Valgnævnet har godkendt resultatet fra valget til Inatsisartut den 24. april 2018

Fristen for at klage over valget udløb tirsdag den 1. maj. Der er ingen klager indkommet. Desuden er der ikke konstateret væsentlige uregelmæssigheder i forbindelse med afholdelse af valget. På den baggrund har Valgnævnet på sit møde den 2. maj 2018 godkendt resultatet af valget til Inatsisartut den 24. april 2018.

Lodtrækning blandt kandidater med stemmelighed

Blandt kandidaterne på partiernes stedfortræderliste er der flere, som har fået lige mange personlige stemmer. Derfor trak Valgnævnet lod om den endelige placering blandt disse kandidater. Resultatet af lodtrækningerne er:

Demokraterne

Nummer fire og nummer fem på Demokraternes stedfortræderliste fik hver 36 personlige stemmer. Resultatet af lodtrækningen blev:

Stedfortræder nummer fire for Demokraterne: Rachel H. Ingemann.

Stedfortræder nummer fem for Demokraterne: Mark Mølgaard.

Nunatta Qitornai

Nummer tre og nummer fire på Nunatta Qitornais stedfortræderliste fik hver 11 personlige stemmer. Resultatet af lodtrækningen blev:

Stedfortræder nummer tre for Nunatta Qitornai: Pavia Geisler.

Stedfortræder nummer fire for Nunatta Qitornai: Godmand Petersen.

Partii Naleraq

Nummer et og nummer to på Partii Naleraqs stedfortræderliste fik hver 71 personlige stemmer. Resultatet af lodtrækningen blev:

Stedfortræder nummer et for Partii Naleraq: Emanuel Nûko.

Stedfortræder nummer to for Partii Naleraq: Anthon Frederiksen.

Nummer fem og nummer seks på Partii Naleraqs stedfortræderliste fik hver 49 personlige stemmer. Resultatet af lodtrækningen blev:

Stedfortræder nummer fem for Partii Naleraq: Kattie Nielsen.

Stedfortræder nummer seks for Partii Naleraq: Ole Danielsen.

Det samlede, gældende valgresultat kan ses på valg.gl.

Denne pressemeddelelse med underskrift (PDF)

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingschef Klaus Georg Hansen, email: kgh1@nanoq.gl, mobil: 54 73 46.