Præsentation af dialogmøder

Dialogmøder om råstofudvikling og borgerinddragelse

Miljøstyrelsen for Råstofområdet inviterer lokalsamfundet i Sydgrønland til dialogmøder om råstofudvikling og borgerinddragelse, herunder hvordan råstofmyndighederne og videnskabelige rådgivere behandler forskellige emner i et råstofprojekt i henhold til råstofloven og retningslinjer.

Råstofloven og borgerinddragelse i udvikling af råstofprojekter

Tidlig borgerinddragelse er indskrevet i råstofloven. Der er f.eks. lovkrav om offentlig høring af råstofselskabers planlægning af råstofprojekter og planlagte aktiviteters miljø- og samfundsmæssige påvirkninger (VVM-redegørelse og VSB-redegørelse).

Lokalsamfundets stemme, mening og viden medtænkes i udviklingen af råstofprojekter

Borgerinddragelse er borgernes mulighed for at tage stilling til, og komme med bidrag og bemærkninger til råstofselskabers udviklingsplaner. I den forbindelse er det vigtigt, at borgerne aktivt bruger deres lokalkendskab til miljø, naturressourcer og samfundsforhold i et område, og kan supplere denne viden med råstofprojektrelevante oplysninger.

Derfor er det vigtigt, at borgerne har kendskab til hvor de kan hente informationsmateriale om aktuelle råstofprojekter. Derudover er det vigtigt, at borgerne har kendskab til de lovkrav og retningslinjer der ligger til grund for myndighedsregulering af råstofprojekter.

Miljøstyrelsen for Råstofområdet ønsker derfor, at indgå i en dialog med lokalsamfundet om praksis for myndighedsbehandling af råstofprojekter og offentlige høringsrunder af VVM- og VSB-redegørelser og understøtte lokalsamfundets kendskab til, hvordan der kan formuleres bemærkninger til råstofselskabers VVM- og VSB-redegørelser.

Dialogmøderne skal gerne vejlede lokalsamfundet i rettigheder og muligheder, når det gælder at;

  • Navigere i relevante informationer om råstofprojekter på de elektroniske medier
  • Tage stilling til og afgive bemærkninger til råstofprojekters miljøemner (råstofaktiviteternes påvirkning på miljøet)
  • Tage stilling til og afgive bemærkninger til råstofprojekters samfundsøkonomiske aspekter
  • Tage stilling til og afgive bemærkninger til konstruktionsmæssige aspekter af miner
  • Eventuelt forberede sig på at deltage i offentlige høringsprocesser og komme med høringssvar til råstofselskabernes VVM og VSB.

Målgruppeinddelte dialogmøder

Miljøstyrelsen er opmærksom på at informationsbehovet kan variere. Dialogmøderne tilbydes derfor til forskellige målgrupper:

  1. Dialogmøder for lokale myndigheder, lokalpolitikere og deres nærmeste ansatte, samt repræsentanter fra lokale interesseorganisationer på det lokale kommunekontor. Disse vil blive afholdt i Qaqortoq og Narsaq om formiddagen.
  2. Dialogmøder for uddannelsesinstitutioner og uddannelsessøgende på en af byens uddannelsesinstitutioner. Disse vil blive afholdt i Qaqortoq og Narsaq om eftermiddagen.
  3. Åbne dialogmøder for borgere i forsamlingshuset om aften vil blive afholdt i Nanortalik, Narsaq, Qaqortoq, Igaliku, Qassiarsuk og Narsarsuaq.

Mødekonceptet giver plads til spørgsmål og fremmer dialogen

Miljøstyrelsen for Råstofområdet har valgt at arrangere dialogmøder hvor der opstilles gruppeborde med temaer, så de fremmødte får mulighed for at sætte sig ud i mindre grupper, hvor de nemmere kan deltage i en temaorienteret dialog og stille spørgsmål om og komme med kommentarer, til det de ønsker.

