Vindere af Allorfiks konkurrence

Vindere af Allorfiks konkurrence om at lave en film eller en historie om pengespil er fundet.

Formålet med konkurrencen er at forebygge spilproblemer ved at øge viden om pengespil og på, hvornår spil går fra at være sjovt til at være et problem.

Allorfik, Videnscenter om Afhængighed takker mange gange for de gode bidrag til konkurrencen.

Vindere af konkurrencen om pengespil er, 8.d klassen fra Nalunnguarfiup Atuar-fia og 5.a klassen fra Atuarfik Hans Lynge. Begge klasser havde valgt at lave en film om pengespil.

Eleverne fra Nalunnguarfiup Atuarfia havde kaldt deres film ”The gambler” og har brugt både rollespil og klip fra nettet i deres film. 5 a på Atuarfik Hans Lynge havde selv lavet små rollespil omkring pengespil i deres film ”Ludomani”.

Filmene kan ses på Allorfiks hjemmeside: allorfik.gl.

Som Naalakkersuisoq for Sundhed og Forskning Doris J. Jensen siger: ”Filmene er rigtig gode. Jeg har både moret mig over dem, men de har givet stof til efter-tanke”. Hun fortsatte: ”Jeg vil opfordre alle til at gå ind og se filmene på Allor-fiks hjemmeside. Pengespil er et folkesundhedsproblem, vi er nødt til at tage me-re alvorligt”. Jeg glæder mig derfor også til at være vært ved en konference om ludomani til efteråret her i Nuuk”.

Pengespil er i stigning. Befolkningsundersøgelsen viste, at i 2014 var andelen af voksne, der havde haft problematisk spiladfærd i det sidste år 7,2 %, hvilket var næsten en fordobling fra 2005, hvor det var 4.0 %. I alt 20 % angav i 2014, at de havde haft problematisk spiladfærd mod 13 % i 2005.

De vindende klasser får overrakt deres præmie ved en ludomanikonference der afholdes i efteråret 2018 af Departementet for Sundhed og Forskning i samar-bejde med Allorfik.

Materialer til undervisning kan stadig hentes på www.gambling.gl og kan frit be-nyttes.

For yderligere oplysninger kontakt konsulent Nivi Thomassen Olsen på +299 34 66 54 eller e-mail nith@allorfik.gl