Kommissorium

Indledning
Formålet med kommissionen er at fremlægge anbefalinger, der samlet kan reducere de ressourcer, som anvendes på overenskomstforhandlingerne og gøre overenskomstopbygningen mere hensigtsmæssig under hensyn til de ansatte og de lokale arbejdspladsers behov.

Baggrund
I henhold til koalitionsaftalen mellem Siumut, Atassut og Nunatta Qitornai af 2. oktober 2018 er koalitionspartierne enige om, at undersøge mulighederne for at mindske administrationen indenfor hele det offentlige område. På baggrund af en arbejdsgiverkonference afholdt den 5. og 6. december 2018 og dialogmøder med de faglige organisationer i december 2018 blev ønsket om en overenskomstkommission fremsat. Den Politiske Koordinationsgruppe tilsluttede sig i januar 2019 ønsket om, at Forhandlings- og Aftaleudvalget fremlægger en plan for en sådan kommission. Nærværende mandat for kommissionen blev godkendt af Forhandlings- og Aftaleudvalget den 27. juni 2019, herunder forslag til organisering samt en tidsplan.

Det blev tilkendegivet fra såvel arbejdsgiverkonferencen som dialogmøderne, at overenskomst- og aftalesystemet i Grønland er administrativt ressourcekrævende især af følgende årsager:

Overenskomstforhandlingerne er fordelt på 20 faglige organisationer. Selvstyret har sammenlagt indgået 24 hovedaftaler, 87 overenskomster og 125 underaftaler med de faglige organisationer. I 2018 var der 10.699 fuldtidsbeskæftigede i det offentlige fordelt med 4.018 i Selvstyret og 6.681 i Kommunerne. Der gennemføres for mange forhandlinger i forhold til antal ansatte, hvilket er administrativt tungt og indebærer, at de tværgående ansættelsesvilkår varierer mellem forskellige personalegrupper.

Den grønlandske aftalemodel er en partsmodel, og den skal derfor være til gavn for både arbejdsgivere og lønmodtagere. Modellen hviler på nogle forudsætninger, som skal være tilstede, hvis modellen skal kunne fungere og levere til gavn for begge parter og det grønlandske samfund. Helt afgørende er det, at magtbalancen mellem parterne er nogenlunde lige.

Parterne har konstateret at det, under de givne spilleregler for afvikling af overenskomstforhandlingerne, i mange tilfælde er vanskeligt at afslutte forhandlingerne inden for en rimelig tidsramme. De langtrukne forhandlinger er uhensigtsmæssige for såvel arbejdsgivere som arbejdstagere i den offentlige sektor.

Kommissionen skal undersøge muligheden for at gøre overenskomstopbygningen mere fleksibel i forhold til tilpasning af løn til lokale arbejdsforhold.

Overenskomstkommissionens opgaver
Formålet med kommissionens arbejde er at fremlægge anbefalinger, der kan bidrage til udviklingen af forhandlingsstrukturen og opbygningen af de offentlige overenskomster med udgangspunkt i en idealmodel således,
  • at der sigtes efter én eller få hovedaftaler gældende for alle ansatte på det offentlige arbejdsmarked,
  • at hovedforhandlingen mellem selvstyret og de faglige organisationer tager udgangspunkt i en transparent beskrivelse af samfundsøkonomien og lønstatistikker,
  • at der sker en forenkling af forhandlingsprocesserne.
Kommissionen har til opgave,
  • at finde en hensigtsmæssig afgrænsning mellem hvilken type regulering, der skal ske via lovgivning på den ene side, og hvad der bedst reguleres gennem aftalesystemet og de kollektive overenskomster på den anden side. Relevante regler om boligforsyning, videreuddannelse, løn under barselsorlov og pension inddrages såvel gennem de kollektive overenskomster som lovgivning. Kommissionen skal kortlægge mulig dobbeltregulering og vurdere hvorledes den kan afvikles,
  • at anbefale en hensigtsmæssig vej til reduktion af antallet af overenskomster,
  • at beskrive fordele og ulemper ved de nuværende lønkomponenter, herunder en vurdering af principperne for tildeling af tillæg,
  • at analyseres sammenhængen mellem uddannelses- og lønniveauet, hvilket munder ud i en anbefaling til udmøntning af lønsystemerne på fremtidens offentlige arbejdspladser.
Såfremt der ikke er enighed om anbefalingerne, skal der være mulighed for at fremkomme med mindretalsanbefalinger fra kommissionens medlemmer.