Dialogen tager udgangspunkt i de fremmødtes spørgsmål og interesseområder.

Gruppeborde med 4 forskellige temaer

Gruppedialogen vil blive indledt med kort oplæg om temaet af gruppelederen, hvorefter de fremmødte inviteres til at stille spørgsmål og indgå i en dialog om temaet.

Gruppedialogerne afholdes som lukkede sessionsrunder af 30 minutters varighed, hvorefter der rokeres over til nabogruppebordet, hvor der starter en ny sessionsrunde i 30 minutter. Der vil blive afholdt 4 sessionsrunder, så de fremmødte får mulighed for at deltage i alle 4 temaorienterede gruppedialoger:

  • Tema 1: Råstofprojekters virkning på miljøet og miljøregulering
  • Tema 2: Råstofprojekter og samfundsmæssig bæredygtighed og IBA aftaler
  • Tema 3: Videnskabelig vurdering af råstofprojekters miljøemner
  • Tema 4: Konstruktion af miner, infrastruktur og tilsyn med mineaktiviteter

Konceptet tilbyder rammer, der indbyder til en tillidsfuld gensidig vidensdeling, hvor lokalsamfundet fortæller og spørger ind til det de vil vide mere om i forhold til regulering af råstofprojekter, råstofloven og retningslinjer.

Mødekonceptet med gruppedialoger vil blive anvendt på de åbne borgermøder og på uddannelsesinstitutionerne. På dialogmøderne med de lokale myndigheder og interesseorganisationer vil der blive afholdt et stort fællesmøde om infoturens temaer.

Informationsmateriale om dialogmøderne

Miljøstyrelsen for Råstofområdet har omdelt informationsmateriale som løbesedler, ”postkort” og plakater som oplyser om dialogmødets form, mødesteder og tidspunkter.

På ”postkortene” kan lokalsamfundet nedskrive spørgsmål og kommentarer, som de ønsker belyst i forbindelse med dialogmødet.

Der er også lavet små introducerende videoer til nogle af temaerne, som vil kunne ses på Miljøstyrelsen for Råstofområdets hjemmeside inden dialogmøderne.

Bred dialog om regulering af råstofprojekter

Erfaringen fra tidligere møder er, at det er vigtigt at have et så bredt fagligt grundlag som muligt i forhold til at imødekomme lokalsamfundets forskellige interesseområder og informationsbehov.

Derfor er der repræsentanter fra Miljøstyrelsen for Råstofområdet, Råstofstyrelsens afdeling for Teknik og Tilsyn, Departementet for Erhverv og Energi, Pinngortitaleriffik og Nationalt Center for Miljø og Energi med på dialogmøderne.

Nanortalik, Qaqortoq, Narsaq, Igaliku, Qassiarsuk og Narsarsuaq vil blive besøgt i dagene 13-20. februar 2019.

For yderligere information venligst kontakt:

Specialkonsulent Kristine Lynge-Pedersen, tlf. 34 51 38 mail: krlp@nanoq.gl

eller Styrelseschef Najaaraq Demant-Poort, tlf. 34 68 38 mail: nasd@nanoq.gl

Forskelligt informationsmateriale vedr. dialogmøder i Sydgrønland, februar 2019.


Råstofudvikling og borgerinddragelse



Program for dialogmøder med borgerne



Postkort forside



Postkort bagside



Afrapportering af afholdte dialogmøder om myndighedsbehandling og videnskabelig vurdering af råstofprojekter, 13.-20. februar 2019 i Sydgrønland.

Miljøstyrelsen for Råstofområdet, Departementet for Råstoffer og Arbejdsmarked, Råstofstyrelsen, Departementet for Sundhed, Landslægeembedet og Departementet for Erhverv, Energi og Forskning offentliggøre hermed afrapporteringen og evalueringen af dialogmøderne ved at lægge den ud på Naalakkersuisuts hjemmeside, herunder Miljøstyrelsen for Råstofområdets hjemmeside www.asaa.gl. De respektive Naalakkersuisut er indforstået med dette. Fremlæggelsen skal ses i ønsket om åbenhed overfor deltagende borgere.

