Kriterier for det pelagiske fiskeri 2018


Naalakkersuisut besluttede den 4. januar, at årets makrelkvote skal være på 66.365 tons. Den 15. februar 2018 besluttede Naalakkersuisut, at sildekvoten og blåhvillingekvoten skal være henholdsvis 25.000 tons og 10.000 tons.

Fordelingen af makrelkvoten er igen i år inddelt i to kategorier.

I den første kategori skal størstedelen af kvoten gå til grønlandske fartøjer. 46.365 tons af kvoten går til kategori 1. Mængden fordeles ligeligt mellem kvalificerede grønlandske fartøjer.

Max 40 procent af den tildelte mængde kan fiskes af indchartrede fartøjer i kategori 1.

I kategori 2 skal der fordeles 20.000 tons af kvoten til selskaber uden egne fartøjer at fiske med. Selskaberne i kategori 2 skal opfylde en række betingelser. Mængden fordeles i lige store dele til max fem selskaber.

Fordelingen af silde-, og blåhvillingskvoten er forbeholdt selskaber der har fået tildelt makrelkvote i kategori 1.

For ansøgningsskemaer, og yderligere information om det pelagiske fiskeri klik på følgende link: her

Ansøgningsskema (PDF)

Ansøgningsskema (word)

Kontaktperson: Jákup Emil Hansen, AC-fuldmægtig, Departementet for Fiskeri og Fangst. Email: jaeh@nanoq.gl