Forretningsplanen fra oktober er ingen redningsplan

Kim kalender 5

Administrerende direktør i NunaMineral A/S, Ole Christiansen, sagde til Sermitsiaq.AG i går, at NunaMinerals allerede den 17. oktober 2014 sendte selskabets forretningsplan for 2014-2017, hvor mål og behov for økonomiske dispositioner blev beskrevet.

Naalakkersuisut vil i den forbindelse præcisere, at den forretningsplan ikke er den plan for det videre forløb, som Naalakkersuisut krævede udarbejdet, da lånet blev givet den 27. november 2015 – godt en måned efter forretningsplanen blev fremlagt.

Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen udtaler:

”NunaMinerals A/S har selv underskrevet betingelserne for lånet på 4,5 mio. kr. fra Selvstyret. Heri stod det meget klart, at selskabet skal aflevere en detaljeret og realistisk ny plan for den videre proces. NunaMinerals har ikke formået at opfylde Naalakkersuisuts krav, hverken omkring en videre plan, eller et økonomisk budget. Det er direkte forkert, at henvise til forretningsplanen, som værende den redningsplan Naalakkersuisut har krævet.”