Naturens superhelte

Naturens Superhelte kampagnen skal minde os alle om de gamle traditioner, og at vi i fællesskab skal passe på Grønland. Samtidig skal børn og unge få lyst og blive inspireret til at hjælpe superheltene med at passe godt på vores natur, miljø og klima.

Hvad er Inua og hvad står de enkelte Naturens Superhelte for?

Gamle fortællinger beskriver, hvordan naturens elementer har ånd og sjæl ligesom mennesket - en "inua". Mennesket og naturen er forbundne. Mennesket har i de gamle fortællinger et medansvar for at opretholde naturens balance - for eksempel i sagnet om havets moder.

Naturens Superhelte har særlige kræfter. De giver os mod til at gøre mere, end vi tror vi kan. Naturens superhelte har i vores fortælling urgamle kræfter, som de bruger i kampen for naturens balance og bæredygtighed.



Vindens Inua - Anorip Inua: Vinden og blæsten skaber klodens klima, som påvirker naturen. Anorip Inua sikrer naturens årstider og skaber energi, og kan hjælpe de andre superhelte.



Vandets Inua - Ermup Inua: Vand giver planeten og havets dyr liv. Ermup inua kæmper for at holde vores have, elve og vandsøer fri for forurening.



Klippens Inua - Qaarsup Inua: Fjelde og klipper er vores levested og indeholder ressourcer. Qaarsup Inua kæmper for at passe på vores levesteder og holde dem fri for forurening.



Naturens Inua - Pinngortitap Inua: Naturens planterige giver føde og livsgrundlag til dyr og mennesker. Pinngortitap Inua kæmper for at passe på vores natur og holde den fri for forurening.



Ildens Inua - Innerup Inua: Ilden skaber energi og giver varme, men den kan også brænde og ødelægge. Innerup Inua kontrollerer ilden og hjælper os med at bekæmpe brande, så vigtige levesteder for dyr og mennesker ikke tager skade.



Dyrenes Inua - Uumasut Inua: Dyrene giver føde og levegrundlag til os mennesker og indgår i naturens fødekæde. Uumasut Inua kæmper for at holde dyrenes levesteder fri for forurening og forstyrrelser.


Tjek vores Facebook side Pinngortitap Paarsisui Naturens Superhelte og vores hjemmeside www.inua.gl.