Forslag til fangstperioder og -kvoter for Betalingsjagt på Rensdyr og Moskusokser - Sommer 2021 til og med Vinter 2024

Hermed fremsendes forslag til fangstperioder og -kvoter for betalingsjagt på rensdyr og moskusokser gældende fra Sommer 2021 til og med Vinter 2024, se Bilag 1-5.

Forslaget tager udgangspunkt i de jagtperioder og kvoter, som har været gældende for perioden fra Sommer 2018 til og med Vinter 2021. Pinngortitaleriffik gennemførte rensdyr- og moskusoksetællinger i Sisimiut-Kangerlussuaq (Region 2) i Marts 2018 og rensdyrtællinger i Akia-Maniitsoq (Region 3) i Marts 2019 samt i Ameralik (Region 4) også i Marts 2019. Resultaterne af disse tællinger viser efter beregninger baseret på Distance Sampling-metoden (en metode, hvor der i beregningerne tages højde for, at ikke alle dyr længere væk fra helikopteren er synlige), at der stadig er mange rensdyr i fangstregion Sisimiut-Kangerlussuaq og at antallet af rensdyr i Akia-Maniitsoq og Ameralik er steget. Tællingerne viser også, at der er mange moskusokser i Forvaltningsområde Maniitsoq, men knapt så mange i Forvaltningsområde Sisimiut. Der er på baggrund af disse tal hverken justeret på trofæ-kvoter eller trofæ-fangstperioder i de pågældende regioner.

Tabel 1: Nye Rensdyrtællinger.

Rensdyr

2018

2019

Minimum *

Maksimum **

Sisimiut - Kangerlussuaq

60.469

51.932

70.410

Akia – Maniitsoq

60.500

Afventes

Afventes

Ameralik

23.700

Afventes

Afventes

Tabel 2: Nye Moskusoksetællinger.

Moskusokser

2018

Minimum *

Maksimum **

Forvaltningsomr. Maniitsoq

20.334

9.386

44.055

Forvaltningsomr. Sisimiut

2.622

757

9.087

* og **: Estimaterne er behæftet med en vis usikkerhed afhængigt af flokstørrelsernes variation.

Erhverv med vækstpotentiale

Betalingsjagt på rensdyr og moskusokser i Grønland er et erhverv med vækstpotentiale. Der blev i 2017 samlet set nedlagt 354 moskusokser og 138 rensdyr ved betalingsjagt. Dette var en stigning i forhold til 2016, hvor der samlet set kun blev nedlagt 236 moskusokser og 79 rensdyr. De tilsvarende tal for 2018 og 2019 viser aktiviteten i Grønland i de derpå følgende år, hvoraf 2019 var det første år med koncessions-områder ved Kangerlussuaq. Tallene for 2020 er ikke medtaget, da Corona-pandemien midlertidigt har medført meget lav aktivitet inden for erhvervet.

Moskusokser

Rensdyr

Vinter og Sommer 2016

236

  79

Vinter og Sommer 2017

354

138

Vinter og Sommer 2018

333

171

Vinter og Sommer 2019

314

140

Antal trofædyr nedlagt i Grønland i årene 2016, 2017, 2018 og 2019.

Med stabile og gode rammebetingelser er det Departementets overbevisning, at erhvervet kan vokse yderligere også uden for Kangerlussuaq, hvor langt hovedparten af aktiviteten foregår. Der er således autoriserede trofæjagt-arrangører i Qaanaaq, Uummannaq, Ilulissat, Qasigiannguit, Sisimiut, Kangerlussuaq, Kangaamiut, Nuuk, Arsuk, Qaqortoq og Ittoqqortoormiit.

 

Betalingsjagt kan iht. gældende bekendtgørelse udelukkende arrangeres af autoriserede arrangører, som har fast bopæl og er fuldt skattepligtige i Grønland. Kunderne er typisk europæiske eller amerikanske kunder, som er villige til at betale mange penge for at nedlægge eksotiske dyr, der er tilgængelige under betalingsjagt rundt omkring i verden. Jægerens interesse er typisk de store tyre, hvis trofæer skal bringes hjem fra Grønland.

Dette kommer samfundet til gode i form af solgte flybilletter, overnatninger, løn til trofæarrangører og deres hjælpere, afgift til Selvstyret, skatteindtægter til kommuner og Selvstyret osv. Kødkvaliteten på de store tyre er knap så god som på yngre dyr og det er iht. reglerne forbudt at skyde de store tyre under almindelig kødjagt. Dyrene bliver heller ikke ved med at vokse og er efterhånden udtjente som kilde til arvemateriale i bestanden. Trofæjagt på disse store tyre er således godt både for den grønlandske økonomi, for vildtbestanden og for vegetationen. Kødet fra trofæjagt overtages og udnyttes af betalingsjagt-arrangøren.

Rammebetingelser

Det er vigtigt for betalingsjagt-arrangører at kende rammebetingelserne og kunne planlægge fangsterne i god tid. Det er også vigtigt at tænke bæredygtigt, således at der også er trofædyr til de kommende år, hvilket især er vigtigt for koncessionshavere. Mange trofæjagt-kunder ønsker at booke deres jagtture op til et helt år i forvejen. Dertil kommer, at arrangørerne med gode og langsigtede rammebetingelser i større grad kan investere i erhvervet.

