og sker ved forordninger. Disse gælder umiddelbart i Danmark, hvorfor de som udgangspunkt ikke skal gennemføres i dansk lovgivning. Da Grønland ikke er medlem af EU, er Grønland således ikke automatisk omfattet af de nye regler.

En ensartet regulering i rigsfællesskabet betyder, at forordningernes indhold først skal vedtages som dansk lov for Grønland, hvilket kræver tid og ressourcer, der er afhængig af forordningens omfang og kompleksitet.

Konsekvensen bliver ofte, at lovgivning for Grønland ikke altid følger gældende standarder i EU, ligesom der opstår usikkerhed om, hvilke regler der gælder for investering og erhvervsudvikling i Grønland, hvilket kan være med til at afholde internationale investorer fra at involvere sig i grønlandske erhvervsprojekter.

Erhvervs- og Vækstministeriet har i samarbejde med Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, og Handel og med inddragelse af Justitsministeriet set på muligheden for en smidigere gennemførelse af finansielle regler for Grønland, der svarer til regler i EU-forordninger. Det er en forudsætning, at der er tale om tekniske regler, som ikke er rettet mod borgere.

Løsningen forsøges i første omgang anvendt for CRR-forordningen. Der udarbejdes et forslag til en dansk lov for Grønland, hvoraf det fremgår, at bestemmelserne i forordningen gælder for Grønland.

Der er tale om en foreløbig testmodel, som efterfølgende vil skulle evalueres.

Det anbefales, at det søges afdækket, om der kan ske en tilsvarende forenkling vedrørende gennemførelse af regler, der svarer til regler i EU-forordninger, på andre områder, hvorved lovgivning omfattende Grønland kan opdateres hurtigt og smidigt i forbindelse med ny EU-regulering.