Høst og indsamling af tang i Grønland

Interessen for tang som tilbehør til kosten er stigende både i Grønland og de andre nordiske lande. Faktisk så er der i år uddelt en håndfuld tilladelser til indsamling og høst af tang rund om på kysten. Men for at det skal kunne betale sig at producere tang, skal der et godt forarbejde og planlægning til. Det siger Afdelingschef i Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Amalie Jessen, der her sammen med fuldmægtig i Departementet for Fangst, Nuka Møller Lund, fortæller om muligheder for tangproduktion i Grønland.

Amalie Jessen:- Især i løbet af de seneste to år har interessen for tang været stigende. Sidste år i 2014 blev i alt 4 tilladelser til indsamling og høstning af tang godkendt. I år har vi modtaget 4 nye ansøgninger og vi er i gang med at behandle den 5. ansøgning.

Hvem er det der har søgt om tilladelse til at indsamle tang?

Amalie Jessen:- Enkelte borgere og små private virksomheder, hvor nogle af ansøgerne har fået økonomisk tilskud af kommunen eller Selvstyret til en opstart af en lille tangvirksomhed.

Her er det tale om indsamling og høstning af tang og ikke produktion?

Amalie Jessen:- Tilladelserne er opdelt til tre kategorier, under en fælles administrativ platform, nemlig Selvstyret. Man retter henvendelse til disse afdelinger og departementer i forbindelse med ansøgning om indsamling og eventuel produktion:

 

Ansøgning om høsttilladelse sker ved henvendelse til APNN Landbrugsafdelingen.

 

Ansøgning om produktion sker ved henvendelse til Veterinærafdeling.

 

Ansøgning om eksporttilladelser sker ved henvendelse til Departementet for Erhverv.

 

Hvis ansøgerne vil udvikle høstningen af tang til en egentlig eksportvirksomhed, så skal de først indhente tilladelse hos Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland, da EU´s fødevareregler også gælder for produktion af fødevarer i Grønland.

Hvordan kan tang produceres som fødevare?

Amalie Jessen:- Det er faktisk en gammel grønlandsk tradition at tilberede og spise tang i forbindelse med kosten. Det er en gammel sædvane som var ved at gå i glemmebogen, undtaget i øst- og syd Grønland, hvor tangen stadig bruges som en daglig del af kosten. Men i løbet af de seneste år er interessen for tang steget, der er både dem der vil høste tang til eget brug, men også dem der tænker på høstning, indsamling og produktion af tang. Efterspørgslen udefra efter grønlandsk tang er også stigende, fordi tangen gror i det kolde og rene arktiske hav og anses derfor for at være speciel ren og sund.

Det vil sige at tang kan bruges på alle mulige måder i kosten?

Amalie Jessen:- Helt klart, og tang er bedst at bruge i forbindelse med fødevarer fra havet. Det har jeg selv erfaret, da jeg selv høster og indsamler tang, tester og bruger dem på mange forskellige måder. Det er faktisk ret spændende at behandle tangen selv på forskellige måder, så den kan bruges i retter, men også på andre måder. Kokkene i de forskellige restauranter og hoteller, såsom Hotel Arctic i Ilulissat bruger tang som et ekstra eksotisk krydderi og ingrediens i deres madlavning. Kommune Kujalleq har i samarbejde med kendte madentusiaster, der i blandt Ane Sofie Hardenberg promoveret brugen af tang under Food Festivalen i syd Grønland. Tang er rigtig god som tilbehør til seafood; fiske- og skaldyrsretter. Og det er slet ikke så svært at behandle og tilberede tangen som tilbehør til kosten. Naalakkersuisut har i deres koalitionsaftale et afsnit om øget anvendelse af vores egne ressourcer og at arbejde for bedre og mere bæredygtig udnyttelse af de levende resurser. Derfor Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrugs opgave at udbrede kendskabet til tangen så den bliver en del af den daglige kostpyramide.

Hvorfor er det vigtigt at det er de private aktører som skal drive tangvirksomhed?

Nuka Møller Lund:- De private aktører ansøger om tilladelse til høstning og indsamling af tang. I år har vi modtaget 5 ansøgninger, hvoraf 4 er godkendt. I forbindelse med ansøgningen skal der oplyses, hvor det er henne man har tænkt sig at samle tang, hvornår det sker, hvor stor mængde man har tænkt sig at høste indsamle og hvilke redskaber man har tænkt sig at bruge til høsten og samlingen.

