Annonce om kulturmidler til udveksling med Nunavut

Naalakkersuisut ønsker at øge samarbejdet mellem Grønland og Nunavut, og opfordrer hermed kunstnere og kulturaktører at søge kulturmidler til samarbejds- og / eller udvekslingsprojekter, som skal afvikles i løbet af 2015.

Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling skal hermed gøre opmærksom på, at du har mulighed for at søge om tilskud fra Selvstyrets Kulturmidler til at gennemføre aktiviteter og projekter i samarbejde med kunstnere og kulturudøvere fra Nunavut.

Ansøgningsfristen for aktiviteter og projekter, der skal afvikles i løbet af 2015, er 15. september 2014 og 15. februar 2015.  

Det er vigtigt, at ansøgerne har samarbejdspartner i Nunavut, og samtidig opfylder kriterierne for ansøgning. Du kan læse mere i borgerportalen www.sullissivik.gl. I borgerportalen kan du også finde ansøgningsskemaet.

Du skal regne med, at der går mindst 6 uger, før din ansøgning er færdigbehandlet. Du skal derfor sørge for at få afklaret eventuelle spørgsmål og søge tilskud i god tid, inden aktivitet ønskes påbegyndt.

Man skal være opmærksom på, at der kommer en ny praksis i forhold til administrationen af ansøgninger og bilag pr. 15. september 2014.