Politik i Grønland

Kort overblik over Grønlands politiske historie

Grønland var en koloni af Danmark indtil 1953, da Danmark havde en ændring af den danske grundlov, hvor Grønland havde sin status fornyet og blev en valgkreds i det danske kongerige sammen med Færøerne. Men med den hurtigt voksende modernisering af det grønlandske samfund voksede kravene til større økonomisk og politisk uafhængighed også. I januar 1979 blev der afholdt en folkeafstemning om større autonomi, hvor 63% af vælgerne stemte for en hjemmestyre, og den 1. maj 1979 blev Grønlands Hjemmestyre oprettet.

Ved årtusindeskiftet begyndte Grønlands regering at evaluere Hjemmestyre-aftalen. Dette førte til forslaget om Selvstyre i maj 2008, hvorefter at der blev afholdt en folkeafstemning i november 2008, hvor 75% af vælgerne stemte for indførelse af Selvstyre. Grønlands Hjemmestyre blev erstattet af Grønlands Selvstyre på den 21. juni 2009, Grønlands nationaldag. 

Selvstyre, parlament og regering

Grønlands Selvstyre blev d. 21. juni 2009 stadfæstet ved Lov om Grønlands Selvstyre (Lov nr. 473 af 21. juni 2009) og afløste Hjemmestyreordningen af 1979 (Lov nr. 577 af 29. november 1978). Gennem Hjemmestyreordningen og Selvstyreloven har Grønland ret til at vælge eget parlament og regering, idet sidstnævnte har suverænitet og administration over de områder, der er nævnt i selvstyreloven, såsom uddannelse, sundhed, fiskeri, miljø og klima. Nogle af Selvstyrelovens opnåelser var bl.a. anderkendelsen af Kalaallit (grønlændere) som et folk i international lovgivning, muligheden for at Grønland kan blive en selvstændig stat, såvel som muligheden for at hjemtage flere ansvarsområder (som f.eks. råstof- og justitsområdet).  

Det grønlandske parlament kaldes "Inatsisartut". Det består af 31 medlemmer, der vælges for en 4-årig periode og indkaldes til to perioder om året (efterår og forår). Inatsisartut godkender den udøvende regering "Naalakkersuisut", som er ansvarlig for den centrale administration under ledelse af en formand med et kabinet.

Siumut, Demokraatit, Atassut og Nunatta Qitornai har indgået aftale om et politisk samarbejde for valgperioden 2018-2022 med Kim Kielsen fra Siumut som formand for Naalakkersuisut. 

Flaget

Grønlands eget flag modtog sin officielle introduktion den 21. juni 1985, som også er Grønlands nationaldag. Den hvide halvdel af flag symboliserer indlandsisen, isbjerge og isflager, mens den røde halvdel symboliserer den stigende og nedgående sol, som giver havet dets smukke røde skær.

Forholdet med Danmark

Grønland er en del af kongeriget Danmark. Grønland blev først koloniseret med ankomsten af den danske-norske missionær Hans Egede i 1721, og det var først i den danske forfatningsændring fra 1953, at Grønland blev en mere lige partner i det danske rige. Den danske stats indflydelse i Grønland er faldet siden 1979, hvor Hjemmestyret blev indført. Med Selvstyreloven er der mulighed for, at Grønland overtager jurisdiktionen på flere områder, dog er følgende områder fortsat under dansk jurisdiktion:

  • Retlige anliggender, herunder politi, straffesager og domstolene
  • Forsvars- og Sikkerhedspolitik
  • Valuta- og pengepolitik
  • Statsborgerskab
  • Udenrigsanliggender

Udenrigsanliggender

Udenrigs- og Sikkerhedspolitik er under dansk jurisdiktion ifølge grundloven, men med Selvstyreloven og grundet grønlandske ønsker om at håndtere så mange anliggender som muligt, inddrager den danske regering den grønlandske Selvstyre i forvaltningen af udenrigsanliggender og sikkerhedsspørgsmål af betydning for Grønland. 

Grønland fik før indførslen af Hjemmestyre, og fortsat under Selvstyreloven, tilladelse til at have repræsentationer og missioner i lande med speciel kommerciel interesse for Grønland. Indenfor disse rammer blev Grønlands Repræsentation i Bruxelles etableret d. 1. juni 1992. 

Den danske Folketings vedtagelse af en aftale med Grønlands regering, gennem lov nr. 577 af 24. juni 2005 "Lov om Grønlands landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler" gav Grønlands regering fuldgyldige beføjelser til at indgå visse internationale aftaler på kongeriget Danmarks vegne.

På trods af den juridiske kontekst har Grønland en fast tradition for at deltage i internationale anliggender, både gennem sine nordiske og arktiske forbindelser gennem økonomiske og handelsmæssige interesser.

Grønland deltager aktivt i det nordiske samarbejde, det arktiske samarbejde, FN, WTO og EU, og engagerer sig i bilateral kommunikation med forskellige lande rundt om i verden. Grønland er også medlem af de oversøiske lande og territoriers sammenslutning (OCTA).