Kvoter og andre begrænsninger

Kutter med harpunkanon

Naalakkersuisut fastsætter TAC og kvoter og foretager fordelingen af disse efter høring af relevante parter

Ved udnyttelsen af vores levende ressourcer lægger Naalakkersuisut vægt på, at udnyttelsen sker på et bæredygtigt grundlag. Her kommer forvaltningen af fangstdyrene ind bl.a. ved kvotefastsættelser og andre reguleringsmekanismer, såsom begrænsning af fangstperioder og –områder.

Hvorfor fastsætte kvoter
Grønland har tiltrådt en række internationale konventioner såsom Biodiversitetskonventionen (CBD) og Washington konventionen (CITES), der indebærer forpligtelser om naturbeskyttelse, bevaring af biodiversitet og at udnyttelse af naturlige ressourcer skal være bæredygtig og i overensstemmelse med forsigtigheds­princippet.

I forvaltningen af de levende ressourcer er reguleringen af fangstdyrene gennem årene blevet stadig mere reguleret. Især inden for de sidste 10 år netop med henblik på sikring af bæredygtig udnyttelse og kvotefastsættelser baseret på videnskabelig grundlag og brugerviden.

Fangererhvervet mærker i disse år de globale klimaforandringer, der kan påvirke den tilgængelige kvote. Endvidere deler Grønland nogle af fangstdyrene med nabolandene, hvorfor reguleringen sker i samarbejde med disse. Og ikke mindst skal vore efterkommere kunne høste af vores levende ressourcer.

Fastsættelse af TAC og kvoter
I henhold til lovgivningen skal Naalakkersuisut fastsætte TAC for en række fangstdyr på Grønlands land- og fiskeriterritorium. TAC (Total Allowable Catch) står for den totale tilladte fangstmængde. Der er en række kvoterede fangstdyr som der skal fastsættes kvoter for, samt fordelingen af disse. Ved en kvote forstås en nations tildelte fangstmængde af et fangstdyr indenfor et afgrænset land- eller fangst- og fiskeriterritorium.

I processen med kvotefastsættelser kan der forudgående have foregået internationalt samarbejde både biologiske/videnskabeligt samt forvaltningsmæssigt. Dette er de lande vi deler fangstdyr og/eller kvoter med.

En del af den biologiske rådgivning sker dels i samarbejde med Den Nordatlantiske Havpattedyr­kommission (NAMMCO), Fælleskommission om hvid- og narhvaler (JCNB) og Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC) samt Fælleskommisison om isbjørne med Canada/Nunavut via Grønlands Naturinstitut.

Rådgivning om fuglearter kan også ske via Cbird eller via Grønlands Naturinstitut, medens rådgivning om landpattedyr alene sker via Naturinstituttet, i visse tilfælde suppleret med f.eks. minimumstællinger fore­taget af Jagt- og fiskeribetjente, instrueret af Grønlands Naturinstitut.

Indberettede fangsttal fra både personer med erhvervsjagtbevis og fritidsjagtbevis samt modtagne særmeldings­skemaer har stor betydning i forbindelse med rådgivningen fra Grønlands Naturinstitut, idet disse data tages med i den endelige biologiske rådgivning.