Vinderne af Ujarassiorit 2014 er nu fundet!

Laura Jensen fra Narsaq, der er en ujarassiorit-entusiast vinder dette års 1. præmie i Ujarassiorit-konkurrencen og modtager 55.000 skattefrie kroner.

Hun har samlet tre prøver ved Eqaluit Iluat 20 km nord for Narsaq. Prøverne er taget fra fast fjeld i nærheden af hinanden i samme område, og er mineraliserede granodioritter med kvartsgange. Prøverne viser en geologisk sammenhæng med mineraliseringer i området og indeholder zink (3-4 %), bly (0,3 %) og molybdæn (500 gram per tons). Lauras kortskitse med præcis angivelse af fundstederne og gode prøvestørrelser har givet nye og vigtige informationer om områdets geologi.

-”Vi samler på sten hver sommer, når vi er ude at sejle, enten for at koge kød eller fisk i det fri, så tager vi også børnene med og fortæller dem om stenene, hvad de indeholder og hvor de stammer fra”, fortæller Laura Jensen, der ofte har deltaget i Ujarassiorit konkurrencen og tidligere vundet 1. præmien i 1997 og senere en 2.præmie. Hun har gennem årene opbygget viden om mineraler og brug af udstyr som magnet, en stenhammer og lup sammen med sin mand.

Årets 2. præmie på 25.000 skattefrie kroner gik til Dina Jensen for fund ved Saqqaq. Prøverne er to stykker af sulfidmalm fundet ved Saqqaq. Prøverne består af kvarts og sulfider, og prøve den ene prøve indeholder 26 % zink, 8 % bly og 80 g/t sølv.

 

Der uddeles to 3. præmier på hver 10.000 skattefrie kroner:

•  Den ene går til Ejnar Jakobsen fra Arsuk, som har indsendt en sulfidmalm-prøve forhøjede indhold af kobber (0,9 %) og guld (0,1 gram per tons) fra udmundingen af Ikka-fjord sydøst for Arsuk.

•  Den anden tredjepræmie går til Akaaraq Hansen fra Saqqaq. Akaaraq har fundet en flot båndet agat. Hvis den poleres vil stenen poleres er det en flot smykkesten.

 

Der uddeles fire 4. præmier på hver 5.000 skattefrie kroner:

•  En stor flage af molybdænglans fra udmundingen af Ameralik-fjord. Finderen er Peter Lynge Petersen, Nuuk.

•  En kimberlit-prøve fra udmundingen af Kangerluarsuk Ungalleq, nord for Sisimiut. Finderen er Hans Peter Lennert fra Sisimiut.

•  En prøve af hæmatit (blodsten) med indhold af jern på næsten 63 % fundet på Saarlia ved Kullorsuaq. Finderen er Tobias Danielsen fra Kullorsuaq.

•  En prøve af pudebasalt med jernsulfid-mineraliseringer fundet i øst for Kangerlussuaq mellem Tasiilaq og Illoqqortoormiut, der viser at malmdannende geologiske processer har været til stede i området. Finderen er Hans Sanimuinnaq fra Kuummiut.

Den landsdækkende mineraljagt Ujarassiorit i Grønland har nu kørt i 26 år. Folk kan fra samtlige posthuse portofrit indsende fundne stenprøver til nærmere geologisk undersøgelse og der findes yderligere informationer om mineraljagten på hjemmesiden www.ujarassiorit.gl

 

Figur 1: Lokalitetskort over præmierede prøver.

 

 

 

Se billedserie af udpegningen her.

 

Se baggrundsinformation om modtagne stenprøver gennem årene her.

 

Læs Tale ved udpegningen her.

 

Ujarassiorit 2014 administreres og finansieres af Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked. Vinderne får præmier fra følgende selskaber og fonde:

GrønlandsBankens Erhvervsfond har bidraget med 40.000 kr. til den samlede præmiesum.       

 

 

Xploration Services, Hudson Resources Inc., LNS Greenland A/S og KGHM International har hver bidraget med 10.000 kroner til den samlede præmiesum.

For information vedrørende Ujarassiorit og vinderne, kontakt:

Geolog Jonas Petersen på telefon: +299 34 65 49 eller e-mail: jpet@nanoq.gl

Kontakt til dette års vinder af ujarassiorit-konkurrencen: Laura Jensen, Narsaq telefon:+299 26 33 22