Landbruget i Grønland

Siden 1960-erne har landbruget gennemgået en hastig strukturudvikling, fra mange små brug, mod situationen i dag hvor næsten alle brug er større heltidserhvervsbrug. Overordnet set drives landbruget på basis af enkeltmandsejede brug

Landbruget i Grønland drives i de subarktiske områder i Sydgrønland. Der har været drevet landbrug i Grønland helt tilbage i nordboernes tid. Og fra omkring 1780-erne har landbrug været drevet ved siden af fangererhvervet, hvor man havde kvæg, geder og mælkeproduktion.

Fåreavlen blomstrede frem under den milde klimaperiode fra begyndelsen af 1920-erne og frem til midten af 1960-erne. Mange fangere i Sydgrønland holdt således får som bierhverv. Fåreavlserhvervet gennemgik en krise fra slutningen af 60-erne og et årti frem, grundet koldere klima med hårdere vintre med megen og langvarig snedække.

Der sket klimaforbedringer fra midten af 1990-erne som var medvirkende til etablering af kommerciel dyrkning af kartofler og grønsager. Dette er navnlig efter år 2000 blevet udbredt blandt de grønlandske landmænd. Også den nuværende lammeproduktion er på et højt niveau, således at det første årti i det nye årtusinde er det mest produktive årti i fåreavlens historie.

Således har strukturudviklingen været således fra at være mange meget små brug, til en situation i dag hvor næsten alle brug er større heltidserhvervsbrug. Overordnet drives disse på basis af enkeltmandsejede virksomheder. I visse tilfælde er der tale om at 2 generationer er fælles om samme landbrug. I gennemsnit er besætningsstørrelserne på ca. 450 pr. fåreholdersted. Antallet er i forhold til nordiske fåreavlere det største, idet det er den størrelse man skal have i Grønland, hvis der skal være rentabilitet i erhvervet.

Overordnet er det Naalakkersuisuts politik at landbrugets forsyning af grønsager, kød samt levnedsmidler skal udbygges. Politisk ønsker man at udviklingen af landbruget sker i tæt samarbejde med Savaatillit Peqatigiit Suleqatigiissut (SPS), Landbrugsrådet og Landbrugskonsulenttjenesten og andre tilknyttede erhverv. Målet er bl.a. vedligeholde og udbygge den nødvendige infrastruktur til udvikling af fåreholdererhvervet. Vejanlæg gavner endvidere turismeudviklingen i Sydgrønland.

De seneste 10 år er produktionen af får og lam kommet op på 20.000-24.000 slagtede dyr hos Neqi A/S. Primært er det lam der produceres. Langt det meste af lammeprodukterne afsættes her i Grønland via butikskæderne Brugsen, Pisiffik og Pilersuisoq. I 2004 blev der indført kvæg, som i 2014 tæller 175 og søges udviklet i andre områder end Sydgrønland.

De grønlandske landmænd har interesseorganisation som hedder Savaatillit Peqatigiiffiit Suleqatigiissut SPS (De Samvirkende Fåreholderforeninger).