21 nye støttepersoner til borgere med handicap

Den 25. oktober modtager 21 støttepersoner til borgere med handicap i Qaasuitsup Kommunia bevis på, at de har gennemført en ny uddannelse for støttepersoner, der arbejder med børn, unge og voksne med vidtgående handicap. Overrækkelsen af uddannelsesbeviserne vil finde sted på Hotel Arctic.

Den nye støttepersonuddannelse er opdelt på 6. moduller og forløber over 29 dage. Her opnår kursisterne fornyet indsigt i egne kompetencer, redskaber til at kommunikere med borgere med handicap og understøtte alternative kommunikationsformer samt værktøjer til at håndtere konflikter i deres daglige arbejde på handicapområdet.

”Der har været stor interesse for den nye uddannelse. Vi havde over 90 ansøgere i første ansøgningsrunde, så det er meget tilfredsstillende. Den næste uddannelse for støttepersoner vil blive udbudt i Kommune Kujalleq i 2015. Vores mål er at køre et hold om året”, fortæller Naja Rosing Fleischer fra IPIS.

Støttepersonuddannelsen er primært rettet mod ufaglærte og er organiseret i et samarbejde mellem videns- og rådgivningscenteret om handicap, IPIS, under Departementet for Familie og Justitsvæsen, og Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat.

 

For yderligere information kontaktes Karen Joelsen Kristensen, Konsulent hos videns- og rådgivningscenteret om handicap, IPIS, på mobil 54 88 67 eller e-mail karj@nanoq.gl.