Handicapuge: Livskvalitet i hverdagen – et velfungerende og mere selvstændigt hverdagsliv
Sendes af: Departement for Børn og UngeUge 41 er ugen, hvor der bliver sat fokus på livskvalitet i hverdagen og et velfungerende og mere selvstændigt hverdagsliv for personer med handicap.
At have et liv med handicap kan påvirke hverdagen på mange forskellige måder. En funktionsnedsættelse kan betyde, at en person ikke kan eller kan have svært ved at udføre dagligdagens gøremål, som for eksempel vaske hår, støvsuge eller skrælle kartofler uden hjælp fra andre.
At have mulighed for at kunne agere i hverdagen, uden andres hjælp, kan også have en stor betydning for livskvaliteten for en person med en funktionsnedsættelse. Det varierer dog efter typen af funktionsnedsættelse og sværhedsgrad. For nogle kan det betyde, at de kan få en hverdag til at fungere, helt uden hjælp fra andre, andre vil fortsat have brug for støtte i hverdagen, men vil få bedre mulighed for at kommunikere, udvikle sig motorisk og opleve øget livskvalitet.
”Naalakkersuisuts handicappolitik bygger blandt andet på, at det enkelte menneske skal have muligheder for at udleve sit potentiale og deltage i samfundslivet. Personer med nedsat funktionsevne oplever fysiske og usynlige barrierer i deres dagligdag og derfor er det vigtigt at vi fortsætter med at udvikle os henimod at blive et mere inkluderende samfund for alle borgere.” udtaler Naalakkersuisoq for Børn, Unge, Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke, Aqqaluaq B. Egede.
Hjælpemidler og teknologi kan gøre en stor forskel, som kan gøre personer med funktionsnedsættelser i stand til at udfører aktiviteter eller kommunikere på måder, som ellers ikke ville være muligt.
Penge kan søges nu
Handicapugen sætter derfor særligt fokus på hvordan hverdagsteknologi og hjælpemidler kan understøtte aktivitet, deltagelse, selvhjulpenhed og trivsel for personer med handicap.
Det gælder for den enkelte borger i hjemmet, men også hvordan vi som samfund kan bruge hjælpemidler og teknologi til at øge mulighederne for livskvalitet i hverdagen for personer med handicap – i hjemmet, i skolen, på arbejde og på dag- og døgntilbud.
I forbindelse med handicapugen opfordrer Socialstyrelsen alle til at dele deres erfaringer med brug af hjælpemidler og teknologier, som har bidraget til deres hverdag og livskvalitet.
Borgere og relevante aktører kan søge tilskud til at afholde arrangementer, som sætter fokus på Livskvalitet i hverdagen - et velfungerende og mere selvstændigt hverdagsliv.
Alle kan søge om tilskud til ovenstående arrangementer via socialstyrelsen.gl. Ansøgningsfristen er søndag d. 22. september.
Spørgsmål om tilskud til aktiviteter i handicapuge 41 kan sendes til iass@nanoq.gl.
Kontakt
For nærmere information kontakt ministersekretær Rosa Thorsen på e-mail: rose@nanoq.gl eller tlf: +299 34 50 00.