Steen Lynge trækker sig som medlem af Naalakkersuisut

Jeg har her til morgen meddelt formanden for Naalakkersuisut og formanden for Atassut, at jeg trækker mig som medlem af Naalakkersuisut.

Vi kan ikke leve med, at der i disse dage fra Inatsisartus's revisionsudvalg og fra en stor del af medlemmerne i Inatsisartut - der er vores arbejdsgiver - rettes alvorlig kritik mod formanden for Naalakkersuisut (som på tiden er på orlov), et Naalakkersuisut som jeg er en del af.

Jeg ønsker ikke, at gå på kompromis med mine principper om, at reglerne skal følges og at der ikke må opstå situationer, hvor der kan rejses kritik af økonomiske forhold og administrationen heraf.

Der burde have været procedure for, hvordan administrationen kunne sikre Naalakkersuisut mod, at sådanne situationer kunne opstå.

Mit ønske om, at udtræde af Naalakkersuisut er truffet ud fra mine personlige værdier.

Jeg vil lade det være op til bestyrelsen for Atassut, at træffe en beslutning om hvorvidt partiet skal fortsætte i regeringen.

Jeg ønsker ikke at udtale mig yderligere før efter det pressemøde, som vi indkalder til i Presserummet kl. 10.

Steen Lynge og Sivert H.K. Heilmann