Gå til sidens indhold
  1. Del link

Vinder fundet af Ujarassiorit skolekonkurrence: ”Din hverdag med geologi”

Sendes af:

For at inddrage den yngre generation i Ujarassiorit, blev alle klassetrin i hele Grønland inviteret til at deltage i en skolekonkurrence.

Temaet var: ”Din hverdag med Geologi”. Emnet skulle minde eleverne om at geologiske produkter er over alt omkring os, og vores store afhængighed af geologiske produkter i hverdagen.

Indlæring til emnet var selvstudium. Eleverne havde frie hænder til selv at vælge et hverdagsprodukt og undersøge, hvor afhængig produktet er af mineraler.

Klasserne har indsendt medie efter eget valg, hvor de fremlagde emnet. Det blev vurderet ved Departement for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling.

Præmiekomiteen, bestående af geologer og en multimedie-ekspert, har fundet frem til præmiemodtagere, som er:

1. Atuarfik Hans Lynge, Klasse 2A, Nuuk: 5.000 kr
Førstepræmiemodtagere, 2.A ved Atuarfik Hans Lynge, har haft fokus på smartphones. De har indsendt 4 plakater, hvor de nødvendige mineraler til produktion af smartphones præsenteres.

Derudover har klassen lavet statistik på sideklassernes antal af smartphones, og de har lavet videoklip af deres tur til stranden, hvor eleverne opsamlede og kategoriserede sten.

Eleverne har også udfyldt to logbøger, så man kan se deres undervisningsforløb i temaugen.

Eleverne har ialt indsendt 4 plakater, 1 videoklip, 2 statistik-resultater og to logbøger til vurdering.

Præmiekomiteen har lagt vægt på klassens hengivenhed til emnet, og bredden i det indsendte materiale, samt måden, hvorpå emnet er foldet ud. Præmiekomiteen har besluttet at give klassen førstepræmien ved konkurrencen.

2. Nuussuup Atuarfia, Klasse 6.A, Nuuk: 3.000 kr
Andenpræmiemodtagerer, 6.A ved Nuussuup Atuarfia, har også haft fokus på smartphones, hvor design og materialebehov for disse blev præsenteret i slides.

Eleverne har arbejdet i 2-4 personers grupper og har udover fokus på smartphones også formået at give introduktion i, hvad geologi er. Eleverne har også valgt at introducere i Mohr’s hårdhedskala for mineraler,

3. Nuussuup Atuarfia, Klasse 5.B, Nuuk: 2.000 kr
Tredjepræmiemodtagere, 5.B fra Nuussuup Atuarfia, har også valgt at fokusere på smartphones. Eleverne har præsenteret smartphonens opbygning og materialebehov, men de har også formået at medtage udvikling af telekommunikation i deres præsentation.

Eleverne har indsendt en samlet præsentation, i form af slides. De har også udarbejdet 7 informative plakater til vurdering.

Alle folkeskoler i Grønland blev inviteret til at deltage i konkurrencen.

Skoleeleverne har ikke modtaget særundervisning ved denne konkurrence, og har selvstuderet emnet ”Din hverdag med geologi”, med deres egne valg af undervisningsmateriale.

Departement for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling takker for god deltagelse og lykønsker præmiemodtagere. Vi glæder os til endnu større deltagelse ved næste skolekonkurrence.

For yderligere oplysning kontakt Geolog Pele Tobiassen, i Departementet for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling, tel. +34 50 00 email: pton@nanoq.gl