For at imødekomme flere informationsbehov deltog repræsentanter fra forskellige instanser på informationsrejsen. Rejsegruppen bestod af i alt 10 repræsentanter fra Miljøstyrelsen for Råstofområdet, Råstofstyrelsens afdeling for Teknik og Tilsyn, Departementet for Erhverv, Energi og Forskning, Departementet for Råstoffer og Arbejdsmarked, Landslægeembedet samt videnskabelige rådgivere fra Pinngortitaleriffik og Nationalt Center for Miljø og Energi. Derudover deltog 3 tolke på rejsen.

Miljøstyrelsen for Råstofområdet koordinerede dialogmødernes forberedelse, planlægning, afholdelse og afrapportering. I formidlingsmæssige henseender er Miljøstyrelsen opmærksom på lokalsamfundets forskellige interesseområder og informationsbehov, som spænder lige fra hvorledes minedrift påvirker nærområdets miljø og natur, til jobmuligheder og socioøkonomiske påvirkninger, videnskabelig vurdering af VVM- og VSB-redegørelser, sundhedsaspekter eller konstruktionsmæssige spørgsmål. Repræsentanter fra alle relevante myndigheder blev derfor inviteret med i rejsegruppen.

Orienteringen indeholder tre afsnit:

  1. Præsentation af dialogmøderne og formålet med dialogmøderne
  2. Afrapportering med evalueringsmateriale fra de afholdte dialogmøder
  3. Anbefalinger vedrørende yderligere oplysningsindsatser på baggrund af samlet evaluering af dialogmøderne

1. Præsentation af dialogmøderne og formålet med dialogmøderne

Rejsegruppen afholdt 11 dialogmøder i Nanortalik, Qaqortoq, Narsaq, Igaliku, Qassiarsuk og Narsarsuaq i dagene 13.-20. februar 2019:

  • 7 åbne dialogmøder ved alle 6 besøgssteder (2 i Narsaq)
  • 2 dialogmøder for lokale myndigheder og interesseorganisationer i Qaqortoq og Narsaq.
  • 2 dialogmøder på uddannelsesinstitutionerne Campus Kujalleq og Inuili.

Formålet med dialogmøderne var at informere og direkte besvare spørgsmål om, hvordan råstofmyndighederne og videnskabelige rådgivere behandler forskellige emner i et råstofprojekt i henhold til råstofloven og retningslinjer på råstofområdet. Hensigten var, at oplyse om regulering af råstofaktiviteter gennem direkte dialog mellem lokalsamfundet, myndighedsrepræsentanter og videnskabelige rådgivere.

Der blev både formidlet generelt om regulering af råstofaktiviteter og besvaret spørgsmål om regionens konkrete efterforskningsprojekter Kuannersuit, Killavaat Alannguat og Nalunaq.

Der blev anvendt et mødekoncept med korte indledende præsentationer og derefter dialoger om forskellige emner ved 4 gruppeborde. Ved hvert gruppebord sad 1-2 repræsentanter fra de forskellige instanser og kunne besvare spørgsmål inden for gruppebordets tema som afspejlede deres myndighedsområde eller videnskabelige fagområde. Der blev afviklet 4 gruppesessioner af ca. 30 minutters varighed, og således kom de fremmødte rundt til samtlige 4 gruppeborde.

