Nordisk Samarbejde

Grønlands nordiske engagement er koncentreret i tre fora: Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Vestnordisk Råd

Naalakkersuisuts nordiske politik er den del af den samlede udenrigspolitik, som retter sig mod arbejdet i Nordisk Ministerråd og for Inatsisartuts vedkommende arbejdet i Nordisk Råd og Vestnordisk Råd.

Naalakkersuisuts nordiske politik tager udgangspunkt i følgende principper:

  1. Naalakkersuisuts politik skal markere sig i det regionalpolitiske samarbejde, som Nordisk samarbejde er i henhold til Helsingsfors-aftalen.
  2. Naalakkersuisut vedkender sig sin opgave som ansvarlig regering, når det gælder om at yde konstruktivt bidrag til det regionalpolitiske samarbejde. Dette vil ske gennem aktiv deltagelse på politisk og fagligt niveau.
  3. Naalakkersuisut vil benytte det nordiske samarbejde til at fremme Grønlands politiske interesser i andre internationale organsationer og institutioner.
  4. Naalakkersuisut vil samarbejde aktivt med Grønlands parlamentariske repræsentanter i det nordiske og det vestnordiske samarbejde om at optimere grønlandsk nytte af og indflydelse på de fælles nordiske beslutninger.

På denne hjemmeside findes både information om grundlaget for det nordiske samarbejde, en omtale af de seneste aktiviteter, samt en kalender med information om de kommende begivenheder.