Atassut godkendt til opstilling ved næste valg

Stemningsbillede fra valg 2013

Valgnævnet har den 8. februar 2018 godkendt Atassut som opstillingsberettiget parti til det kommende Inatsisartutvalg

For at opfylde lovens § 11. stk. 2 om at kunne opstille som nyt parti ved det kommende valg til Inatsisartut skal et nyt parti modtage erklæringer fra et antal vælgere, der mindst svarer til 1/31 af samtlige gyldige stemmer ved sidst afholdte landstingsvalg. Ved valget til Inatsisartut i 2014 var der 29.201 gyldige stemmer - 1/31 udgør 942.

Valgnævnets Sekretariat kan oplyse at Atassut opfylder betingelserne i Landstingslov nr. 9 af 31. oktober 1996 om valg til Grønlands Landstings § 11, stk. 2, da mindst 942 underskrifter opfylder kriterierne, hvorefter valgnævnet har godkendt partiets gyldighed iht. § 11, stk.4.

Kontakt: Valgnævnets sekretariat Klaus Georg Hansen Tlf. 34 50 00.