2. Afrapportering af de afviklede dialogmøder

I alt fremmødte ca. 250 borgere ved de 6 besøgssteder. Det var en bred borgerrepræsentation; både lokalpolitikere, interesseorganisationsrepræsentanter, unge og ældre, mænd, kvinder, fagfolk, ufaglærte, modstandere og tilhængere af råstofudvikling i regionen. Der blev udleveret evalueringsskemaer ved hvert dialogmøde og 175 skemaer blev afleveret. Evalueringsskemaet bestod af 6 spørgsmål med svarmuligheder og kommentarfelter. Spørgsmålene gik på en vurdering af; 1) mødekonceptet, 2) muligheden for at stille spørgsmål og dialogdeltagelse, 3) sammensætningen af rejsegruppen, 4) informering og udvidet temaforståelse, 5) præference af mødekoncepter, samt 6) åbent kommenteringsfelt.

Evalueringsskemaerne viser, at hovedparten afkrydsede i den positive evalueringskategori, hvor færre afkrydsede i den negative ende;

  • 83 % synes at dialogmødets koncept med gruppeborde og dialogtemaer var meget godt eller godt.
  • 79 % synes at dialogkonceptet gav dem bedre mulighed for at stille spørgsmål og deltage i dialogerne.
  • 86 % synes at rejsegruppens sammensætningen var meget godt eller godt.
  • 75 % synes at informeringen udvidede de fremmødtes forståelse af temaer.

Nedenstående er et udpluk af nogle af de både positive og negative kommentar til de 6 evalueringsspørgsmål, samt gengivelser af enkelte konstruktive kritikpunkter:

1). Hovedparten af de fremmødte udtrykte begejstring for mødekonceptet og oplevede mødeformen som direkte borgerinddragende:

”Det er borgerinddragelse”.

”Det er godt at alle deltagere havde mulighed”.

“Overordnet er emnernes sammensætning forståeligt”.

“Der er for mange mennesker der talte samtidigt i samme rum, brug flere rum”.

2). Gruppedialogen havde virket motiverende på spørgelysten og dialogdeltagelsen. Der var også stor tilfredshed med at spørgsmål blev besvaret direkte og at der blev lyttet til deres kommentar og ført en dialog herom. Dog var tiden til sessionsrunderne ikke tilstrækkelig:

“Mine tvivlsspørgsmål blev besvaret”

“Blev velinformeret, spørgsmål der hang i luften forduftede”

“Der var mange der havde spørgsmål og tiden var knap så spørgsmålene flød ud i et (alle talte i munden på hinanden)”.

3). Den brede sammensætning af rejsegruppen gjorde, at der kunne stilles spørgsmål til flere emner og fagområder, hvilket blev vel modtaget:

“Giver mulighed for at få flere vinkler belyst samtidigt, giver mere sammenhæng i info om viden”.

“Mangler en fra råstofdepartementet”.

4). Informationsniveauet fremmede manges forståelse for dialogtemaerne, mens andre ikke fik dækket deres informationsbehov:

“Mere end forventet”.

“Jeg har brug for mere oplysning om hvordan befolkningen i Sydgrønland vil blive påvirket ved eventuelt minedrift”.

5). De fleste foretrækker mødeformen med gruppedialoger, mens enkelte foretrækker en anden mødeform eller oplysningsfilm:

“Møder med dialogmøder og inddragelse af deltagere er rigtig godt og godt med tolke på hvert bord”.

“Nej det er fint med dialogborde. De typiske borgermøder med lange foredrag og samling af spørgsmål er frygtelige”.

“Borgermøde med oplæg og efterfølgende debat”.

“Det vil være bedre at se det som film”.

6). De yderligere kommentar var mangfoldige. Der blev udtrykt bekymring om hvad en evt. minedrift ved Kvanefjeldet vil medføre af negative konsekvenser for miljøet, befolkningens sundhed og fåreholdererhvervet. Mens andre håber på jobmuligheder og fremgang i regionen. Nogle oplevede, at dialogmødet og informeringen virkede afklarende og betryggende, mens andre efterlyser mere oplysning. Nogle fremmødte havde et behov for at udtrykke deres holdninger til råstofudvikling i Sydgrønland og efterlyser klare politiske udmeldinger:

“Hvorfor er der så mange der er imod uranudvinding? Er det fordi der er for lidt oplysning i medierne?”.