Kommissionen skal i sit arbejde analysere og vurdere følgende otte opgaver samt anvise veje til at implementere tiltagene:

A. Forhandlingsstrukturen
Kommissionen skal komme med anbefalinger til, hvorledes forhandlingsstrukturen kan kvalificeres og effektiviseres, så antallet af forhandlinger reduceres. Kommissionen skal komme med forslag til hvordan et begrænset antal forhandlingsberettigede repræsentanter gennemfører en hovedforhandling. Hovedforhandlingen gennemføres i faste intervaller, idet hver af parterne er repræsenteret af et begrænset antal forhandlere. Parterne forbereder forhandlingerne på embedsmandsniveau.
Efter hovedforhandlingen afvikles de specielle forhandlinger mellem Selvstyret og de enkelte faglige organisationer.

B. Tidsramme for forhandlingerne
Det vurderes, hvorledes det sikres, at overenskomstforhandlingerne bliver tilendebragt inden for en rimelig tidsramme.

• Hvorledes fastsættes tidsrammen?
  • Hvis forhandlingerne ikke er tilendebragt inden denne dato, hvad skal så ske?
  • Ved evt. sammenbrud skal forhandlingerne da videreføres under ledelse af en forligsmand? I givet fald, hvordan kan det spille sammen med organisationernes konfliktret?
C. Forenkling og sammenlægning af overenskomster
Det vurderes, hvorledes antallet af offentlige overenskomster kan minimeres ved harmonisering og sammenskrivning til en fælles overenskomst for en større gruppe af arbejdstagere.
  • Hvad er de økonomiske konsekvenser af sammenlægninger af en række overenskomster til en eller flere nye overenskomster?
  • Med hvilken proces og med hvilke forudsætninger og vilkår kan sammenlægningen gennemføres?
Konkret skal kommissionen bl.a. undersøge mulighederne for og fordelene ved at følgende forhold indgå mere aktivt og eksplicit i tværgående aftaler/overenskomster:
  • fokus på det gode arbejdsmiljø, f.eks. gennem øget samarbejde mellem tillidsrepræsentanter og den lokale ledelse, opkvalificering af samarbejdsudvalg, øget medarbejderinddragelse o.l.
  • potentialet for fælles rekrutterings- og fastholdelsestiltag til gavn for hele arbejdsmarkedets attraktivitet
D. Forenkling og optimering af lønstrukturen
Det vurderes, hvorledes arbejdsgiver gives bedre muligheder for at ansætte de bedst kvalificerede medarbejdere. Det vurderes ligeledes, hvorledes overenskomsterne kan opbygges således, at man lokalt kan tildele kvalifikations-, funktions- og resultatløn på baggrund af den enkelte arbejdstagers kvalifikationer og præstationer under hensyntagen til risiko for lønglidning.

Kommissionen udarbejder anbefalinger til, hvorledes lønmidlerne kan anvendes på en måde, som understøtter de offentlige kerneopgaver og hensynet til proportionalitet og produktivitet.

