19. maj

Naalakkersuisut besluttede følgende på sit møde 19. maj

Indstilling til Naalakkersuisut om godkendelse af ændring af ansøgningsvilkår for Disko-Nuussuaq området (onshore) til Åben Dør procedure ved fremtidig olie/gas-efterforskning
Naalakkersuisut besluttede:

  • at godkende ændring af ansøgningsvilkår for olie/gas-efterforskning til Disko-Nuussuaq onshore området til Åben Dør procedure,
  • at Departementet for Råstoffer udarbejder opdateret udbudsmateriale som følge af de ændrede ansøgningsvilkår,
  • at Departementet for Råstoffer bemyndiges til efterfølgende at foretage mindre rettelser af teknisk og juridisk karakter af ansøgningsvilkårene,
  • at Naalakkersuisoq for Råstoffer bemyndiges til efterfølgende at underskrive nye ansøgningsvilkår for olie/gas-efterforskning på Disko-Nuussuaq onshore.
For yderligere oplysninger kontakt Departementschef Jørgen T. Holm i Departementet for Råstoffer på telefon 34 50 00

Vedr. status om EU forordning om handel med sælprodukter samt politisk opbakning til industriens frivillige mærkningsordning vedr. færdige sælskindsprodukter
Naalakkersuisut besluttede:
  • at der sendes et brev til EU systemet med tilkendegivelse af politisk opbakning af industriens frivillige mærkningsordning fra Naalakkersuisuts side, signeret af relevante medlemmer af Naalakkersuisut,
  • at APN og Repræsentationen i Bruxelles fortsætter med planlægningen af politisk event om sælskind i 2017-2018.

For yderligere oplysninger kontakt Departementschef Jørgen Isak Olsen i Departementet for Fiskeri og Fangst på telefon 34 50 00

Nedsættelse af arbejdsgruppe under møde i Den Politiske Koordinations-gruppe den 31. maj 2017 med henblik på udarbejdelse af ny lejelov
Naalakkersuisut besluttede, at Naalakkersuisut under det kommende møde den 31. maj 2017 i Den Politiske Koordinationsgruppe, tilbyder kommunerne at deltage i en arbejdsgruppe med henblik på at udarbejde principper og anbefalinger for forarbejder til ny lejelov.

For yderligere oplysninger kontakt Departementschef Ruth Lindhardt i Departementet for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur og Boliger på telefon 34 50 00

Inatsisartut sager

Svarnotat til 2. behandling af FM 2017 / 132 om Handicaptalsmand

Godkendelse af Landskassens regnskab for 2016 (FM2017/11)