Der er en plan for at redde NunaMinerals A/S

Det delvist selvstyreejede selskab NunaMinerals A/S har igennem længere tid været i en finansieringsmæssig krise. Det har nu ført til, at Grønlands Selvstyre har bevilliget selskabet et lån på 4,5 million kroner, som skal sikre driften til og med januar 2015.

Det har hele tiden været Grønlands Selvstyres ambition, at videreføre NunaMinerals A/S, selv i en tid hvor mine- og efterforskningsbranchen generelt har det hårdt.

I forbindelse med at Grønlands Selvstyre har bevilliget lånet på 4,5 million kroner, har NunaMinerals A/S indvilliget i at få foretaget en ekstern vurdering af selskabets værdi. Der vil derefter blive indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling, forventeligt i januar 2015, for at sikre den videre proces omkring selskabet.

Grønlands Selvstyre håber derved at det kan skabe et mere sikkert grundlag for NunaMinerals A/S fortsatte virksomhed.

"På vegne at Naalakkersuisut er det glædeligt, at der målrettet arbejdes med at få afklaret fremtiden for NunaMinerals A/S, og jeg ser frem til at redningsplanen lykkes, for at sikre selskabet i mange år frem efter," udtaler Formand for Naalakkersuisut, Kim Kielsen.

 

 

 

Yderligere informationer kan fås ved henvendelse hos:

Departementschef
Svend Hardenberg
Formandens Departement
Tlf. nr. +299 34 50 00
E-mail: svha@nanoq.gl