E. Vurdering af mæglings- og voldgiftssystemets hensigtsmæssighed
Mæglings- og voldgiftssystemet vurderes som meget tids- og ressourcekrævende for såvel Selvstyret som de faglige organisationer. Det undersøges, hvorvidt det fungerer optimalt.
Det vurderes, om mæglings- og voldgiftssystemet anvendes hensigtsmæssigt i Grønland.
  • Hvor mange penge og mandetimer anvendes på en typisk voldgiftssag?
  • Hvad er udbyttet af sagerne?
  • Kan voldgiftssystemet erstattes af mindre ressourcekrævende processer, og hvilke forudsætninger skal der i givet fald være til stede herfor?
F. Transparens og kobling mellem private og offentlige forhandlinger
Det vurderes, hvorledes resultatet af de private overenskomstforhandlinger relevant kan indgå som et pejlemærke i de offentlige overenskomster.
  • I hvilket omfang påvirker lønniveauet i den private sektor lønniveauet i den offentlige sektor og omvendt?
  • Kan det offentlige og private forhandlings- og aftalesystem tænkes ind i en relevant tidsfølge?
  • Er det muligt at opbygge et overenskomstsystem gældende for samfundet i sin helhed?
G. Vurdere perspektiverne for en helhedsløsning
Det vurderes, om en helhedsløsning vil kunne understøtte de overordnede mål i Holdbarheds- og Vækstplanen om at skabe en mere selvbærende økonomi, øget vækst og beskæftigelse samt styrke landets konkurrenceevne. I en helhedsløsning kan overenskomsterne tænkes koblet til en skattereform og/eller ændringer i sociale ydelser. Kommissionen forudsættes med respekt for organisationernes aftaleret at overveje forskellige midler i en sådan helhedsløsning.

Kommissionen skal vurdere, hvilke midler en helhedsløsning med fordel kunne bestå af. Fordele og ulemper ved en sådan helhedsløsning vurderes ligeledes i forhold til overgangen til et nyt forhandlingssystem. Herunder overvejes også fordele og ulemper ved et system, hvor alle overenskomster udløber samme år.

H. Beskrive samspillet mellem overenskomsterne og nationaløkonomien
Det offentlige i Grønland er landets største arbejdsgiver, og dermed påvirker de offentlige overenskomster hele økonomien inklusive den private sektor. Parterne er enige om at undersøge samspillet mellem lønudvikling i offentlige og private sektor og de drivende faktorer som eksempelvis inflation og arbejdsløshed Kommissionen analyserer samspillet mellem lønniveauet i den offentlige sektor og BNP, inflation og arbejdsløshed. Samspillet mellem lønudviklingen og Finanslovens P/L (pris og løn) fremskrivning beskrives. Dette med henblik på at vurdere den samlede lønudvikling i den offentlige sektors betydning for Finanslovens indtægter og udgifter. Det vurderes, hvorledes der kan skabes sammenhæng mellem produktivitet og lønudviklingen således, at udviklingen i Grønlands produktivitet er med til at bestemme løndannelsen i den offentlige sektor.

Konkret vurderer kommissionen mulighederne for udviklingen af en transparent og universel beregningsmodel på tværs af overenskomstområderne.

Organisation
Kommissionen, nedsættes i maj 2020 og indleder sin mødevirksomhed. Formanden udpeges af Naalakkersuisut. Kommissionens øvrige medlemmer udpeges af arbejdsgiver- henholdsvis arbejdstagersiden. Kommunerne indstiller i fællesskab tre medlemmer og Departementet for Finanser indstiller tre medlemmer. Næstformanden udpeges efter indstilling fra de faglige organisationer. Som udgangspunkt modtager medlemmerne af kommissionen ikke vederlag. Der kan dog udbetales honorar efter reglerne i Landstingslov nr. 22 af 18. december 2003 om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v. med senere ændringer til formanden og til medlemmer, som ikke i øvrigt modtager løn i kraft af ansættelsesforhold.

Kommissionen afvikler sit første møde snarest muligt efter maj 2020, og det forudsættes, at den afgiver betænkning om sit arbejde i november 2021 efter forelæggelse for Naalakkersuisut.
Departementet for Finanser udpeger, efter samråd med Kommissionens formand, et sekretariat, som bidrager til at understøtte kommissionens arbejde. Der tilknyttes relevante økonomiske- og arbejdsmarkeds kompetencer til sekretariatet. Kommissionen kan herudover søge ekstern ekspertbistand inden for rammen af de afsatte midler til kommissionsarbejdet.

Kommissionens sammensætning og tilknyttet sekretariat
Fagforbundene har ønsket at deltage i kommissionen med 6 repræsentanter samt suppleanter fra arbejdstagerside. Af de seks repræsentanter udpeget af arbejdstagersiden udpeges en næstformand.

