Knud Kristiansens visioner og mål

Knud Kristiansen

Knud Kristiansen uddyber sine mål og visioner som ny Naalakkersuisoq for Bolige, Byggeri og Infrastruktur.

Der skal fortsat bygges nye boliger og forældede boliger skal renoveres. Søkablet der giver en bedre og hurtigere forbindelse skal forlænges mod nord og planen om den store atlanthavn i Nuuk fastholdes, ligesom anlæggelse af nye lufthavne også er målet. Sådan lyder Knud Kristiansens overordnede mål som ny Naalakkersuisoq for Boliger, Byggeri og Infrastruktur. Knud Kristiansen uddyber sine mål i dette interview af Else Olsvig fra Informationskontoret, Tusagassiivik.

Knud Kristiansens overordnede politiske mål for sit ansvarsområde

Knud Kristiansen: - Mine mål handler om nye boliger, udvidelse af Tele kommunikation, den kommende Atlanthavn i Nuuk, byggeri af nye lufthavne og forlængelse af nogle landingsbaner. Vi har boligproblemer i næsten hele kysten. Vi er kommet bagud med renoveringsarbejdet, og det betyder en skæv sammenhæng mellem renoveringen og boligbyggeriet i både byer og bygder. Det vil vi gerne gøre noget ved, selvfølgelig ud fra de økonomiske rammer vi har fået sat til rådighed. Det er også meget vigtigt at, vi arbejder tæt sammen med kommunerne for at løse disse problemer. Koordination mellem Selvstyrets og kommunernes planlægning er vigtig, netop for at undgå at, den ene eller den anden part kommer bagud med opgaverne. Det er også vigtigt at, vores mål med byggeriet hænger sammen med andre departementers mål for området. For eksempel er det vigtigt at vores departement arbejder sammen med Departementet for Familier og Sociale Anliggender i spørgsmålet om boligsikringer. I forbindelse med ny-anlæggelse af en havn i Kangerlussuaq er det vigtigt at vi arbejder sammen med Departementet for Erhverv, som står for turisme-delen af projektet. Vi skal også arbejde sammen med Departementet for Uddannelse og Departementet for Erhverv, når det gælder byggeri og praktikpladser.

 

Byggeriet skal spredes til kysten

Knud Kristiansen: - Mange små private tømrerfirmaer ude på kysten og i yderområderne er stoppet, fordi de har for lidt at lave. De kan kun være aktive om sommeren, når sneen er smeltet, og når skibet er kommet med materialerne. Alene dette gør det svært at være en selvstændig erhvervsdrivende. Byggeriet bør tilrettelægges bedre, så det kommer til at hænge sammen på en bedre måde. Sideløbende med dette, skal vi udforme nye reformer for området.

 

Du siger at byggeriet i yderområderne kun sker om sommeren. Hvordan kan det forbedres så det sikrer beskæftigelsen resten af året?

Knud Kristiansen:- Det er mest i yderområderne at byggeriet stopper om efteråret. Og det er faktisk en gammel vane, fra 1960-rne, hvor man ikke havde containerskibe og meget begrænset skibsforsyning hele året. Vi må se at komme væk fra den gamle vanetænkning, da byggeteknikken og i det hele taget samfundet har udviklet ret meget siden da. Derfor er det vigtigt at Selvstyret, kommunerne og organisationerne arbejder sammen i udformningen af de nye reformer. Målet med reformerne handler blandt andet om at, strække beskæftigelsen for alle indenfor byggeriet og på en måde opnå flere praktikpladser for erhvervsstuderende. Alle disse ønsker bliver ikke opfyldt i morgen, men Naalakkersuisut er gået i gang med at arbejde for at nå målene for fremtiden.

 

Der bliver holdt et seminar om byggeri og boliger

Knud Kristiansen:- Min forgænger, Siverth K. Heilmann afholdte et seminar sidste år, hvor der blev nedsat en arbejdsgruppe, som skulle kigge på problemerne. Denne opgave følger jeg op på.

 

Udviklingen er jo sådan at tilflytningen fra de mindre byer og bygder til de større byer er blevet større og det betyder en øget boligmangel i de større byer. Urbanisering og boligmangel hænger jo sammen, hvilke ideer har du selv til at løse det?

