Forskning

Forskningsforvaltning i Selvstyret

Velkommen til Grønlands Selvstyres forskningsenhed.

Forskningsenheden varetager Selvstyrets forskningspolitiske målsætninger for at styrke samarbejdet omkring forskningsindsatsen i Grønland og Arktis og vedligeholder kontakten mellem forskningsmiljøet og myndigheder gennem afholdelse og deltagelse i seminarer og konferencer.

Med udgangspunkt i dialog med Grønlands Forskningsråd, forskningsinstitutioner, forskningsmiljøer samt iværksætter- og innovationsmiljøer, udfører forskningsenheden rådgivning med henblik på at præsentere status og rette fokus på optimale indsatsområder, som skaber grundlaget for udformningen af Naalakkersuisuts samt Inatsisartuts visioner og forskningspolitiske tiltag.

Forskningsenheden bidrager til sagsbehandling af Selvstyrets pulje til forskningsfremme, som uddeles af Grønlands Forskningsråd. Puljen yder støtte til forskere med tilknytning til grønlandske forskningsinstitutioner til igangsætning af forskningsprojekter.

Ydermere skal enheden formidle om grønlandsk forskning til offentligheden, blandt andet gennem nyhedsbrev og forskningsjournalen Inussuk.

Lovhjemmel – politiske målsætninger

Inatsisartutlov nr. 5 af 29. november 2013, om forskningsrådgivning og bevilling af forskningsmidler (Stk. 2):

Loven har til formål at fremme og styrke grønlandsk forskning, forankret i Grønland til gavn for det grønlandske samfund. Derudover omfatter lovens formål:
  • Forøgelse af forskningsaktiviteternes omfang og kvalitet, herunder forskeruddannelsen
  • Koordinering og prioritering af forskningsindsatsen
  • Styrkelse af Grønlands deltagelse i internationalt forskningssamarbejde
  • Styrkelse af Grønlands deltagelse i forskningssamarbejde inden for Rigsfællesskabet
  • Styrkelse af samarbejdet mellem offentlig og privat forskning
  • Forøget anvendelse af forskningsresultater og innovation i det grønlandske samfund, herunder som grundlag for kommercialisering
  • Forøget formidling til offentligheden om grønlandsk forskning