Samarbejde gælder begge veje

Andreas Uldum

Formand for Inuit Ataqatigiit Sara Olsvig langer ud efter Naalakkersuisut i den danske avis Information over – efter hendes mening – manglende samarbejde fra Naalakkersuisuts side. Naalakkersuisut stiller sig uforstående over for kritikken, dersom Naalakkersuisoq for finanser, Andreas Uldum, i fredagens udgave af avisen Sermitsiaq udtaler sig om sin hensigt om, at invitere alle partier i begyndelsen af februar for, at søge et bredt forlig om finansloven for 2015.

Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Andreas Uldum udtaler:

”Naalakkersuisut har haft brug for tid til at sætte sig ind i hver deres områder, og for at igangsætte det arbejde der eksempelvis indebærer at sætte en finanslov op. Det er derfor, at man har tradition for arbejdsro de første 100 dage. Vi glæder os til at sætte os ned med partierne, for vi ønsker et bredt forlig, for at sikre en langtidsholdbar økonomisk politik til gavn for befolkningen, samfundet og erhvervslivet.

Det er ærgerligt at IA åbenbart ikke har hørt vores invitation den første gang og nu har fundet det nødvendigt at kritisere os gennem den danske presse for manglende samarbejdsvilje. Min dør er altid åben for en konstruktiv dialog, så jeg vil i stedet anbefale Sara Olsvig også søger at fremme et godt samarbejde mellem det største oppositionsparti og Naalakkersuisut. For samarbejde og gensidig respekt gælder begge veje, ikke kun fra Naalakkersuisut. Jeg ser frem til samarbejde med IA og andre partier om de kommende års finanslove, da landet i høj grad har brug for, at vi sammen får truffet de nødvendige kloge og langsigtede politiske beslutninger. Borgerne og virksomhederne forventer, at vi tager ansvar for dette i fællesskab.

 

 

 

 

For yderligere oplysninger, kontakt ministersekretær Ejner Grønvold på telefon +299 34 52 12 eller e-mail ejner@nanoq.gl.