“Jeg er for minedrift så vores land kan få fremgang og for vores fremtid.”.

“Godt at vi kan møde face to face med folk der arbejder med emnet”.

“Godt koncept også til høringer”.

“Flere møder og åbenhed overfor befolkningen”.

“Flere vigtige spørgsmål er ubesvaret, som politikerne skal besvare”.

“Betryggende”.

“Der bør være flere af slagsen af hensyn til befolkningens tryghed”.

“Modstandere burde også være med til sådanne arrangementer med viden og erfaring af påvirkninger”.

“Det er stadigvæk uklart hvordan mennesket vil blive påvirket ved minedrift”.

“Da jeg ikke fik udvidet min forståelse for hvordan fåreholdererhvervet kan blive ramt har jeg brug for mere af slagsen”.

“Vi venter stadig på besøg af nogen der kan fortælle om hvor farligt det kan være”.

“Jeg er stadig bekymret for eventuel minedrift”.

“Fint nok men vi kunne tale i dybden om, f.eks. faste arbejdspladser og forurening”.

3. Anbefalinger

  • Dialogmødekonceptet er oplagt at anvende, hvis hensigten er at fremme en borgerinddragende dialog, der tager udgangspunkt i de fremmødtes informationsbehov. For at imødekomme flere informationsbehov er det vigtigt med en bred sammensætning af informanter. Der skal afsættes tilstrækkelig tid til gruppedialogerne. Hel- eller halvdagsarrangementer kan anbefales. En optimering af borgerinddragelsen kan ske ved at indarbejde præsentationer med borgerrepræsentanter som oplægsholdere eller tilsvarende aktive roller i mødeprogrammet.
  • Det kan overvejes, at afholde dialogmøder på arbejdspladser for at nå ud til de borgere der normalt ikke kommer til åbne borgermøder i forsamlingshusene. Dette kan arrangeres i samarbejde med kommunen, lokale erhvervsdrivende, fagforeninger el.lign.
  • De fremmødte ønsker flere dialogmøder, mere oplysning og uddybende besvarelser til nogle af deres spørgsmål. Rejsegruppen finder det vigtigt med yderligere saglig dialog og oplysning, da der blev stillet spørgsmål og kommentar baseret på udokumenterede informationer hentet på internettet.
  • Der blev ytret bekymring og usikkerhed over Kvanefjeldsprojektet. En måde, at håndtere usikkerheden på kan være, at tilvejebringe ny saglig viden, som blandt andet besvarer de bekymringsladede spørgsmål. Da usikkerhederne beror sig på flere emner (stråling og radioaktive stoffer, sundhed, miljø, konstruktionsmæssige og socioøkonomiske emner) vil det være oplagt at udarbejde tværfaglige faktabaserede oplysningsprodukter med forklaring på, hvorledes råstofprojekter søges udviklet i henhold til råstofloven og retningslinjer. For at fremme helhedsforståelsen kan den generelle formidling kombineres med konkrete eksempler fra råstofprojekter. Dertil kan det anbefales, at sammensætte forskellige informanter fra forskellige instanser til fælles udarbejdelse af tværfaglige faktabaserede oplysningsprodukter eller dialogmøder. I evalueringsskemaerne foreslås oplysningsfilm. Dertil kan nævnes følgende idéer til yderligere formidlingsprodukter: Faktaspalte i Sermitsiaq i en længere periode, hvor befolkningens råstofspørgsmål besvares af et tværfagligt panel. Informationsavis/indstiksavis i Sermitsiaq om regulering af råstofaktiviteter. Radioudsendelser eller podcast.
  • Der er ligeledes behov for et forum, hvor meningstilkendegivelser om råstofudvikling håndteres konstruktivt, med klare udmeldinger fra Naalakkersuisut om råstofudviklingsplanerne for regionen, og hvordan følgevirkningerne vil blive håndteret.