Grønlands-traktaten af 1985

Grønland blev medlem af Fællesskabet i 1973, da Danmark indtrådte. Der havde været folkeafstemning i Grønland i 1973, hvor medlemskab af det Europæiske Fællesskab blev stemt ned, men idet Grønland på daværende tidspunkt ikke havde selvstyre, var det obligatorisk at blive medlem af Fællesskabet.

En af de første politiske opgaver for Grønlands Hjemmestyre var at trække sig ud af det Europæiske Fællesskab på grund af et ønske om at have fuld suverænitet over det grønlandske fiskeriterritorium, men også på grund af et generelt ønske om at mindske den direkte indflydelse fra steder uden for Grønland. 

Der afholdtes en folkeafstemning i 1982, og et flertal stemte for at trække sig ud. Mellem 1982 og 1984 blev vilkårene forhandlet, og den 1. februar 1985 trak Grønland sig formelt ud af det Europæiske Fællesskab. Der blev udformet en Traktat om Grønlands udtræden af Fællesskabet – Grønlands-traktaten – som erklærede Grønland for et "særlig tilfælde". 

Dette "særlige tilfælde" udmøntede sig i en fiskeriaftale mellem parterne, hvor det Europæiske Fællesskab og senere den Europæiske Union (EU) bibeholdt sine fiskerettigheder, og Grønland beholdt sit økonomiske tilskud som før udtrædelsen. Den gav også Grønland toldfri adgang for fiskeprodukter til EU, så længe der findes en tilfredsstillende fiskeriaftale. Grønland blev endvidere associeret med EU via sin placering i afgørelsen om oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Fællesskab.