Fra arbejdsgiverside udpeges 6 repræsentanter samt suppleanter med ligelig repræsentation fra henholdsvis kommuner og Selvstyre.
Dertil udpeges en formand af Naalakkersuisut. Formanden skal være neutral i forhold til såvel arbejdsgiver- som lønmodtagerinteresser, og skal samtidig have forståelse for begge parters synspunkter.
Såvel arbejdsgiversiden som arbejdstagersiden har mulighed for at medtage faglig ekspertise til kommissionens møder. En anmodning om at medtage specifikke fagpersoner på et konkret møde i kommissionen skal forelægges for kommissionsformanden, der bemyndiges til at godkende den konkrete anmodning under hensyn til fremdriften i kommissionens arbejde.

Sekretariatsstøtte

Til kommissionen tilknyttes et mindre sekretariat med en sekretariatschef, 1-2 fuldmægtige samt mulighed for en student. Sekretariatets rolle bliver at bistå kommissionsarbejdet, herunder afholdelse af møder, koordination med tilknyttede eksperter, udarbejdelse af fagligt materiale mv. Sekretariatet vil være tilknyttet Departementet for Finanser.

Økonomiske konsekvenser
Med indgåelsen af finanslovsaftalen for 2020 blev der afsat en særskilt bevilling til formålet på hovedkonto 20.11.70 Reserve til nye initiativer. Det fremgår af budgetbidraget: ”At der er afsat 1,5 mio. kr. i 2020 og 2021. Midlerne skal anvendes til finansiering af en Overenskomstkommission. Kommissionen vil bl.a. have til opgave at fremkomme med anbefalinger til forsimpling af overenskomst- og aftalesystemet for det offentlige overenskomstområde i Grønland i form af kommunerne og Selvstyret. Midlerne til kommissionen vil søges udmøntet når, der foreligger et godkendt kommissorium for arbejdet. Halvdelen af udgifterne til kommissionens virke forventes finansieret af kommunerne. Dette forhold forventes at indgå i de kommunale bloktilskudsforhandlinger for 2021.”

Høring
Økonomi- og personalestyrelsen præsenterede udkastet til kommissoriet for alle de faglige organisationer på en konference i Nuuk den 26. august 2019. De faglige organisationer har afgivet et fælles høringssvar. De faglige organisationers synspunkter er indarbejdet i kommissoriet. Endeligt kommissorium er udsendt til høring i de faglige organisation primo februar 2020 med henblik på godkendelse i Naalakkersuisut.

Forventet tidsplan i hovedpunkter

 Tidspunkt
Handling
 Ultimo 2019
 Forslag til kommissorium til høring samt godkendelse i Forhandlings- og Aftaleudvalget
 Januar 2020
 Stillinger til sekretariatet i opslag
 Februar-marts 2020  Kommissorium forelægges for PKG til orientering

Politisk godkendelse i Naalakkersuisut

Kommissionens formand og medlemmer udpeges formelt og tilskrives

Sekretariatet nedsættes med start i maj 2020.
 April 2020
 Kommissionens formand udpeges formelt og tilskrives.
 Maj 2020
 Kommissionens medlemmer udpeges formelt og tilskrives.
 August 2020
 Kommissionen afholder et indledende møde med følgende dagsorden:
  • Præcisering af kommissorium i kommissionsregi.
  • Tidsplanen og emnefordeling for kommissionens arbejde.
  • Orientering om erfaringer med projektsammenskrivning på overenskomstområdet
 August 2020
 1. Møderække afvikles med drøftelse af opgaverne C og D.
 Oktober 2020
 2. Møderække afvikles med drøftelse af opgaverne B og E.
 Februar 2020
 3. Møderække afvikles med drøftelse af opgaverne A og G.
 Juni 2021
 4. Møderække afvikles med drøftelse af opgaverne H og F.
 Oktober 2021
 5. Afsluttende møde med gennemgang af udkast til betænkning.
 Oktober 2021
 Betænkningen færdigskrives, oversættes og trykkes.
 November 2021
 Betænkningen offentliggøres efter forelæggelse for Naalakkersuisut