Styrkelse af alle tre sprog er vejen frem

Hovedkonklusionen i Ekspertgruppens rapport er, at alle tre sprog tillægges vigtige funktioner for det grønlandske samfund og for elevernes skolegang og erhvervs- og uddannelsesmuligheder. Men også at de tre sprog indtager meget forskellige roller for forskellige grupper i befolkningen afhængigt af bosted og familiemæssige baggrunde og også for de unges vedkommende især for deres uddannelsesplaner og erhvervsmæssige orientering.

Daværende Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke nedsatte i marts 2017 en international ekspertgruppe med det formål at få belyst den aktuelle undervisning i de tre sprog – grønlandsk, dansk og engelsk. Ekspertgruppen er nu klar med sine konklusioner og anbefalinger.

En af konklusionerne er, at der på nuværende tidspunkt ikke er basis for at indføre engelsk som første fremmedsprog, da dette vil kræve langt flere engelsklærere og udarbejdelse af nye tidssvarende læremidler, men at der med en målrettet indsats kan arbejdes derhen imod.

Til dette udtaler Naalakkersuisoq Vivian Motzfeldt:

"Jeg er ikke overrasket over denne konklusion, da det er en naturlig forudsætning for enhver sprogindlæring, at der er faglærere til rådighed og ikke mindst lærebogsmateriale. Derfor har Naalakkersuisut også som første målsætning i koalitionsaftalen, at der skal arbejdes henimod, at det engelske sprog bliver vores første fremmedsprog. Vi ved godt, at det ikke sker på kort tid."

Og fortsætter:

"Vi arbejder derfor med aftaler med engelsksprogede lande som USA og Canada om udveksling af engelsksprogede lærere til Grønland, hvor de både kan indgå i undervisningen af kommende sproglærere, på GUX samt i kommunerne. De skal være med til at løfte de unges kompetencer, så de på sigt kan blive så fortrolige med det engelske sprog, at flere kommende lærerstuderende vil vælge engelsk som linjefag."

Naalakkersuisut har ligeledes som mål at højne elevernes resultater inden for grønlandsk, dansk og engelsk. Til dette har ekspertgruppen de anbefalinger, at elevernes erfaringer, aldersvarende oplevelser med og brug af det pågældende sprog skal sættes i centrum. Det skal være vigtigt at bruge elevernes nysgerrighed og lyst til at bruge sprog. Undervisningen i sprog i dag vurderes af ekspertgruppen til at være meget fokuseret på tekst- og grammatik og i mindre grad på arbejdet med elevernes talesprog. Det kan med fordel fremmes i den fremtidige sprogundervisning.

Sprogekspertgruppen fremkommer med seks anbefalinger, herunder at sprog i højere grad skal bruges til kommunikation og ses som en ressource, at styrke grønlandsk, da modersmålet skal være bredt og nuanceret og danner grundlag for tilegnelse af andre sprog, og styrke elevernes glæde og stolthed over det grønlandske sprog. Desuden har Ekspertgruppen givet udtryk for, at faget grønlandsk trænger til fornyelse i forhold til undervisningsmaterialer og tilgange til undervisningen i forhold til de nyeste tendenser inden for sprogforskningen, for at højne niveauet i faget.

Naalakkersuisoq Vivian Motzfeldt meddeler:

"Jeg er glad for, at denne rapport kommer med klare anbefalinger, som er lige til at gå videre med. Jeg håber, at skolerne vil være med til at forbedre sprogundervisningen, så vores unge får så gode sprogkundskaber, at de kan klare sig godt både herhjemme og i den globale verden."

Næste skridt vil være at præsentere rapporten for Institut for læring samt til kommunerne og uddannelsesinstitutioner.

Den endelige rapport fra Ekspertgruppen vedrørende styrkelse af sprogtilegnelse kan findes på naalakkersuisut.gl

De seks anbefalinger er:

Generel anbefaling vedrørende grundsyn på sprog og læring

Sprog skal i højere grad bruges til kommunikation, oplevelse og engagement og ses som ressource og ikke som problem. Desuden skal sprog være noget, man er i gang med at lære gennem dets brug, snarere end noget man bare kan (eller ikke kan). Dette gælder også den måde, elevernes sprogkundskaber vurderes på

Generel anbefaling vedrørende sprogpædagogisk og metodisk tilgang

Sprogundervisningen skal på én gang tilgodese opbygningen af elevernes kommunikationsfærdighed inden for det enkelte sprog og i de relevante genrer, og samtidig i sine metoder dels indarbejde den kompleksitet, der består i at skelne mellem modersmål, andetsprog og fremmedsprog, og dels stimulere til udnyttelse af elevernes flersprogede ressourcer

Anbefaling vedrørende styrkelse af grønlandsk sproglig identitet

Børnenes glæde og stolthed over grønlandsk skal styrkes med inddragelse af deres erfaringer og indsigter. Undren, nysgerrighed, oplevelse, kreativitet og leg med sproget og med udtryksmåder er vigtigere – især for de yngste – end grammatisk viden og korrekthed. Mundtligheden skal styrkes gennem kommunikation om relevante emner baseret på elevernes erfaringer og hverdag

Anbefaling vedrørende styrkelse af sproglig og kulturel bevidsthed i grønlandskfaget

Elevernes beherskelse af skriftsproget og deres sproglige bevidsthed spiller en vigtig rolle for deres identitet som unge. Valg af temaer og varierede udtryksformer er centralt i grønlandskfaget. Grønlandsk populærkultur kan med fordel inddrages

Anbefaling vedrørende engelsk

Engelsk har stigende betydning og kan på sigt indføres som 1. fremmedsprog, men dette kræver en forberedelse af lærere, metoder og materialer. En forbedret netadgang og it-baserede tilgange i engelskundervisningen og evt. enkelte andre fag vil kunne bidrage til dette. Undervisningsmaterialer på engelsk kan evt. anvendes i andre fag

Anbefaling vedrørende dansk

Danskkundskaber er fortsat centrale for uddannelse og beskæftigelse, og de er vigtige i forbindelse med grønlænderes kontakt med Skandinavien og det øvrige Norden. Dansk skal primært betragtes som fremmedsprog, og pædagogikken tilpasses hertil

Kontaktperson: Afdelingschef Karl Kristian Olsen, E-mail: KKOL@nanoq.gl