Lovgivning på Erhverv, Arbejdsmarked og Handel

På denne side finder du love, bekendtgørelser samt forordninger for Erhvervsområdet, Råstoffer og Arbejdsmarkedet samt Forbrugere og Konkurrence

Lovgivning på Erhvervsområdet:

Loven sikrer, at storskalaprojekter kan gennemføres, uden at det medfører en stigning i det generelle løn- og omkostningsniveau, der vil påvirke det øvrige erhvervsliv og samfundsøkonomien i en negativ retning.
Loven definerer storskalaprojekter som følgende:
- Projekter hvor anlægsomkostninger overstiger fem milliarder kroner
- Projekter hvor behovet for arbejdskraft ved udførelsen af anlægsaktiviteter, som overstiger den ledige og tilgængelige arbejdskraft i Grønland
- Projekter hvor krav til teknisk og økonomisk kapacitet hos virksomheder, der udfører anlægsaktiviteter, overstiger grønlandske virksomheders kapacitet i teknisk eller økonomisk henseende.

Formålet med lovændringen er at præcisere, hvordan arbejdsretlige regler finder anvendelse og fastsætter yderligere bestemmelser for udenlandske arbejdstagere i Grønland, i forbindelse med storskalaprojekter. Lovændringen har til formål at skabe større klarhed om disse forhold, og lette arbejdet med og anvendelsen af reglerne for offentlige myndigheder, projektselskaber, arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer.

Loven vedrører udelukkende eksport af Is og Vand – og omfatter dermed ikke forsyning til forbrug i Grønland. Lovens formål er at skabe retningslinjer inden for dette erhvervsområde i forbindelse med ansøgning om forundersøgelses – og udnyttelsestilladelse.

Lovændringen har til formål at sikre, at is- og vandeksportmyndighed og skattemyndighed kan indhente oplysninger og dokumenter vedrørende forhold, der er omfattet af is- og vandeksportloven. Det sker blandt andet igennem tilsyn og kontrol af rettighedshavernes indbetalinger af afgifter (royalties) samt skatter i øvrigt.

Bekendtgørelsen specificerer de betingelser en virksomhed skal opfylde, før man kan opnå tilladelse til eksport af is og vand. Bekendtgørelsen beskriver, hvilken myndighed der er sagsbehandler på dette område, og hvilke gebyr der kan kræves til tildeling af forundersøgelses - og udnyttelsestilladelser.

Lovens anvendelsesområde omfatter forskningsmæssig og kommerciel udnyttelse af biologiske ressourcer. For at kunne anvende en biologiske ressource i forskningsmæssig henseende, skal man have en licens, og for at kunne udnytte en biologisk ressource kommercielt skal man have en tilladelse til dette. Loven omfatter ikke almindelig eller ikke-teknologisk udnyttelse af naturressourcerne. Loven findes ikke anvendelse ved traditionel jagt, fiskeri og landbrug eller indsamling af planter mv. til pynt eller konsum.

Formålet med loven er at gøre det muligt for turismeerhvervet at få en koncession (eneret) til levering af et eller flere turistprodukter inden for en nærmere bestemt fysisk område. Målsætningen med loven er at skabe rammerne for en langsigtet udvikling, hvor turistoperatører laver de nødvendige private investeringer i erhvervet – og på den måde skaber flere aktiviteter, øget beskæftigelse og lokal vækst.

Lovens formål er at styrke udviklingen af det grønlandske erhvervsliv i form af at støtte initiativer, der fremmer et bredt, mangfoldigt og selvbærende erhvervsliv, og som kan medvirke til økonomisk vækst for initiativtageren og for samfundet generelt. Loven giver mulighed for at oprettet specifikke puljer til støtte for iværksættere og private erhvervsdrivende.

Bekendtgørelsen præciserer, hvilke områder der kan søges støtte til, og i hvilket omfang der kan ansøges støtte. Bekendtgørelsen beskriver fire puljer, hvor private erhvervsdrivende har mulighed for at ansøge om økonomisk støtte til opstart af virksomhed, produktudvikling, anvendelse af grønlandske fødevarer og eksportfremmende aktiviteter.

Loven har til formål at fastsætte nærmere betingelser for næringsvirksomhed.
I takt med en liberalisering og globalisering af handelen er det offentliges krav til registrering af handlende inden for alle brancher blevet mindre. Ikke mindst fordi de handlende i forvejen er registreret i erhvervs- og skatteregistre. Der ses ikke længere et behov for at opretholde kravet til at besidde et næringsbrev, hvorfor der arbejdes hen imod en afskaffelse af næringsbrev, da det ikke ses at være nødvendigt for det offentliges kontrol.

Da forskellige lovgivning stadig indeholder bestemmelser om, at der kræves næringsbrev, opretholdes adgangen til at få næringsbrev mod betaling af gebyr, hvor næringsbrev er krævet i anden lovgivning. Efterhånden som krav om næringsbrev forventes skrevet ud af anden lovgivning, vil næringsbrevene som sådan helt forsvinde. 
 

Lovændringen præciserer, at næringsvirksomhed i Grønland, skal man være tilmeldt Grønlands Erhvervsregister (GER). Lovændringen ligestiller juridiske og fysiske personer ved slag uden fast forretningssted.  

Bekendtgørelsen fastsætter et gebyr på 200 kroner for udstedelse af næringsbreve og duplikateksemplar.

Fastsætter gebyr på 200 kr. for næringsbrev.

Bekendtgørelsens formål er at præcisere de krav, der stilles, for at aktie – og anpartsselskaber kan få udstedt næringsbrev.

Alle offentlige og private virksomheder der ønsker at eksportere produkter med oprindelse i Grønland, skal være i besiddelse af en eksporttilladelse udstedt af Grønlands Selvstyre.

Lovgivning på Arbejdsmarkedsområdet:

Forbrugere og Konkurrence: