National og international fangstpolitik

Naalakkersuisut-områdets politik vedrørende Fiskeri og Fangst omfatter alle de levende ressourcer i Grønland

National og international fangstpolitik

Naalakkersuisuts politik vedrørende fiskeri og fangst omfatter alle de levende ressourcer i Grønland.

Fangst- og jagtpolitikken omfatter udnyttelse og bevarelse af primært pattedyr og fugle.

Der er fokus på følgende overordnede forhold
  • Nationale, bilaterale, regionale og internationale forpligtelser for bæredygtig udnyttelse
  • Et bedst muligt samfundsøkonomisk udbytte
  • En hensigtsmæssig fordeling mellem den erhvervsmæssige og den rekreative udnyttelse.
Fangst- og jagtpolitikken har som hovedmålsætning at sikre en hensigtsmæssig og biologisk forsvarlig udnyttelse af fangstressourcerne. Der lægges vægt på ressourcernes bevarelse og reproduktion, den rationelle og sæsonmæssigt bedste udnyttelse.
En anden hovedmålsætning er at sikre en hensigtsmæssig og øget udnyttelse af naturens rigdomme der stammer fra fangstdyrene.

forsyningen, som kontinuerligt undersøges og udvikles. Dette er med ønske om at mindske afhængigheden af importerede fødevarer.
mæssige hensyn inden for fangsterhvervet og dertil knyttede erhverv, andre erhvervs-mæssige interesser og på befolkningens rekreative behov.

Herudover skal der i fangst- og jagtforhold lægges vægt på inddragelse af fanger- og brugerviden.
dygtighed såvel nationalt som internationalt, samfundsøkonomisk udbytte og hensigtsmæssig fordeling mellem erhvervsmæssig og rekreativ udnyttelse.

Derudover omfatter fangstpolitikken, at der arbejdes aktivt for, at bilaterale, regionale og internationale organisationer og institutioner ikke begrænser mulighederne for udøvelsen af erhvervet, udover hvad en bæredygtig udnyttelse af ressourcen tilsiger.

Forud for den nationale kvotefastsættelse kan der være foregået bilateralt, regionalt eller internationalt samarbejde med de nationer, som vi deler fangstdyr og/eller kvoter med. Dette samarbejde kan have både biologisk/videnskabelig, forvaltningsmæssig og socioøkonomisk karakter.

Internationalt, regionalt og bilateralt samarbejde

North Atlantic Marine Mammal Commission (NAMMCO): Grønland er sammen med Norge, Island og Færøerne medlem af Den Nordatlantiske Havpattedyrskommission. NAMMCO blev etableret i 1992 og arbejder for bevarelse, rational forvaltning og studier af havpattedyr, regionalt i Nordatlanten. Øvrige lande som Canada, Danmark, Rusland og Japan deltager som observatører i NAMMCO.

I NAMMCO arbejder Naalakkersuisut for en bæredygtig udnyttelse af alle havpattedyr, som Grønland enten udnytter alene, eller deler med nabolandene. Derudover er det Naalakkersuisuts ønske at sikre den bedst tilgængelige biologiske rådgivning, samt inddragelse af brugerviden fra fangerhvervet, i forvaltningen af de marine ressourcer.

International Whaling Commission (IWC): Den internationale hvalfangstkommission fra 1948 er en international organisation, der tæller 89 medlemslande fra hele verden. Organisationens formål er at sikre den rette forvaltning af verdens storhvalsbestande, og herved muliggøre den fortsatte udvikling af hvalindustrien. Der har siden 1986 været et globalt moratorium, der forbyder kommerciel udnyttelse af hvalprodukter. Grønland er medlem under Rigsfællesskabet.

Det er Kongeriget Danmark, der har underskrevet den konventionsaftale, som IWC er baseret på. Dermed deltager Grønland som en del af den danske delegation til IWC møderne. Samarbejdet formaliseret i Rigets IWC-gruppe, hvor også Færøernes Landsstyre er repræsenteret.

Naalakkersuisut støtter princippet om bæredygtig udnyttelse og arbejder for, at der på kort såvel som på lang sigt fortsat er mulighed for hvalfangst i Grønland.

Joint Commission on Narwhal and Beluga (JCNB): Fælleskommissionen for hvid- og narhvaler mellem Canada og Grønland fra 1989, bygger på en samarbejdsaftale mellem de to lande, med NAMMCO som observatør. Kommissionen afgiver biologisk og forvaltningsmæssig rådgivning, for fællesbestanden af hvid- og narhvaler i Baffin Bugten. Naalakkersuisut arbejder på implementering af tidligere rådgivning, og opnåelse af bæredygtig udnyttelse, og inddrager biologisk rådgivning, såvel som fangerviden i forvaltningen.

Oslo-konventionen om Isbjørne: Aftalen fra 1973, har det primære formål at styrke samarbejde mellem kysstaterne (Polar Bear Range States), omkring forskning og beskyttelse af isbjørne. Ud over Kyststaterne, bestående af Grønland, Canada/Nunavut, USA, Rusland og Norge er også IUCN’s isbjørnespecialistgruppe medlem. Traktatens forpligtigelser gennemføres nationalt og koordineres mellem de lande der har fælles isbjørnebestande. Naalakkersuisut støtter en sund og bæredygtig forvaltning af isbjørne, både i Grønland og i det bilaterale, regionale samt internationale samarbejde.

Joint Commission on Polar Bear (JCPB):
Fælleskommissionen for isbjørne blev indgået i 2009, mellem parterne Canada/Nunavut og Grønland. Samarbejdet omhandler en fælles forvaltning og forskning for de delte bestande i Baffin Bugten og Kane Bassinet. Naalakkersuisut arbejder i fælleskommissionen for retfærdig og bæredygtig forvaltning af kvoter i Kane Bassinet og en opdatering og revidering af Fælleskommissionens aftalememorandum.

The Circumpolar Seabird Expert Group (CBird): Denne ekspertgruppe, er et internationalt netværk af havfugleeksperter, under Arktisk råd. Netværkets formål er at fremme, facilitere og koordinere bevarings- forvaltnings- og forskningsaktiviteter mellem de cirkumpolare lande og de tager herved del i rådgivning vedrørende de relevante og delte fuglearter.