For de fleste trofæjagt-kunder er det af væsentlig betydning, at de kan foretage jagtture forholdsvis uforstyrret af andre jægere. De værdsætter højt følelsen af eksklusivitet under jagten. Derfor er det vigtigt, at kunne tilbyde jagtture i områder og på tidspunkter, hvor de ikke risikerer at blive forstyrret af erhvervs- eller fritidsfangere i nævneværdig grad. På grund af sit relativt begrænsede omfang, er der derfor i flere områder, tilrettelagt relativt lange jagtperioder. I perioder, hvor der foregår erhvervs- og fritidsjagt samtidigt med betalingsjagt, er det op til betalingsjagtarrangøren at finde områder, eller jagtdage hvor deres kunder ikke oplever forstyrrelser fra anden jagtaktivitet såsom erhvervsfangst og fritidsjagt som problematisk.

I de fleste jagtområder vil erhvervs- og fritidsjagt delvist være sammenfaldende med betalingsjagten. Det vil således være op til betalingsjagt-arrangøren at holde sig orienteret om, hvornår erhvervs- og fritidsjagten finder sted og tilrettelægge sine jagter, så deres kunder får den oplevelse, som de ønsker og betaler for. Det er vigtigt, at erhvervs-, fritids- og betalingsjagt forløber uden indbyrdes konflikter og problemer mellem de enkelte arrangører samt mellem arrangører og erhvervs- og fritidsfangere. Det er i denne forbindelse særligt vigtigt at huske på, at erhvervs- og fritidsfangere også har ret til at fange i koncessionsområderne iht. gældende lovgivning.

Trofæjagten ved Kangerlussuaq.

Trofæjagten ved Kangerlussuaq er under normale omstændigheder meget omfattende og forløber således både sommer, efterår og vinter. Der foreslås på baggrund af erfaringer fra perioden fra Sommer 2018 til og med Vinter 2021 ingen ændringer hverken i fangstperioder eller kvotemæssigt, da moskusoksekvoten i Sisimiut-forvaltningsområde nord for Kangerlussuaq allerede er tilpasset det forventede fremtidige behov.

Der foreslås således fortsat en årlig kvote på 500 moskusokser i Maniitsoq-forvaltningsområde og en årlig kvote på 150 moskusokser i Sisimiut-forvaltningsområde. Forslaget til en årlig kvote af rensdyr til trofæjagt er ligeledes uændret på 325 i Region Sisimiut-Kangerlussuaq.   

Indførelsen af koncessionsområder pr. 1. januar 2019 har medført, at nogle trofæjagt-arrangører har skullet flytte deres aktiviteter til områderne uden for koncessionsområderne, hvilket ud fra fangsttallene fra 2019 ikke har medført væsentlig nedgang i trofæjagt-aktiviteterne samlet set.

Nanortalik-halvøen.

Der blev i 2014 flyttet 19 moskusokser fra Ivittuut til Nanortalik-halvøen nærmere betegnet til Isortoq i Søndre Sermilik. Moskusokserne er siden flytningen vandret længere ud på Nanortalik-halvøen, hvor bestanden er ved at etablere sig med god kalveproduktion. Der blev således i 2017 observeret 12 voksne moskusokser og 6 kalve i Kangikitsoq-området på nordvest-siden af Nanortalik-halvøen, i 2018 observeret 22 voksne moskusokser og 10 kalve samt i 2020 observeret 32 voksne moskusokser og 14 kalve det samme sted.

APN følger GN’s biologiske rådgivning vedr. Nanortalik-bestanden, der er ved at etablere sig i området og der foreslås således ingen fangst i de kommende 3 år. Hvis man sammenligner med Ivittuut-bestanden, der stammer fra kun 15 moskusokser, der i 1987 blev flyttet fra Kangerlussuaq, så blev der ikke indført jagt på disse før bestands-tallet var oppe på ca. 155 dyr i 1995.

Nanortalik-bestanden var i 2020 efter 6 år på 46 observerede dyr, hvilket indikerer en langsommere forplantningshastighed end tilfældet var i Ivittuut. APN foreslår, at der først startes trofæjagt, når bestands-tallet når 150 dyr og at der fortsættes med de årlige minimumstællinger. Trofæjagten skal til den tid starte samtidig med kvoteret kødjagt. Baggrunden for dette forslag er den biologiske rådgivning, hvor der advares mod for tidlig start med deraf følgende risiko for at svække den genetiske variation i den voksende bestand samt at det for APN er vigtigt, at trofæjagt ikke skal prioriteres som vigtigere end almindelig erhvervs- og evt. fritidsfangst.

Lovgrundlaget

APN arbejder på revision af bekendtgørelse nr. 22 af 19. august 2002 om betalingsjagt og –fiskeri. Med i revisionen kan forventes stramninger af kriterier for tilegnelse af autorisation som betalingsjagtarrangør samt strammere krav i forbindelse med brug af jagtguider. Arbejdet med bekendtgørelsen afventer Inatsisartut’s godkendelse af forslaget til den nye Fangst- og Jagtlov, der har været i høring hos samtlige arrangører af betalingsjagt.

Høringssvar skal fremsendes til Departementet for Fiskeri og Fangst senest den 2. Juli 2021 på mail: apn@nanoq.gl og numl@nanoq.gl

Bilag 1: Rensdyrkvoter og Fangstperioder for Trofæjagt Sommer 2021 – Vinter 2024.
Bilag 2: Moskusoksekvoter og Fangstperioder for Trofæjagt Sommer 2021 – Vinter 2024.
Bilag 3: Region 1-11 for Rensdyrfangst i Vestgrønland.
Bilag 4: Moskusoksebestande i Grønland.
Bilag 5: Jagtområde 1, 2, 3 og 4 for Moskusokser i Forvaltningsområde Maniitsoq.

Emne:

Fangst

Høringstype:

Bekendgørelse

Departement:

Departement for Fiskeri og Fangst

Offentliggjort:

01 juni 14:21:00

Høringsfrist:

02 juli 00:00:00

Høringssvar sendes til:

apn@nanoq.gl og numl@nanoq.gl