Uddannede rådgivningsassistenter fra Tasiilaq og Ittoqqortoormiit

I Tasiilaq og i dennes bygder samt i Ittoqqortoormiit har sagsbehandlere og andre medarbejdere inden for det sociale område færdiggjort uddannelse som rådgivningsassistent. I alt 10 kvinder blev færdiguddannet, hvoraf 9 af dem er fra Tasiilaq og dennes bygder samt 1 fra Ittoqqortoormiit.

Der er to specialiserede retninger i rådgivningsassistentuddannelsen, som hver består af fire moduler. Uddannelsen har en varighed af 1 år.

De nye rådgivningsassistenter har gennemført de to første moduler sammen, hvorefter de har valgt specialiseret retning. Den ene retning vedrører socialt arbejde inden for voksenområdet og den anden retning vedrører socialt arbejde inden for børn-, unge- og familieområdet.

Naalakkersuisoq Anthon Frederiksen udtaler: ”Det er meget glædeligt, at Grønland i dette forår er blevet 28 socialrådgivere via den decentrale socialrådgiveruddannelse og 10 rådgivningsassistenter rigere. Specielt glædeligt er det, at de 10 rådgivningsassistenter alle kommer fra Tasiilaq og Ittoqqortoormiit og tilhørende bygder. Dette er et godt eksempel på, hvordan Naalakkersuisut sammen med uddannelsesinstitutionerne har samarbejdet om en ekstraordinær indsats målrettet Østkysten.”

Uddannelsen, som har gjort Grønland rigere med 10 rådgivningsassistenter, har været finansieret af Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet.

Rådgivningsassistenter inden for voksenområdet
Ebba Kúnak, Kulusuk
Edvardine Elio, Tasiilaq
Ella Kristiansen, Kuummiut
Johanne Nûko, Tasiilaq
Ane-Sofie Sivertsen, Tasiilaq

Rådgivningsassistenter inden for børneområdet
Gunda K Jakobsen, Tasiilaq
Hansigne Brønlund, Ittoqqortoormiit
Sara Kristensen, skolefe, Tasiilami Alivarpi
Thomasine Sanimuinnaq, Meeqqerivik ”Pingajeqqad” Tasiilaq
Karoline Korneliussen, Amarngevat, Tasiilaq


For nærmere information kontakt ministersekretær
Judith K. Nielsen, tlf. +299 53062, e-mail judi@nanoq.gl


Foto: 10 ny rådgivningsassistenter samt koordinator og underviserne Sara Abelsen, Ida Abelsen-Hansen, Arkalo Abelsen.