Amalie Jessen tilføjer:- Det er vigtigt at aktørerne selv har midlerne, og departementer bidrager med data. Et enkelt departement har givet tilskud til opstart af tangvirksomheder så høst og produktion kan igangsættes. Vi skal dog være opmærksomme på at, det tangvirksomheden kører bliver eller er rentabelt og ikke bliver afhængigt af tilskud fra de offentlige.

Og lovgivningen skal være på plads før der kan i gangsættes egentlig produktion af tang?

Nuka Møller Lund:- Vi er i gang med at udforme en bekendtgørelse om tangproduktion, som skal i høring inden sommeren. Her skal der tages stilling til hvordan indsamling og høst af tang skal foregå og med hvilke redskaber der skal bruges til høste og indsamling.

Amalie Jessen:- Derudover har Qaasuitsup Kommunia selv samlet data og sendt vejledning om høst- og indsamlingsmetoder. Det handler blandt andet om, hvordan tang skal tørres, pakkes og opbevares efter tørring, og om hvor ofte der kan samles tang på et bestemt sted for at udnytte men også bevare bestanden. Da tang jo findes alle vegne skal der også højde for at høsten og indsamlingen af fødevarer sker i rene omgivelser og på en bæredygtig måde. Tang kan produceres til mange ting, blandt andet til dyrefoder, derfor er det vigtigt at produktionen foregår efter de hygiejniske regler og bæredygtige regler.

Hvordan ser interessen ud for de andre kommuner?

Amalie Jessen:- Kommune Kujalleq er også meget interesseret i tang. Her har kommunen lavet projekter, blandt andet gennem Igasa Food Festivalen i Syd Grønland, der har det formål at inspirere og vejlede folk og uddannelsesinstitutioner om brugen af tang som en del af kosten. Der er således stigende interesse for tang i de nordiske lande. Flere områder under Nordisk Ministerråd, som Danmark har formandskabet for i år, har igangsat flere projekter der skal være med til at højne viden og brugen af tang især i Grønland, Færøerne og Danmark. Det er vores plan at samle tangaktører fra Danmark, Færøerne og Grønland til et møde i Nuuk i løbet af efteråret. Vores eget Naturinstitut er også gået i gang med at lave forsøg af at dyrke tang. De skal finde ud af forskellen mellem de vilde tang og dyrkede tang samt undersøge deres mineralindhold, fordi der findes regler for, hvor meget eksport-tang må indeholde af for eksempel Jod og andre mineraler.

Hvor lang tid vil der for eksempel gå fra at man er i startfasen, fra ansøgning til at en egentlig tangproduktion kan begynde?

Amalie Jessen:- Nogle tangsamlere har selv sørget for at få undersøgt de tang de vil producere.  Og hvis vi kan få samlet al den viden sammen, så vil det kun være et stort skridt for den fremtidige tangproduktion.

For nogle år tilbage blev der også igangsat lignende tiltag som produktion af muslinger. Det gik ikke så godt med projektet, men derimod har produktion og eksport af tang måske bedre muligheder end muslingeproduktion?

Amalie Jessen:- Der er muligheder for at eksportere tang til Asiatiske lande som Kina og Japan, der dog allerede har en stor og mangeårig tangindustri. Og Asiatisk er billig på grund af masseproduktion og konkurrence. Vi skal derfor passe på at vi ikke ender i samme situation som Asien. Ved hjælp af nytænkning kan vi producere tangen på en anden måde med afsæt i at det er fra det rene og kolde arktiske hav og er produceret på en bæredygtig måde.

Der findes flere forskellige tangarter, så præcis hvilke tang snakker vi om her?

Amalie Jessen:- Ja, der findes mange arter i Grønland, hvor nogle ikke er rigtig egnet som mad. Så vi snakker om sukker- eller bladtang og blæretang. Blæretang kan se uappetitlige ud til at begynde med, men når man sætter dem i kogende vand, skifter de farven til en rigtig appetitlig grøn farve. Jeg er selv i gang med at undersøge og har testet grønne alger, for deres spiselighed. De smager faktisk ret godt som råt tilbehør til salater og jeg fik ikke ondt i maven af dem. 

 

Se billedserie af tang tilberedt som kosttilbehør.

 

Else Olsvig fra Informationskontoret stod for interviewet.