Knud Kristiansen: - Det er sandt at de hænger sammen, og det skyldes ofte u-planlagte flytninger for manges vedkommende. Mange flytter for eksempel til Nuuk og ender som boligløse. Der er dog nogle som får bolig gennem jobbet, men ikke alle har denne mulighed. Ifølge statistikken har de fleste boligløse i de større byer ingen uddannelse. Boligmangel skaber sociale problemer, især nå der er tale om børnefamilier. På grund af mangel på arbejde flytter familier til andre byer, også selvom de må forlade eget hus eller lejlighed og dermed ender som boligløse. Naalakkersuisuts mål handler derfor om at skabe vedvarende og ikke kun sæsonprægede arbejdspladser ude på kysten. Mange bygder mangler for eksempel børnehaver. Når de bygges kan vi skabe vedvarende arbejdspladser og praktikpladser eksempelvis for pædagogstuderende. Det er selvfølgelig svært at føre kontrol og styre folks flyttemønster. Men Selvstyret og kommunerne kan indlede planlægningen for at skabe vedvarende arbejdspladser på kysten.

 

Og det vil kræve nytænkning?

Knud Kristiansen:- Ja, især på boligområdet. Vores ønske er at få bygget mindre og billigere lejligheder, der er bygget med renoveringsvenlige materialer, uden at forringe kvaliteten. Det vil betyde mere prisvenlige lejligheder for mellem- og lavindkomstgruppen. Vi har allerede tegningerne til disse lejligheder. Der skal derfor ikke bruges flere penge på nye tegninger. Det er selvfølgelig noget, som vi først skal drøfte med kommunerne. Det er planen at, der indsamles data under byggeriet så vi ved, hvad vi har med at gøre, nå der bliver behov for renovering i fremtiden. Der er tale om lejligheder og ikke huse, da vi i dag mangle arealer til boligbyggeri i flere af byerne og bygderne.

Den største udfordring er de stigende boligpriser

Knud Kristiansen: - Huslejepriserne stiger selvom vi er kommet i bagud med renoveringen. Der er ingen sammenhæng i det. Det vil have været mere logisk hvis priserne steg efter renoveringen. Og nu er vi gået i gang med at rive forældede boliger ned for at kunne bygge nye og billigere boliger. Udfordringen er at når til huslejepriser, som lejerne kan leve med.

 

Du er ny Naalakkersuisoq for Infrastruktur. Hvad er dine mål for en bedre infrastruktur?

Knud Kristiansen:- Selvstyret og kommunerne arbejder sammen om renoveringen af havneanlæggene i hele kysten, og vi er kommet lidt bagud med det. Men renoveringen fortsætter og vi arbejder videre på projektet Sikuki, der handler om Nuuks kommende atlanthavn. I fremtiden bliver det nødvendigt at, revurdere forsyningen af hele Grønland. Vi skal prøve at finde frem til en mere fleksibel løsning, for eksempel i forhold til Kangerlussuaq, hvor den nye havn skal hænge sammen med stedets erhvervs- og turisme udvikling.  Det gælder også renovering af andre bygders kajanlæg. Royal Arctic Line får nye skibe, der vil være bedre tilpasset til farvandet, og det vil kræve en bedre og mere fleksibel tilrettelægning af forsyningen.

 

Liberaliseringen af Tele fortsætter

Knud Kristiansen:- Liberalisering vil betyde at konkurrencen i den private sektor få bedre vilkår i de større byer, hvor internetforbruget er større. Vi fortsætter med forlængelsen af søkablet nordover. Når søkabelforbindelsen forlænges mod nord vil internetforbindelsen blive ligeså hurtig som i Nuuk. Det vil betyde mange flere internetbrugere. Det vil også betyde at studerende i nord vil få meget bedre internetvilkår.

 

Hvordan vil I sikre at løsningen med liberaliseringen af Tele kan betale sig?

Knud Kristiansen:- Selve ansvaret for hele Tele kommunikationen forbliver i det offentlige. Det betyder at Tele forbindelsen og kommunikationen, uanset du befinder dig i Grønland, altid vil være sikret. Selve liberaliseringen handler om udbud af internettet. Det vil sige at, forskellige internetudbydere får mulighed for at udbyde internet forbindelse i konkurrence med alle andre udbydere.  Dette vil gælde for de steder i Grønland, hvor konkurrencen kan betale sig. Tele fortsætter dog ansvaret for internet forbindelsen i de steder, hvor konkurrencen ikke kan betale sig. Målet er at forbedre radiokædeforbindelsen i nord, så den bliver ligeså god som søkabelforbindelsen. Det kan tænkes at vi i fremtiden vil få økonomisk udbytte af den del af søkablet, som vi ikke selv kan udnytte. Men det er stadig i tankestadiet.

 

Hvilke opgaver begynder I med i år?

Knud Kristiansen:- Det vigtigste er at vi fortsætter med renoveringsarbejdet. Nogle af de opgaver som vi starter her bliver først færdige efter næste Inatsisartut-valg, derfor er det vigtigt at vi starter på flere renoveringsopgaver, for at det bliver nemmere med planlægningen af byggeriet bagefter.